Vi vurderer ofte kvaliteten af spils historier ud fra aspekter som karakterer eller det overordnede plot. Hvor spillene på denne liste (visse tilfælde) også excellerer på disse punkter, så indeholder de ligeledes glimrende citater - de mindeværdige replikker eller filosofiske observationer, der indprenter sig i hukommelsen, længe efter spillet er sat på hylden. Hvor der utvivlsomt er mange andre glimrende citater derude, så er disse ifølge os nogle af de allerbedste, som spilmediet kan tilbyde.

"Stand in the ashes of a trillion dead souls, and ask the ghosts if honor matters. The silence is your answer." - Javik, Mass Effect 3
Det er gemt bag en DLC-mur, og vi er endnu ikke helt sikre på, hvorvidt ære betyder noget eller ej, men Javik giver i det mindste Mass Effect 3 en passende gravitas.

"You can't break a man the way you break a dog or a horse. The harder you beat a man, the taller he stands." - The Jackal, Far Cry 2
Far Cry 2 er det med afstand mest dystre og deprimerende spil i serien, så det er god stil af spillets skurk, at han giver os nogle motiverende ord med på vejen til at udstå strabadserne.

"What is man? A miserable pile of secrets!" - Dracula, Castlevania Symphony of the Night
Ifølge Legends of Localization var denne legendariske replik ikke en del af den oprindelige japanske lancering, men blev tilføjet i den engelske version. I så fald fortjener oversætteren en plads ved siden af Dostojevskij, Kierkegaard og Sartre som en af eksistentialismens helt store tænkere.

"The Flames of Revenge? Couldn't even melt a marshmallow." - Vergil, Marvel Vs. Capcom 3
Det er meget passende, at Vergil var blandt Romerrigets mest anerkendte poeter, for hans navnebror leverer ligeledes ren poesi, når han besejret Ghost Rider i kampspillet Marvel Vs. Capcom 3.

"I don't know you, and I don't care to know you." - NPC's, The Elder Scrolls IV: Oblivion
Hvor Skyrims "an arrow to the knee" utvivlsomt er den mest kendte replik fra Elder Scrolls-serien, så leverede det såkaldte radiant dialogue system i Oblivion flere mindeværdige samtaler mellem NPC'er, der bestemt kunne gøre det ud for absurd teater. Vores favorit er denne her, der bizart nok ofte blev anvendt til at indlede samtaler.

"War is where the young and stupid are tricked by the old and bitter into killing each other." - Nico Bellic, Grand Theft Auto IV
At hovedpersonen Nico Bellic leverer den dybtfølte observation, mens hans fætter Roman tager sig en blunder, illustrerer meget godt den sorte og desillusionerede humor, der gør Grand Theft Auto IV så mindeværdigt.

That was too close. You were almost a Jill Sandwich! - Barry, Resident Evil
Jill Valentine bliver næsten mast til døde af et faldende loft, men heldigvis yder hendes partner Barry perfekt krisepsykologi i form af denne rappe replik.

"The past is a puzzle, like a broken mirror. As you piece it together, you cut yourself, your image keeps shifting. And you change with it." - Max Payne, Max Payne 2: The Fall of Max Payne
Inspiret af Raymond Chandlers detektivromaner affyrer Max Payne lige så mange metaforer, som han affyrer kugler. Der er masser at vælge mellem, men denne her er nok den mest poetiske.

"In the dark times, should the stars also go out?" - Steban, the student communist, Disco Elysium - The Final Cut
Vi kunne snildt have inkluderet hele manuskriptet fra Disco Elysium, da der er tale om det mest velskrevne spil, velsagtens nogensinde. Men vi begrænser os til et enkelt guldkorn, og selvom mange andre passager indeholder mere vid og litterær kvalitet, er denne måske den mest rammende.

"Your mechs might have copper-wiring to re-route your fear of pain, but I've got nerves of steel." - JC Denton, Deus Ex
JC Denton fra Deus Ex er en af historiens sejeste hovedpersoner, da hen det ene minut diskuterer historie og politik med samme selvsikkerhed som en småfuld bachelorstuderende i filosofi, for i det næste at lavere dødelige one-liners i bedste Arnold Schwarzenegger-stil. De efterfølgende spil indeholder også mange gode citater, men originalen er en sand guldmine.

Kan du komme i tanke om andre gode spilcitater? Vi håber, du vil dele dem med os i kommentarfeltet.