Vi blev inviteret til Frankfurt udelukkende med henblik på at spille den absolut færdige udgave af Welcome Tour. Vi betragter dette derfor som starskuddet på vores anmeldelsesproces, og vi vil fortsætte med at spille efter vi samler konsollen og spillet op inden længe, hvor vi derefter placerer en endelig score på. Indtil videre kan du læse med herunder.
Mange har sikkert løftet øjenbrynene, da Nintendo annoncerede Welcome Tour som en slags introduktionstitel til Switch 2. På mange måder minder det om Wii Sports, idet spillet er tænkt som en slags demo af den nye hardware og skal præsentere de muligheder, den tilbyder.
Min spontane tanke dengang var, at det burde have været inkluderet med konsollen på samme måde som Wii Sports, hvilket i høj grad var med til at gøre Wii til Nintendos dengang største konsolsucces. Welcome Tour har slet ikke samme stilrene, enkle og intuitive appel som Wii Sports, og placerer sig snarere i den modsatte ende af skalaen. Det handler om supersmå figurer, masser af tekst og et overraskende komplekst layout.
Under et nyligt besøg hos Nintendo i Frankfurt fik jeg endelig mulighed for at prøve Welcome Tour for at se, om det har, hvad der skal til for at stå på egne ben - selv om det sælges som en stærkt nedsat titel. Og jeg må sige, at jeg blev lidt overrasket... på den gode måde, selvom jeg aldrig ville påstå at det ikke fornærmer mig at det her ikke er gratis.
Welcome Tour lever i den grad op til sit navn, og hele spillet (eller i hvert fald den del, jeg fik lov at prøve) foregår ovenpå en kæmpe Switch 2-konsol og dens respektive tilbehør. Jeg spiller som en utrolig lille figur, og ovenpå konsollen er der en række telte, som fungerer som demostationer eller quiz-stande med personale, alt imens folk vandrer rundt som turister. Alt på konsollen, såsom knapper, porte, højttalere, magneter og meget mere, kan klikkes på, og hvis man trykker, får man en lille forklaring på, hvad de gør.
Ved at se på alting, gennemføre demoer og deltage i quizzer låser man nye områder af konsollen op, som man kan besøge. Jeg tog min lille figur (som kan personliggøres) og begyndte at udforske, fra den enorme venstre Joy-Con 2, videre til skærmen og derefter den højre Joy-Con 2. Det er ikke altid nemt at komme videre og kræver et vist antal medaljer og andre genstande, som viser sig at være ganske godt gemt.
For mit eget vedkommende blev jeg lidt overrasket over, hvor detaljeret Nintendo er i deres beskrivelser af alting. Welcome Tour går virkelig mere i dybden, end man lige skulle tro, og da jeg klikkede på sensoren, som fungerer som mus, lærte jeg, hvordan Nintendo arbejdede med forskellige sensorvalg, fordi der er lidt mere afstand mellem sensoren og en museplade end på en normal pc-mus. På samme måde lærte jeg, hvordan vibrationerne i Joy-Cons 2 også kan bruges til at skabe lyd, og hvordan teknologien opnår dette, hvilket illustreres med den umiskendelige lyd af at samle en mønt op i Super Mario Bros.. Der er ofte også lidt historik med, som når Nintendo minder os om, at de faktisk udgav en officiel mus tilbage i 1992 med Mario Paint, og også havde Nintendo 64 Mouse i Japan i 1999. Det faktum, at Joy-Con 2 fungerer som mus, er derfor mere velkendt end noget helt nyt for Nintendo.
Efter at have læst om et bestemt emne, kan man gå til en Quiz-stand og tage en hurtig quiz om netop det emne. Spørgsmålene er ikke særligt svære, hvis man rent faktisk har læst skiltene omkring, men har man ikke det, er nogle af dem nærmest rene gæt. Det er en usædvanlig tilgang, som betyder, at jeg studerer, hvad der i praksis er Nintendo-reklamer, hvilket både forstærker min opfattelse af, at det nok burde have været inkluderet med konsollen, samtidig med at det får mig til at forstå, at det bestemt ikke er for alle - hvilket nok er grunden til, at Nintendo ikke ønskede det som en del af en bundle.
De forskellige demotelte, der findes her og der, er alle dedikeret til forskellige funktioner i din Switch 2, og de er ganske fascinerende designet. Tag for eksempel måden, hvorpå Nintendo vælger at illustrere 4K-grafik. Det gør de med det elskede niveau 1-1 i Super Mario Bros. og viser, hvor lille og frimærkeagtigt det ser ud på en ægte 4K-skærm. Hele niveauet passer ind i en lille del, hvor man ikke kun skal spille igennem det, men blandt andet også klare det med en Fire Flower, gå ned i et grønt rør og samle en 1UP-svamp op. For mig, som er af en vis alder, var det hellig og velkendt jord (selvom jeg lavede den klassiske begynderfejl og døde med det samme ved den allerførste Goomba, fordi jeg blev overrumplet af, hvor utrolig småt alting var), men en yngre person ved siden af mig kæmpede i et godt kvarter med at finde den usynlige blok, som giver en 1UP-svamp.
Andre øvelser jeg prøvede inkluderede at føre en bold gennem en labyrint ved at bruge Joy-Con 2 som mus, identificere billedhastigheden hvormed objekter fløj over skærmen (for at illustrere overlegenheden ved 120 billeder i sekundet), og et maracas-minispil, som demonstrerede hvor god den nye rumble-funktion er. Sidstnævnte imponerede virkelig, idet Joy-Con 2 tydeligt føltes anderledes, alt efter om en maraca var fyldt med større eller mindre genstande.
Min favorit blandt demotelt-aktiviteterne var en Twister-agtig øvelse, hvor man skulle placere fingrene på farvede felter (nogle demoer skulle spilles på TV, andre på konsollens skærm, og denne var en af sidstnævnte) for at forsøge at aktivere alle 10. Mine fingre flettede sig hurtigt sammen, og jeg syntes stadig, det var et sjovt lille trivia-element, der bød på noget nyt. Alt i alt er disse demotelte i bund og grund ikke noget særligt, men de er underholdende og opfylder deres formål med at demonstrere hardwaren og motivere til at forsøge igen for at sætte rekorder og optjene flere medaljer, så man kan låse nyt indhold op.
Bortset fra at Nintendo tydeligvis gerne vil tjene lidt ekstra på Welcome Tour frem for at inkludere det gratis, har min tid med spillet stadig givet mig forståelse for, hvorfor de sælger det separat. Det er teksttungt, har masser af plot og føles designet til ældre spillere - helst dem med en vis kendskab til Nintendos historie. Jeg tror, det er et spil, mange børn og begyndere ville finde kedeligt, og det er bestemt ikke en titel for alle. Det er dog en titel lige efter min smag, selvom jeg kun har haft tid til at udforske noget af det, der er at opleve. Jeg fortæller mere om, hvorvidt det er værd at samle op, i den færdige anmeldelse, som udkommer om nogle dage.
