Denne tid handler naturligvis primært om at fejre årets bedste spil, og det er også det vi i brede træk gør. Men der findes intet lys uden skygge, der findes ikke gode spil uden de dårlige, der minder os om at til tider så er fejlslagne forsøg lige så afgørende som succeser. Studierne her gav den uden tvivl hele armen, eller om ikke andet er der ansatte der gav den hele armen i et forsøg på at skabe succesfulde udviklingsrammer. Men af den ene eller den anden årsag, så gik den bare ikke.
Disse spil skal vi også huske, både fordi det er sjovt med et anderledes tilbageblik, men også for at bruge hele følelsesregisteret, så vi er parate til nye oplevelser i 2026.
Det her er de spil redaktionen anser som værende de værste spil i 2026.
NINTENDO SWITCH 2 WELCOME TOUR
Selvom at dette et eller andet sted "bare" er en glorificeret tutorial, og at der er gode ideer her og der, så var Welcome Tour et gigantisk enigma, et vortex af åbne spørgsmål, lige fra da det blev afsløret - og i særdeleshed da folk fandt ud af at dette ikke var inkluderet på alle Switch 2-konsoller som Nintendoland var på Wii U, men var et betalt produkt.
Der er uden tvivl en principiel dimension her, som emmer igennem hele spiloplevelsen; det føles mærkeligt at få markedsført en ny konsols centrale features igennem et spil du har købt på eShop. Hvis spillets formål er at forklare og undervise på en underholdende måde, ville det så ikke have været fordelagtigt at give det gratis væk?
Dertil kommer så relativt uopfindsomt gameplay, som trods spidsfindig grafik, hverken innoverer eller videreudvikler nogle centrale koncepter vi har set før, og derfor fremstod spillet både før, under og efter lanceringen af både det og konsollen selv som Nintendo der var kommet helt ude af trit med hvad der repræsenterer god værdi, og måske mest afgørende; god stil.
MINDSEYE
For de fleste er Leslie Benzies kontroversielle action-spil nok årets mest profilerede fiasko, eftersom det virkelig endte med at blive en såkaldt "perfect storm" - af mudderkast og dårlige beslutninger.
Manglende markedsføring, misvisende trailere og gameplay-fremvisninger, og rygter om dårlige arbejdsforhold plagede spillet helt frem til lanceringen, og før det var er den forvirrende overgang mellem Roblox/Fortnite-projektet Everywhere, hvor MindsEye var en slags oplevelse bygget "i" det her univers, for så at Everywhere udeblev helt, og efter lanceringen vendt tilbage i en skygge af sig selv.
Men alt dette er kontekst, og sandheden er at målt helt på egne parametre, så er MindsEye bare en vaskeægte katastrofe; en intetsigende historie bragt til live gennem generisk gameplay, som blev kastet for hundene lang, lang tid før det faktisk var færdigt.
FAST & FURIOUS: ARCADE EDITION
Hvad sker der, når man konvertere et arkadespil til hjemmekonsollerne og PC, uden at foretage nogle ændringer overhovedet? Så får man Fast & Furious: Arcade Edition, som er er papirstyndt racerspil, som formentlig fungere ganske godt i arkadehallerne, med de her små bursts af action-fyldte løb, inden man hopper videre til den næste spillemaskine. Som spil hjemme i stuen på sofaen eller foran PC'en, er det en helt anden snak, for det er ganske enkelt alt for simpelt og på under et kvarter, har man nærmest set alt hvad spillet har at byde på.
Der er intet som forbinder spillet her til Fast & Furious filmene, da hverken Dominic "Dom" Toretto eller Brian O'Conner er til at få øje på nogen steder. Der er nærmest ingen progression, ingen historie og ganske få biler og endnu færre baner og det virker mest på et skamløst forsøg på et hurtig cash-in på Fast & Furious navnet - og så havde man jo lige det her arkadespil liggende, som man da lige kunne porte over på konsollerne os PC. Den gik bare ikke.
FALLOUT 4 ANNIVERSARY EDITION
Den her liste er ikke som sådan "principiel", men det er klart at vi tager stik af kontekst, af prissætning, af intentionen fra udviklerens side. Det er klart at Fallout 4 på egen hånd ikke er et af "årets værste spil", men denne genudgivelse blev en slags krystalisering af hvordan Bethesda har for vane at nærmest lede efter den mest forbrugerfjendske udgave af en given idé, og så gå med den, fuldstændig uvidende om hvilken reaktion denne vil få.
I år udgav de Fallout 4 til fuld pris - det er i sig selv vildt, men på en eller anden mærkværdig måde ankom det her spil i værre teknisk tilstand end det almindelige, gamle Fallout 4. Mange, inklusiv vores anmelder, kunne ikke starte spillet i flere dage efter lanceringen, de dertilhørende Creation Club-genstande ville ikke redeeme, og hele pakken stank langt væk af uoptimeret, ringe konceptualiseret software fra en udgiver som virkelig, virkelig burde have vidst bedre.
CAPTAIN BLOOD
Kender du ikke til Captain Blood, så er det årets underdrivelse at slå fast at spillet har haft en svær udvikling. Men det er ikke nogen undskyldning. Det som i sidste ende sneglede sig over målstregen var, netop som mange havde frygtet, et spil der føltes som om det blev konceptualiseret i 00'erne, og på den værst tænkelige måde.
Missionerne er identiske af struktur, der er mærkelige intermezzo-baner (som Jakob beskrev i vores anmeldelse) der føles forhastet i deres inklusion og udlægning, og det hele er så upræcist skruet sammen, at det er svært at beskrive.
Det værste er at udvikleren tilsyneladende ikke selv har været klar over at mange fans så en slags tidskapsel i spillets trailere, og ønskede at vende tilbage til simplere tider. I stedet har de leveret et spil der ikke ville ende på nogens top-lister i 2005, men som i dag føles så uhyggelig arkaisk, gammeldags og forældet, og det er helt foruden tekniske knaster, uoptimeret gameplay og en fornærmende historie.
LA QUIMERA
La Quimera er spillet på denne liste, der gør mest ondt, fordi en række af de skikkelser der bragte os de solide Metro-spil stod bag via en udbrydergruppe ved navn Reburn. Splittelsen blev afsløret i februar, og allerede i maj udgav Reburn deres første nye spil uden resten af Metro-legenderne hos 4A Games - La Quimera.
Og selvom resultatet er langt mere ambitiøst end andre spil på denne liste, så var det nærmest uhyggeligt ufærdigt ved lanceringen. Det var så ufærdigt at efter de første negative reaktioner dukkede frem, så... ja, "unlaunchede" studiet spillet, og genudgav det 10 dage senere.
Det endelige spil er dog stadig uhyre skuffende, særligt taget i betragtning af det talent der uden tvivl eksisterer hos Reburn, og det er svært at anbefale til... ja, nogen overhovedet. Vores anmelder tog skridtet videre, og kaldte det et "asset dump i Unreal Engine" - det er måske hårdt, men det var sådan det føltes på daværende tidspunkt.