Grafikken er ofte det første vi lægger mærke til ved et spil. Det kan drage os ind og gøre os interesserede eller støde os væk. Antallet af spiludgivelser har aldrig været højere, og når vi skal sortere i, om et spil der fortjener vores opmærksomhed eller ej, er grafikken ofte et nemt og uundgåeligt parameter at kigge på.
Selv når vi har truffet vores valg, spiller udseendet en rolle. Det kan øge indlevelsen eller dræbe den fuldstændig. For selvom flosklen om, at det er gameplayet der tæller, skal man ikke underkende hvor vigtig grafikken er. Særligt i moderne spil, hvor mulighederne for at udtrykke stemninger og stilarter er noget nær ubegrænset, hvilket delvist har flyttet fokus fra teknisk kompetence til kunstnerisk ditto.
Et spil behøver således ikke at have fotorealistisk grafik for at appellere og imponere, det er flere af årets udgivelser som Sea of Stars, Planet of Lana og COCOON gode eksempler på. Alligevel er årets nominerede forbundet gennem teknisk dygtighed og høj grad af fotorealisme. Dermed ikke sagt, at deres kunstneriske formåen ikke også er betragtelig, for teknisk dygtighed alene kan ikke gøre det. Men lad os komme til sagen. Her er årets nominerede og vinder.
Vinder: Alan Wake 2
Remedy har altid lavet grafisk imponerende spil, og med Alan Wake 2 havde flere af Remedys kardinaldyder som indoperering af live action og ekstremt detaljerede miljøer modnet til det punkt, hvor visionen synes fuldt opnået.
Ved første øjekast ser Alan Wake 2's verden utrolig velrealiseret ud med lokaliteter, der emmer af liv og personlighed. Bright Falls stråler om kap med efterårssolen, mens The Dark Places ondskabsfulde version af New York er præcis så forvrænget og dyster, som man kunne håbe på. Men det er først, når den overvældende brug af live action i selve spilverdenen manifesterer sig, at Alan Wake 2 for alvor skiller sig ud fra de andre grafisk imponerende action-horrortitler som de to remakes af Resident Evil 4 og Dead Space, der også udkom i år.
Det højner de surrealistiske kvaliteter, som spillet er så rig på og sammen med de nærmest perfekt realiserede miljøer skaber det et af de sjældne AAA-spil, hvor både det tekniske og kunstneriske er i en liga for sig. Og så må det sprælske udtryk gerne inspirere andre AAA-studier til at satse lidt mere, så vi også fremover ikke kun skal kigge mod indierne for at finde visuelt distinkte spil.
Runner-up: Marvel's Spider-Man 2
Mere end noget andet er Marvel's Spider-Man 2 den indtil videre bedste fremvisning af PlayStation 5's kræfter. Aldrig har man kunnet se så langt ud over New York og bevæge sig så hurtigt igennem den uden at hverken detaljegrad eller framerate går fløjten.
Men det er ikke kun de brede linjer spillet lykkes med. De lineære dele, hvor vi kommer helt tæt på karaktererne og deres omgivelser, har et nærmest absurd niveau af detaljer og flere er tilmed utrolig stemningsfuldt realiseret. Sekvensen hvor MJ følger efter en vis symbiot i en raseret udgave af New Yorks undergrund kanaliserer med sine flygtige skygger således horrorgenren med et resultat til følge, der vil blive siddende i hukommelsen.
At det hele tilmed er animeret silkeblødt, sætter bare en tyk streg under, at Sonys studier har nogle af klodens dygtigste folk, når det handler om at levere grafisk overrumplende oplevelser i AAA-spil.
Runner-up: Final Fantasy XVI
I modsætning til de to ovenstående spil er Final Fantasy XVI et mere ujævnt spil rent grafisk. Der er områder som fremstår visuelt gennemsnitlige og uden for de store øjeblikke fremstår animationerne til tider en smule klodsede og mangelfulde.
Men når Final Fantasy XVI spiller på samtlige tangenter, er der ikke meget der kan komme i nærheden af det. Spillets mange Eikonkampe er et studie i, hvad man kan gøre med dygtige folk og et stort budget. Allerede åbningen eller især optakten til kampen mod Garuda, hvor hele verdenen synes at blive revet fra hinanden af en raserende storm lægger imponerende fra land, og når man på et tidspunkt kæmper til døden i det ydre rum (!), er der ikke andet at gøre end at samle kæben op og bifalde hele det spektakel, Square Enix formår at skabe.
Og mens nogle af områderne ikke leverer varen, er andre decideret spektakulære som første gang man nærmer sig kontinentets hovedstad og skuer ud over en enorm slette med et slot, der overgår selv Neuwaschstein i skønhed, ude i horisonten.