Nogle gange ser, læser eller hører man noget, der resonerer så meget med en, at man bare bliver nødt til at dele det med nogen. Det er i øjeblikket tilfældet for mig med den britiske krimiserie Happy Valley (på dansk: Blindt Spor), som egentlig har eksisteret i mange år, men hvis eksistens jeg først blev gjort opmærksom på takket være den nylige udgivelse af den tredje og sidste sæson. Jeg har allerede skamrost serien over for venner og familie, og nu vil jeg altså udnytte denne platform til at sprede det gode rygte.
Der ligger en meget simpel, men ikke desto mindre ganske unik præmis ved kernen af Happy Valleys fortælling: Politibetjenten Catherine Cawood har mistet sin datter til selvmord, efter hun blev voldtaget af den unge forbryder Tommy Lee Royce. Men selvmordet skete først, efter hun fødte sønnen Ryan, som Catherine ekstremt modvilligt har valgt at opfostre, og hvis eksistens Royce (til at starte med) ikke kender til. Da første sæson begynder, bliver Royce løsladt efter at have siddet inde for en anden forbrydelse (han blev aldrig dømt for voldtægten på Catherines datter), og hans løsladelse vender ikke bare op og ned på Cawoods tilværelse, den sætter også en lavine af begivenheder i gang i det trøstesløse lokalsamfund Halifax i West Yorkshire.
Happy Valley er, til trods for sit misledende navn, en ganske deprimerende serie. Der er meget fattigdom, kriminalitet og mange "sociale tilfælde" i Halifax. Også blandt de karakterer, vi følger. Her er ingen sort/hvide karakterer, der aldrig har lavet en eller anden form for rod i deres eget eller andres liv og ikke i ny og næ siger noget grimt til selv deres mest elskede medmennesker. Og det er lige netop dét, der gør serien så god. Den føles ægte og rå, ikke mindst takket være de blændende skuespillerpræstationer. Man kan ikke tale om Happy Valley uden at lovprise skuespillerinden til hovedpersonen Catherine, nemlig Sarah Lancashire. Hold nu k*** en vanvittig præstation, der fortjener alverdens priser og flere endnu. Sjældent har jeg set en skuespiller portrættere en fiktiv karakter med så meget nuance og udvise så bredt et spektrum af komplekse følelser på en ofte underspillet måde. Lancashire er uden tvivl skabt til denne rolle, på samme måde som eksempelvis Bryan Cranston i manges øjne var født til at spille Walter White.
Apropos Breaking Bad, så byder hver sæson af Happy Valley på et sideplot, der ofte gav mig stærke associationer til Walt og Jesses stressende eskapader. I første sæson følger vi for eksempel en bitter bogfører, der i et raserianfald over at få afvist en lønforhøjelse af sin velhavende chef, kommer til at lufte ideen om at kidnappe chefens teenagedatter og afpresse ham over for en narkohandler. Det sætter naturligvis en kæde af begivenheder i gang, der sammenflettes elegant med hovedhistorien, og som tilbyder en smule "comic relief" uden nogensinde at blive lige så tragikomisk som Breaking Bad.
James Norton som forbryderen Tommy Lee Royce.
Selvom det uden tvivl er Sarah Lancashire, der stjæler showet, så er skuespillerpræstationerne bundsolide over hele linjen. Særligt nævneværdige er Catherines søster, eks-alkoholikeren Claire (spillet af Siobhan Finneran), og ikke mindst den forskruede, men ikke desto mindre charmerende, forbryder, Tommy Lee Royce (spillet af James Norton). Norton er i øvrigt i mine (og tydeligvis også andres) øjne et hamrende godt bud på den næste James Bond, hvis det overhovedet er noget, han selv ønsker.
Selv Rhys Connah, der spiller drengen Ryan, gør et fremragende stykke arbejde. I de første to sæsoner er han blot et lille barn, hvis uønskede eksistens både har formet og ødelagt relationer mellem vores hovedpersoner. For eksempel forlod Catherines eksmand hende, fordi han ikke kunne holde ud at se på drengen, som Catherine som den eneste i verden valgte at tage til sig. Og for Catherines egen søn, Daniel, er drengen en evig påmindelse om den søster, Catherine forgudede, og som hun i den værste periode af sit liv udtrykte, at hun ville ønske kunne bytte plads med Daniel.
Siobhan Finneran som Catherines søster og eks-alkoholiker Claire.
Happy Valley handler om had. Fra Catherines synspunkt et gennemsyrende, kompromisløst had til den person, der har splittet hendes førhen lykkelige familie ad og forårsaget dybe, uhelbredelige traumer. Og fra forbryderen Royces perspektiv: Had til en verden, der hele livet har udstødt ham, som nægter at forsøge at forstå ham, og som har undladt at oplyse ham om, at han har en søn. Men serien handler i lige så høj grad om empati. Om at hjælpe folk på afveje (på grund af misbrug og traumer), om at acceptere fortiden og tilgive mennesker for deres ugerninger, og ikke mindst om at hjælpe en hjælpeløs dreng, der lige fra fødslen er blevet afskyet af verden, med at få et normalt og lykkeligt liv. Faktisk bliver serien jo mere den skrider frem en kamp om Ryan mellem Catherine og forbryderen Royce - førnævnte hans mormor og sidstnævnte hans far - der begge for alt i verden vil forhindre den anden i at opfostre drengen og påvirke hans verdensopfattelse. Således er serien trods de deprimerende omstændigheder også ganske opløftende og fuld af håb - ligesom det slidte Halifax i West Yorkshire også byder på naturlig skønhed.
Det er svært at sige meget mere om Happy Valley uden at afsløre for meget. Jeg kan sige, at den, selvom den først og fremmest er et karakterdrama, også tilbyder rigeligt detektivarbejde, "action", "suspense" og andre nøgleord, krimifans elsker at høre. Faktisk er serien ganske eksplicit i forhold til vold og overgreb, og den er bestemt ikke for sarte sjæle. Serien vises i øjeblikket helt gratis på DR og består som sagt kun af tre sæsoner af seks afsnit hver. Det er derfor også en ganske overskuelig serie, og den føles tilpas lang, til at man når at føle, man har været utroligt meget igennem (hvilket i høj grad skyldes, at sæson 3 foregår mange år efter sæson 2 og også først blev filmet mange år efter). Men selvom serien føles som en lang, udmattende rejse, så jeg kan næsten garantere dig, at du ligesom jeg kommer til at storme igennem den, fordi skuespillet er så godt, karaktererne så ægte, og historien så bevægende. Den kraftigste anbefaling herfra.