2025 var et helt fantastisk år for indie-scenen, med spil som Hollow Knight: Silksong og Blue Prince, der snuppede et hav af prestigefyldte priser og stjal vores gamer-hjerter. Intet - absolut intet - tyder på, at 2026 bliver ringere, når det gælder spil udviklet af uafhængige studier. Vi har samlet en liste med hundrede titler, som alle er planlagt til udgivelse i år. Nogle har en fast udgivelsesdato, andre en mere løst defineret periode, mens de fleste endnu ikke har annonceret en dato.
I stedet for at præsentere alle spillene på én gang har vi sorteret dem alfabetisk og delt listen op i fire dele med 25 spil i hver. Vi har arbejdet så bredt som muligt for at dække et så varieret udvalg af genrer og stilarter som muligt. Så læn dig tilbage, find din notesblok frem, åbn din Steam-wishlist eller brug din mentale huskeliste, for vi lover, at du vil finde noget at se frem til.
Dette er anden del af artikelserien om årets hundrede hotteste indiespil - du kan læse første del her
Enter the Gungeon 2
- Genre: Roguelike, Bullet-hell
- Udvikler: Dodge Roll
- Udgiver: Devolver Digital
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"En efterfølger med endnu mere ildkraft - og denne gang endda i tre dimensioner. Det er ikke fordi forgængeren var kendt for at være kedelig, og alt peger på mere af det samme denne gang."

Falling Frontier
- Genre: Sci-fi, Strategi
- Udvikler: Stutter Fox Studios
- Udgiver: Hooded Horse
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Hvad siger du til massive slag i rummet? Ja tak. Falling Frontier byder på det og meget mere. Stutter Fox Studios kalder spillet revolutionerende, og som fans af genren håber vi bestemt, at de har ret."

Felt That: Boxing
- Genre: Sport
- Udvikler: Sans Strings Studio
- Udgiver: TBD
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Det var kærlighed ved første blik, og vi kan næsten ikke vente med at træde ind i ringen og dele nogle muppet-tæsk ud. Vi er dog forsigtigt optimistiske omkring udgivelsen, da vi ikke har set mere til spillet siden det første gang blev vist frem i juni sidste år."

Final Sentence
- Genre: Skrivespil, Battle royale
- Udvikler: Button Mash
- Udgiver: Polden Publishing
- Udgivelsesdato: Q1
- Link til hjemmeside
"Der er en ret god chance for, at du allerede har set dette spil i forbifarten. Det tog internettet med storm i den sidste del af sidste år, da demoen blev lanceret, og alle mulige YouTubere og streamere testede deres fingerfærdighed og tastaturhastighed. Præmissen er simpel: Hvis du ikke skriver hurtigt og præcist nok, er du ude."

Find Your Words
- Genre: Eventyr
- Udvikler: Capybara Games
- Udgiver: Capybara Games
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Find Your Words ser ud til at være en sand fornøjelse. Og når man tager i betragtning, at det er to fædre, der har skabt et spil, som fejrer deres børns rejse mod at finde deres egne stemmer, forstår man hurtigt, at det her kan blive noget helt særligt."

Folk Emerging
- Genre: Strategi, 4X
- Udvikler: Curious Dynamics
- Udgiver: Curious Dynamics
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Et 4X-spil sat i stenalderen, hvor du leder nomadefamilier gennem farlige vildmarker og baner vejen for deres udvikling? Ja tak - det kunne sagtens være noget. Tjek Folk Emerging ud, hvis det lyder interessant."

Garbage Country
- Genre: Racing, Eventyr
- Udvikler: Noio
- Udgiver: Noio
- Udgivelsesdato: Q2
- Link til hjemmeside
"Et postapokalyptisk spil, hvor du kører rundt i biler, opgraderer dem for at komme længere ind i den ødelagte vildmark og samtidig bekæmper onde robotter i tower defence-kampe. Det er en interessant genremæssig blanding, og det ser bestemt spændende ud."

Gecko Gods
- Genre:
- Udvikler: Inresin
- Udgiver: Super Rare Originals, Gamersky Games
- Udgivelsesdato: Q1
- Link til hjemmeside
"Geckoer har tidligere været hovedpersoner i videospil, men nu er det tid igen. Denne gang i et Zelda-agtigt puzzle-platformspil med charmerende cel-shaded grafik, som også i høj grad minder om Zelda."

Good Boy
- Genre: Metroidvania, Eventyr, Action
- Udvikler: Observer Interactive
- Udgiver: Team17
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Terra II er planeten, LAIKA Space Rover er robotten, og missionen er at indsamle og studere udenjordiske væsener. Som spillets titel antyder, har du en menneskelig ven, og forhåbentlig får du fra tid til anden at vide, at du er en 'dygtig dreng'."

Grave Seasons
- Genre: RPG, Horror
- Udvikler: Perfect Garbage
- Udgiver: Blumhouse Gaming
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Tag Stardew Valley og smid det i en blender sammen med en solid portion horror. Resultatet? Grave Seasons. Et virkelig flot pixel-RPG, som er en del mere blodigt end førnævnte Stardew Valley, men som deler dets fokus på landbrug og relationer."

Half Sword
- Genre: Kampspil
- Udvikler: Half Sword Games
- Udgiver: Game Seer Publishing
- Udgivelsesdato: Q1 (Early Access)
- Link til hjemmeside
"Det her ligger godt nok et stykke fra et traditionelt kampspil. I stedet får vi et fysikbaseret og meget (virkelig enorme mængder) blodigt middelalder-slåsspil. Det ser ud til at være enormt underholdende."

I Hate This Place
- Genre: Horror
- Udvikler: Rock Square Thunder
- Udgiver: Feardemic
- Udgivelsesdato: 29. januar
- Link til hjemmeside
"Survival horror set fra et isometrisk perspektiv - det har vi set før - men med en virkelig fed tegneseriestil? Nej, det er nyt. Og det ser virkelig godt ud."

ILL
- Genre: Horror, Action
- Udvikler: Team Clout inc.
- Udgiver: Team Clout inc.
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Formentlig et af de mest kendte spil på denne liste, og med god grund - det ser virkelig godt ud. Det ser også ulækkert ud. Meget, meget, meget ulækkert. Spillets titel siger i grunden det hele..."

InKonbini: One Store. Many Stories
- Genre: Simulation, Butik
- Udvikler: Nagai Industries
- Udgiver: Nagai Industries, Beep Japan Inc.
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Butikssimulatorer er ikke noget nyt i spilverdenen, men InKonbini tager konceptet og giver det sit eget twist. Her bliver det blandet med en historie, hvor de valg, du træffer, har stor betydning for handlingen. Det ser meget interessant ud."

Kaidan
- Genre: Fantasy, Horror
- Udvikler: 5th Column Studio
- Udgiver: 5th Column Studio
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Kaidan har uden tvivl wow-faktoren. Traileren fra holdet hos 5th Column Studio ser utrolig underholdende ud. Lige dele horror, blod og episke kampe, alt sammen sat i en form for mørkt japansk fantasy-mareridt."

Kingmakers
- Genre: Action, Strategi, Simulation
- Udvikler: Redemption Road
- Udgiver: tinyBuild
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"'Hvad nu hvis de havde maskingeværer i middelalderen? Hvordan ville det have set ud?' Det er nok sådan, snakken har lydt i frokoststuen hos Redemption Road. Sværd og heste? Nej, her går vi i stedet med automatiske karabiner og motocross-motorcykler."

Kyora
- Genre: Sandbox, Eventyr, Multiplayer
- Udvikler: Pugstorm
- Udgiver: Chucklefish
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Har du spillet Core Keeper? Det her er Pugstorms nye spil, og denne gang udvider de horisonterne lidt og bevæger sig ud af minerne. Kyora minder faktisk en del om Terraria, men det er der bestemt ikke noget galt i."

Light Odyssey
- Genre: Soulslike, Hack n' Slash
- Udvikler: SSUN GAMES
- Udgiver: GRAVITY
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Et Soulslike, der er lige så nuttet, som det er nådesløst og fyldt med mørke. Lys mod mørke spiller en central rolle i spillet, hvor du skal nedkæmpe skyggemonstre, som bogstaveligt talt æder lyset i verden."

Lost and Found Co.
- Genre: Puzzle
- Udvikler: Bit Egg Inc.
- Udgiver: Bit Egg Inc., Gamirror Games
- Udgivelsesdato: 11. februar
- Link til hjemmeside
"Her er det perfekte spil som en let palate cleanser mellem de tungere oplevelser. Et 'Hvor er Holger?'-spil, hvor du skal finde folks mistede ejendele og - åbenbart - også hjælpe en drage med at genvinde sine tabte kræfter."

Map Map - A Game About Maps
- Genre: Puzzle
- Udvikler: Pipapo Games
- Udgiver: Pipapo Games
- Udgivelsesdato: Q2
- Link til hjemmeside
"Så hvad kunne et spil med titlen 'Map Map - A Game About Maps' mon handle om? Vi hos Gamereactor mistænker, at det har noget med maps at gøre, og mere specifikt at du som kartograf skal skabe dine egne maps."

Mewgenics
- Genre: Roguelike, RPG
- Udvikler: Edmund McMillen, Tyler Glaiel
- Udgiver: Edmund McMillen, Tyler Glaiel
- Udgivelsesdato: 10. februar
- Link til hjemmeside
"Edmund McMillen har skabt både Super Meat Boy og The Binding of Isaac. Med det i baghovedet er vi naturligvis meget nysgerrige på kvaliteten af hans nye titel, Mewgenics."

Mina the Hollower
- Genre: Platformer, Eventyr
- Udvikler: Yach Club Games
- Udgiver: Yacht Club Games
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Mina The Hollower er lidt som den 'nye Silksong' - får vi nogensinde lov at se det? Det er uklart om og hvornår, men vi håber virkelig, at det lander engang i år. Hyldesten til Game Boy Color-æraen ser simpelthen så vidunderligt hyggelig ud."

MIO: Memories in Orbit
- Genre: Metroidvania, Platformer
- Udvikler: Douze Dixiémes
- Udgiver: Focus Entertainment
- Udgivelsesdato: 20. januar
- Link til hjemmeside
"MIO: Memories in Orbit kan meget vel blive årets sleeper hit. Æstetisk er det en klar 10 ud af 10, og både mekanisk og gameplay-mæssigt ser det ud til at ramme plet på alle fronter. Lad os håbe på et spil i topklasse!"

Mixtape
- Genre: Eventyr
- Udvikler: Beethoven and Dinosaur
- Udgiver: Annapurna Interactive
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Mixtape er et spil, som mange af os på redaktionen oprigtigt ser frem til. Med et soundtrack, der ikke skal tages let på, en imponerende visuel stil og en historie, vi virkelig har lyst til at opleve, kan vi næsten ikke vente med at kaste os over Beethoven and Dinosaurs ungdomsepos."

Moomintroll: Winter's Warmth
- Genre: Eventyr, Point & Click
- Udvikler: Hyper Games
- Udgiver: Hyper Games, Kakehashi Games
- Udgivelsesdato: Ukendt
- Link til hjemmeside
"Med Snufkin: Melody of Moominvalley viste Hyper Games, at det faktisk er muligt at lave spil i høj kvalitet baseret på Tove Janssons gamle, hyggelige historier. Alt peger på, at Winter's Warmth vil levere en tilsvarende - og forhåbentlig endnu bedre - oplevelse end forgængeren."