Så står vi her igen, kære læsere. Endnu et år er gået på hæld, endnu et begivenhedsrigt år både i vores lille spilbranche, og i den store verden, begivenheder som nu skal destilleres af en flommet chefredaktør i et forsøg på at sætte et tilfredsstillende punktum.
Det er en svær tjans for at sige det mildt, men en som nu alligevel tjener som en tilforladelig tradition, hvor vi samles kort og klinker glassene imens raketterne fyr om os, et genkendende nik i hinandens retning, om man vil.
Men for at være helt ærlig, så er det svært ikke at starte den her tilbageskuende proces uden at blive en smule bedrøvet til mode. COVID-19 havde fortsat et stålgreb om både det danske, og det internationale, samfund. For godt et år siden, da vi buldrede ind i de kolde vintermåneder, stod vi stadig i kø til test, checkede smitterapporten hver dag kl. 14 på blandt andet TV2's hjemmeside, og diskuterede smittens implikationer åbent hver eneste gang vi fik chancen. I dag er virkeligheden en anden, heldigvis, men som februar måned beviste, så var der andet vi snart skulle snakke om.
Ja, for d. 24 februar rykkede Rusland ind i Ukraine, noget som mange af os, trods oprustning nær grænsen, ikke umiddelbart havde forventet. Siden da har intense kampe kostet over 100,000 soldater livet. Tabstallet er endnu ukendt, men det er højt, tragisk højt, og som jeg sidder og skriver dette fryser ukrainske civile grundet sønderbombet infrastruktur, og ukrainske soldater forsøger bravt at forsvare deres hjemland imod uprovokeret invasion.
Oversvømmelser i Pakistan, et lettere skuffende COP27-topmøde, Dronning Elizabeths død og det kontroversielle VM i Qatar, ja verden fortsætter med gennemgå seismiske omvæltninger, hvor inflation og stigende dagligvarepriser synes som en ondsindet jokes oven i det hele. Det er som om at de her nytårstaler kun består af en opsummering af verdens dårligdomme efterhånden, men sandheden er bare at de sidste par år har været hårde - for alle.
Men som altid er der to sider af sagen, og 2022 har også medbragt positive udviklinger. Danmark modtog en Nobelpris i Kemi, Moderna nærmer sig en effektiv HIV-vaccine, en solid aftale indgået ved COP27 sikrer en klimafond til de mest udsatte lande, og den intense ophugning af den tilbageværende regnskov stoppes nu af den nye præsident, Luiz Inácio Lula da Silva. Og når ja, COVID-19 lader til, om ikke andet uden for Kina, at være noget der ligner et overstået kapitel.
Desværre nåede pandemien alligevel at sætte sine spor på spilåret 2022, noget som jeg håber bliver sidste gang at det bliver nødvendigt at understrege. Starfield, Redfall, Skull & Bones, Dead Island 2, Hogwarts Legacy, ARC Raiders, Avatar: Frontiers of Pandora og Suicide Squad: Kill the Justice League er bare nogle få eksempler på den syndflod af spil der skulle være udkommet i 2022, men som nu ankommer i det nye år, en proces der betyder at blandt andet februar efterhånden er så stopproppet, at vi spilentusiaster kommer til at få travlt - for at sige det mildt.
Men trods de mange forsinkelser har vi dog set nogle storslåede spiloplevelser i løbet af året. FromSoftware leverede deres største, mest ambitiøse, og måske bedste spil til dato i form af Elden Ring, et mesterstykke der føles som den naturlige kulmination af studiets fascinerende rejse. God of War: Ragnarök formåede, trods et gigantisk pres fra utålmodige fans, at blive netop den efterfølger det første God of War fortjente, og Sony Santa Monica tager sig nu et velfortjent hvil efter en fantastisk duologi der effektivt reaktiverede Kratos som en central maskot for PlayStation-platformen. Pentiment beviste at Josh Sawyer og Obsidian kan overraske hvornår end det skal være, og selvom at stilen og strukturen var lettere speciel, så imponerede det hele tiden.
Og igen leverede indie-udviklere verden over den ene mindeværdige oplevelse efter den anden i form af Tunic, Cult of the Lamb, Sifu, Stray og Vampire Survivors, spil som vi har haft æren at dække her på siden, og som beviser at det nu er lettere at bringe spil foran et større publikum end nogensinde før. Det er værd at fejre hvert eneste år - udviklere kan nu slippe deres kreativitet løs på en måde der tidligere bare har været ekskluderende dyrt. Det er det ikke længere, og spilbranchen er kun bedre af den grund.
Desværre har der også været skuffelser hist og her. Platinum formåede på ingen måde at illustrere hvorfor de er et solidt studie med Square Enix' første forsøg på en live-service, Babylon's Fall, CrossFireX er et af Microsofts mest spektakulære fejlskud i nyere tid, Gotham Knights endte som et bizart og middelmådigt Arkham Lite-spil, Overwatch 2 er i virkeligheden mest af alt bare Overwatch og til sidst har vi naturligvis Need for Speed Unbound, der ikke helt markerede sig som et vendepunkt for serien alligevel, selvom at det er Criterion der står bag. Og når ja, så er der Saints Row.
Nogle vil sikkert kalde 2022 et lettere skuffende spilår, og det er forståeligt. Der har ikke været samme volumen, vi har snakket lige så meget om forsinkelser som egentlige lanceringer, og der er vist en grund til at det "bare" var Elden Ring og God of War: Ragnarök der deltes om de fleste priser.
Branchen er desuden fortsat ved at gennemgå en bizar udviklingsfase, hvor vi ser et opbrud imellem almindelige, traditionelle AAA-lanceringer og Live Service-strukturer. Skal spil kunne aktivere spilleren i hundredevis af timer? Skal der være et "road map" med udsigt til kontinuerlige indholdsopdateringer? Og hvordan skal tjenester som Game Pass og PlayStation Plus påvirke omsætningsmulighederne for de store, centrale udgivere? Vi ved det reelt set ikke rigtig, men noget tyder på at spil som netop Babylon's Fall, Marvel's The Avengers og Anthem er vidne om at udgivere måske hoppede på hvad Jim Sterling kalder the "live service bandwagon" lidt for hurtigt. Det bliver spændende at se om hvorvidt det pendul svinger tilbage i 2023.
Her på Gamereactor er det faktisk gået fremad, tro det eller ej. Den forøgede trafik der opstod under pandemiens hårdeste dage er fortsat, naturligvis, vores primære indtægtskilde igennem reklamer. At kalde det "kronede dage" for traditionelle medier som os er måske lige at strække den, men samlet set er virksomheden kommet fint i mål, og det skyldes naturligvis jer, både de faste læsere her i Danmark, men også de titusindvis af besøgende der kommer igennem dagligt uden at identificere jer yderligere med en bruger, eller en kommentar. Det er de her anonyme læsere der udgør langt, langt størstedelen af vores brugerbase, både i Danmark såvel som i andre territorier. Forhåbentlig er der flere af jer der ønsker at slutte jer til den engagerede samtale i kommentarfelterne.
Vi har fået bugt med dele af de tekniske knaster der før har plaget siden, en opgave hvor der dog stadig er langt igen før brugeroplevelsen stemmer overens med jeres forventninger. Der er dog kommet nye features til, og særligt den automatiske indsættelse af Twitter-opslag, Youtube-videoer og sågar memes har skabt mere varieret liv i kommentarfelterne - der kommer mere af den slags i 2023.
Nu skal det her så sandelig ikke blive til et stort skulderklap, men jeg er dog stadig mere tilfreds, og stolt, over det indhold vi har bragt i 2022, og det er naturligvis takket være vores dygtige hold af fantastiske skribenter, der igen har leveret glimrende anmeldelser, previews og introspektive artikler.
Ketil har blandt andet imponeret med en artikel om survival horror, der kun synes mere rammende nu hvor vi har både The Callisto Protocol og snart Dead Space Remake, Jakob tog et smut forbi Filmskolens afgangspil anno 2022, og blev en del klogere på hvad der rører sig blandt unge kreative sjæle herhjemme, Andreas bragte et eksklusivt interview med instruktøren bag Final Fantasy XVI, Naoki Yoshida og Palle blev budt velkommen, og har siden hen leveret den ene stærke anmeldelse efter den anden. Desuden har Christian været til en del esportsbegivenheder, og bare for nylig leveret en glimrende reportage direkte fra Blast Premier Falls Finals. Det er takket være Ketil, Magnus Laursen, Troels, Andreas, Jakob, Jonathan, Anders, Claus, Mathias og Christian at man stadig kan finde fantastisk indhold at læse på Gamereactor.
Og et tak skal samtidig gives til vores moderatorer, der fortsat holder siden ren for spam, tager sig af brugere der forsøger at snige sig under radaren, og generelt lige holder et vågent øje med brugernes interaktioner. Vi rullede vores mere aggressive regler lidt tilbage i 2022, og selvom at der fortsat opstår diskussioner hvor personlige angreb nærmest står i kø, så er det fortsat en beslutning vi som gruppe er tilfredse med, og står ved.
Jeg er far til to nu, lille Sigurd på to og et halvt, og baby Arthur på bare halvanden måned. Jeg kæmper for at spille de spil jeg gerne vil, se de film jeg glæder mig til og at lytte til den musik jeg har ventet tålmodigt på. Tid, overskud, energi, det er koncepter som min hjerne stadig wrestler med fra tid til anden, og ligesom at der har været uforglemmelige stunder, så har jeg også personligt været tvunget til at byde melankolien lidt op til dans engang imellem. Det har dog samtidig sat mit arbejdsliv i perspektiv. Vores verden er så defineret af bevægelse, at være på vej videre til noget nyt, at starte det næste kapitel. Men særligt efter at jeg har fået børn er jeg blevet ramt af en ro i det jeg sætter mig ind i min bil om morgenen, og bevæger mig afsted mod Gamereactors kontor. Naturligvis er det glæden ved det genkendelige til dels, men jeg er også bare ret glad for det jeg laver, og det håber jeg at I kan mærke.
Tak fordi I er der, alle de faste skikkelser, såvel som nye og anonyme, og lad os se frem mod bedre tider.
Skål
