Der er så mange filmatiseringer af Stephen Kings bøger, der er blevet det rene nonsens, og en af de værste efter min mening er helt klart Dreamcatcher. King sagde selv i flere interviews, at han skrev en af sine mørkeste historier høj på Oxycontin efter en skiulykke, og det ses her. Bogen, som er old school body horror, er blodig, mørk og brutal, mens spændingen altid er til stede. Filmen, med Damian Lewis og Morgan Freeman i hovedrollerne, føles fra start til slut i bedste fald som en virkelig lam X-Files-episode.
(09) The Woman in the Window (2021)
AJ Finns roste debutroman var gennemsyret af karakterer og blandede fragmenter fra Gone Girl, Hitchcocks Rear Window og Saving April (Sarah A. Denzil) og opbyggede så meget atmosfære og spænding, at det nogle gange føltes, som om at jeg var direkte bange for bladre til den næste side. Joe Wrights (Pride and Prejudice) filmatisering ramte helt ved siden af og virkede mere som et stilstudie i monotoni, da hver scene føltes som den foregående. Ikke engang den Oscar-vindende Amy Adams kunne redde denne fiasko fra at floppe.
(08) The Black Dahlia (2006)
James Ellroys bog fra 1987 er et fantastisk studie i elegance, karakter, tempo og atmosfære, for ikke at nævne spænding, mørke og brutal vold (når det brænder på). Scarface-fyren Brian De Palmas nu 18 år gamle filmatisering føles næsten uduelig i sammenligning og står fast som den ottende værste nogensinde ifølge os på Gamereactor. Der er masser af scener i denne fatale mavepuster, som føles helt absurde, når talentfulde skuespillere bare står og stirrer på hinanden uden mening eller pointe.
(07) Cloud Atlas (2012)
David Mitchells nu 20 år gamle bog blev forvandlet til en film, der druknede i identitetsproblemer og mislykket skuespil fra alle involverede, hvilket set i bakspejlet er en skam, da bogen er en rigtig "page turner". Den første fejl, som instruktørerne Lana/Lily Wachowski begik her, var, at de fuldstændig ændrede strukturen i den fortælling, som på mange måder gør bogen til det, den er. Den måde, bogen deler introduktionen af hver karakter op på og præsenterer dem i kronologisk rækkefølge og derefter fortsætter med hver persons historie, er det, der gør Cloud Atlas til det, den er, og det var det første, der blev smidt ud, da den blev filmatiseret. Svag og underligt realiseret.
(06) The Girl on the Train (2016)
Paula Hawkins' bog var, er og vil altid være mesterlig. Stringent, elegant, stilfuld og meget spændende på samme måde som Gone Girl eller Sharp Objects. Filmen fra 2016 var derimod intet andet end en rekordstor fuser uden spænding eller tempo. Det er definitionen på en film, der er lavet af en flok pengegriske producere i et bestyrelseslokale. Det er samlebåndsarbejde uden sjæl, hjerte eller karakter.
(05) The Lovely Bones (2009)
Alice Sebolds roman fra 2002 om mordet på og voldtægten af den 14-årige Susie Salmon er brutal, rå, modbydelig, gribende, sørgelig og sært opløftende - på én gang. Peter Jacksons overdådige filmatisering er en opvisning i uduelig instruktion, råddent manuskriptarbejde og stort set ubrugeligt skuespil fra alle involverede (undtagen Tucci).
(04) The Hobbit (2012-2014)
For mig ville det være helligbrøde at kalde Peter Jacksons superdyre Hobbitten-trilogi for "dårlig". I den forstand har den måske mindre at gøre på denne liste end for eksempel Dune (1984) eller The Dark Tower. Men for mit vedkommende kan jeg ikke rigtig komme uden om, at denne filmopfølger rammer ved siden af og forsøger at gøre for meget med for lidt materiale, at det set i bakspejlet næsten føles bizart, selv på idéstadiet. En hyggelig, enkel børnebog på 300 sider, der ikke er i nærheden af den mytologi eller det store persongalleri, som Ringenes Herre byder på, blev forvandlet til et 12 timer langt ultra-epos, der i bedste fald var tyndt - i værste fald tomt.
(03) The Great Gatsby (2013)
F(uck) Scott Fitzgeralds ikoniske værk bliver ofte beskrevet som den definitive amerikanske roman. Mesterværket. Den enkleste måde at beskrive Moulin Rogue-instruktøren Baz Luhrmanns filmversion på er med ordet "skrald", fordi den, som så mange af hans film, kun byder på flotte billeder og fancy kostumearbejde og absolut intet andet. The Great Gatsby med en fortabt DiCaprio i hovedrollen rammer helt ved siden af, misforstår radikalt, hvad bogen handler om og ønsker at formidle, og byder på så mange uforståelige scener, at den går over i historien.
(02) Dune (1984)
Twin Peaks-fyren David Lynch bebrejder i dag (i forskellige interviews) studiet (Universal) for ikke at lade ham få "final cut", da deres dyre supersatsning skulle redigeres, men selv hvis Lynch havde fået lov til at klippe yderligere 22 minutter (hvilket lader til at være det, han er sur over mere end 30 år senere), ville det ikke have reddet en mikromillimeter af dette stinkende rod af en filmatisering. Dune fra 1984 føles som en mislykket B-film, der er druknet i dårligt præsenteret mytologi, overspil, fjollet produktionsdesign og en hel masse latterlige scener.
OG HERMED DEN FØRSTE BOGFORTOLKNING NOGENSINDE:
(01) The Dark Tower (2017)
Otte bøger. Over 2.800 siders detaljerede postapokalyptiske tanker af Stephen King blev kogt ned til en enkelt 95 minutters børnevenlig skraldespandsfilm, hvor en skammelig Idris Elba mest af alt kravler rundt i beskidte kældre og ser forstoppet ud. Værre slagtning af geniale bøger er formentlig aldrig set, og floppet var naturligvis uundgåeligt.
