Det var så det år, folkens, og til og med et år der nok vil gå over i historien som et af de stærkeste spilår i nyere tid. Med andre ord har 2024 lidt at leve op til, men nok grundet kompleksitet ved moderne spiludvikling kombineret med en frygt for forsinkelser, så ønsker udviklere virkelig ikke at afsløre udgivelsesdatoer for tidligt.
Det betyder for det første at vi efter al sandsynlighed kan regne med de lanceringsdatoer her i januar, men samtidig er måneden en kende bar.
Jo, der er da et par centrale AAA-lanceringer i form af Like a Dragon: Infinite Wealth og Tekken 8, og de får solidt selskab i form af lidt mindre lanceringer, nemlig Alone in the Dark og Prince of Persia: The Lost Crown, men det er virkelig ikke meget. Der er også et storstilet remaster i form af The Last of Us: Part II Remastered, som byder på nyt indhold.
Naturligvis kan du også se starten af februar som en slags forlængelse af denne måned, eftersom vu får både Suicide Squad: Kill the Justice League og Persona 3 Reload d. 2 februar, efterfulgt af Helldivers 2 d. 8 februar, men for januar selv, ja så er det her du kan se frem til?
Lad os endelig vide hvad du glæder dig til at spille i denne måned?
- Momodora: Moonlit Farewell (PC) - 11. januar
- Radiance (PC) - 11. januar
- Alone in the Dark (PS5, Xbox Series X|C, PC) - 16. januar
- Prince of Persia: The Lost Crown (PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One, PC) - 18. januar
- Arclands (PC) - 19. januar
- The Last of Us: Part II Remastered (PS5) - 19. januar
- Another Code: Recollection (Switch) - 19. januar
- Graven (PC) - 23. januar
- Howl (PS5, Xbox Series X|S) - 23. januar
- Like a Dragon: Infinite Wealth (PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One, PC) - 24. januar
- Apollo Justice Ace Attorney Trilogy (Switch) - 25. januar
- Under Night In-Birth II Sys:Celes (PS5, PS4, Switch, PC) - 25. januar
- Tekken 8 (PS5, Xbox Series X|S, PC) - 26. januar
- Rugby 24 (PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One, PC) - 30. januar
