En filmatisering af en genial bog, der overgår originalen med hensyn til historiefortælling og underholdningsværdi, er omtrent lige så almindelig i filmhistorien som firkløvere eller enhjørninger. Det sker næsten aldrig, men det gjorde det, da hovedpersonen David Fincher forvandlede Chuck Palahniuks syge bog om selvbedrag, dekonstruktion af sociale normer og den bizarre natur af nutidens overforbrug og kapitalisme til en utrolig film, der formidler de rigtige følelser og de rigtige temaer med mindre udsvævelser og mindre forkærlighed for det ulækre. Mange har kaldt Fight Club (filmen) tvetydig. Handler den om psykisk sygdom? Handler den om giftig maskulinitet? Handler den om det kapitalistiske samfunds krampagtige kvælertag på os alle? For mig er det en vis form for ambivalens og frem for alt nuancering i Finchers historiefortælling, der gør denne filmatisering skarpere end dens boglige modstykke.
(09) American Psycho
Bogen er mere blodig. Bogen er grovere. Bogen er mere syg. Den er ærlig talt syg i hovedet. Filmversionen, instrueret af Mary Harron, gjorde et fremragende stykke arbejde med at skære det værste blod fra originalen uden nogensinde at miste sig selv i søgen efter at skildre den rigtige tone og den rigtige form for historieidentitet. Tværtimod. Filmatiseringen er på mange måder skarpere end bogen, hvad angår dramatisk drive og tematiske motiver, og Bale spiller sit livs rolle her, så tidligt i sin karriere.
(08) L.A. Confidential
Det kan ikke være en nem opgave at filme Ellroys detaljefyldte, udmattende og svært læselige mesterværker. For hvis der er noget, manden kan lide, så er det detaljerede beskrivelser af hver eneste millimeter af hans noir-gennemsyrede detektivverdener. Curtis Hansons primære mission med at skabe filmatiseringen var derfor at trimme, klippe, trimme og klippe, hvilket, som vi alle ved, alt for ofte fører til halvbagte, ødelagte film uden en rød tråd eller fornuftig historiefortælling. Men ikke med LA Confidential, ikke et sekund. Manuskriptforfatter Brian Helgeland formår at finde den oprindelige historie i Elroys gryderet og koger den ned til en stærk baggrund af korrupt politimørke i LA i begyndelsen af 50'erne.
(07) Silence of the Lambs
Desværre kom jeg til at læse Thomas Harris' fantastiske bog, da jeg var 14 år gammel, og det var måske ikke det klogeste, jeg gjorde. For det satte sine spor. Den bog skræmte livet af mig, helt ærligt. Noget, som selv Jonathan Demmes vidunderlige filmatisering gør og altid har gjort. Fordi den er meget tro mod bogen, denne film. I meget høj grad. Skræmmende rå, mørk, ond og gennemsyret af karakter med en strålende Foster og en strålende Hopkins som kannibalen Lecter.
(06) Dune & Dune: Part Two
At forsøge at koge og delvist reducere Herberts moderat store sci-fi-epos og hele dets indviklede mytologi til en eller to film virkede på forhånd helt umuligt. Twin Peaks-fyren Lynch prøvede en gang, og resultatet var det rene bras, hvilket på ingen måde forhindrede Blade Runner 2049-instruktøren Denis Villeneuve i at prøve. Set i bakspejlet er der ikke meget andet at gøre end at hylde det arbejde, der er gjort her, og anerkende, at Dune + Dune: Part Two er en af de mest vellavede filmatiseringer af bøger nogensinde.
(05) The Godfather
Mario Puzos banebrydende thriller er mørkere end Coppolas to første Godfather-film. Der er en nerve, et overskud af vold og en form for stemning, som af og til chokerer, mens filmene er mere ordinære i det henseende. Det betyder ikke, at Coppola gjorde et dårligt stykke arbejde med det, der betragtes som to af de bedste film nogensinde (tværs af alle kategorier), tværtimod. The Godfather og The Godfather II er selvfølgelig mesterlige film, gennemsyret af karakter, spænding, drama og frem for alt utroligt skuespil.
(04) No Country for Old Men
McCarthys ikoniske bog gør et godt stykke arbejde med at forsøge at beskrive den ubetydelige forskel mellem godt og ondt, mellem lys og mørke, og hvordan det snarere er ulemperne eller øjeblikkene, der adskiller de to sider. Coen-brødrenes film gør ikke helt det samme. Deres fortolkning af kampen mellem Llewelyn Moss og Anton Chigurg er klarere i sin skildring af selve ondskaben, hvilket kun gør filmen mere effektiv, spændingen mere håndgribelig. Bortset fra det er Coen-brødrenes filmatisering meget tro mod bogen og er en absolut strålende thriller.
(03) Breakfast at Tiffany's
Truman Capotes absolut geniale bog er bestemt mørkere og mere skånselsløs i sin skildring af følelser og den tragedie, der er indlejret i denne historie, men bortset fra det synes jeg, at Blake Edwards' filmatisering er latterligt god. Denne film er lige så smuk, som den er tragisk, og den måde, den nu 65 år gamle romance skildres på, føles stadig mere "ægte" og oprigtig end 99 % af al sød Hollywood-kærlighed.
(02) Jurassic Park
Michael Crichtons øje for detaljer samt hans baggrund som læge og videnskabsmand fik ham til at dykke ned i den faktiske videnskab om, hvordan de uddøde monsterøgler blev genoplivet i bogen Jurassic Park. Ud over den rent tekniske side af sagen var Crichton også mere beskrivende i forhold til, hvordan dinosaurerne rev arme og ben af de stakkels mennesker, der i bogen tilfældigvis blev spist, noget som Spielberg selvfølgelig valgte ikke at inkludere i blockbusteren fra 1993. Faktisk overgår filmversionen let bogversionen takket være den charme, karakter og følelse af eventyr, som Spielberg bygger op, og selvom Steven springer 80% af bogens tekniske beskrivelser af, hvordan DNA-videnskab virkelig fungerer over, er der stadig nok motiver og troværdige forklaringer på videnskaben bag eksperimenterne til at få filmen til at føles logisk.
OG HERMED DEN BEDSTE BOGFORTOLKNING NOGENSINDE:
(01) The Lord of the Rings
Med fare for at blive kølhalet her af en pøbel armeret med fakler og høtyve, så hører jeg til dem, der mener, at Peter Jackson, Fran Walsh og Philippa Boysens fortolkning af Tolkiens bogtrilogi er bedre, strammere og mere underholdende end den ikoniske, litterære historie, der mere eller mindre dannede grundlaget for hele fantasygenren. Tolkien havde lidt svært ved at holde fast i en rød tråd, brugte aldrig begrebet "kill your darlings", men hængte sig alt for ofte i relativt ubetydelige detaljer og spor - noget, der blev klippet helt væk, da bøgerne blev filmatiseret for godt 20 år siden. Jacksons trilogi er ikke bare den bedste filmtrilogi nogensinde, tværs over alle kategorier, men ét stort værk, der uden tvivl står øverst på dette bjerg af filmatiseringer.
Hvilke 10 er dine favoritter?