Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Disse spil bør du holde øje med i februar

Se, så ligner det noget!
Magnus Groth-Andersen Opdateret 27 januar 2026

Som altid starter hvert eneste år lettere sløvt ud. Spiludgivere går kraftigt ud fra at man bruger årets første måned på at samle vragresterne op fra det år der er gået, eller at man... ja, måske bereder sig på et travlt spilår? Det er i grunden mærkeligt at der ikke er flere der udnytter det tomrum januar tilbyder, men nuvel.

Nu er det altså februar det gælder, og traditionen tro bliver det her noget helt andet. Der er en række centrale, afgørende AAA-lanceringer at se frem til, solide indies der har været længe undervejs, og lidt for enhver smag også.

Blandt de større lanceringer finder vi, naturligvis, Resident Evil Requiem, der lander den 27. februar. Dette er ikke bare månedens største, men uden tvivl en af årets helt store lanceringer, og om det bliver et hit eller ej, så er Resident Evil-serien en serie der lever i bedste velgående.

Spillet bliver dog bakket op af relativt store lanceringer, såsom Dragon Quest VII Reimagined den 5. februar, Nioh 3 den 6. februar, Mario Tennis Fever den 12. februar og Styx: Blades og Greed den 19. februar. Nej, der er ikke noget der matcher Resi her, men hvad kan egentlig det?

Derudover er der også lidt mindre spil der har fanget manges opmærksomhed, deriblandt naturligvis Reanimal, der langt om længe ankommer den 13. februar, og nok vil give Little Nightmares-seren kamp til stregen fra studiet der netop skabte den succes. Suda51 vender tilbage med Romeo is a Dead Man den 11. februar, Mewgenics udkommer efter en nærmest uoverskueligt lang udviklingsperiode den 10. februar.

Desværre blev det interessante time loop-skydespil Tides of Tomorrow udskudt i sidste øjeblik, men selv foruden det, så går vi en lidt bedre måned i måned med en række spændende lanceringer.

  • The 18th Attic (PC) - 2. februar
  • Dragon Quest VII Reimagined (PS5, Xbox Series X|S, Switch 2, Switch, PC) - 5. februar
  • Unemployment Simulator 2018 (PC) - 5. februar
  • Dead Pets: A Punk Rock Slice Of Life Sim (PC) - 6. februar
  • Ghost Gunners (PC) - 6. februar
  • HumanityZ (PC) - 6. februar
  • My Hero Academia: All's Justice (PS5, Xbox Series X|S, PC) - 6. februar
  • Nioh 3 (PS5) - 6. februar
  • Mewgenics (PC) - 10. februar
  • Relooted (PC) - 10. februar
  • The Prisoning: Fletcher's Quest (Switch, PC) - 10. februar
  • Romeo is a Dead Man (PS5, Xbox Series X|S, PC) - 11. februar
  • BlazBlue Entropy Effect X (PS5, Xbox Series X|S, Switch) - 12. februar
  • Disciples: Domination (PC) - 12. februar
  • Mario Tennis Fever (Switch 2) - 12. februar
  • Ride 6 (PS5, Xbox Series X|S, PC) - 12. februar
  • Clue: Murder by Death (PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox O) - 13. februar
  • High on Life 2 (PS5, Xbox Series X|S, PC) - 13. februar
  • Reanimal (PS5, Xbox Series X|S, Switch 2, PC) - 13. februar
  • Dobbel Dungeon (PC) - 16. februar
  • Strange Brew (PC) - 18. februar
  • The Killing Stone (PC) - 18. februar
  • Demon Tides (PC) - 19. februar
  • Love Eternal (PS5, PS4, Xbox Series X|S, Switch, PC) - 19. februar
  • Styx: Blades of Greed (PS5, Xbox Series X|S, PC) - 19. februar
  • Ys X: Proud Nordics (PS5, Switch 2, PC) - 20. februar
  • Rainbow Six Mobile (iOS, Android) - 23. februar
  • Tales of Berseria Remastered (PS5, Xbox Series X|S, Switch, PC) - 26. februar
  • Resident Evil Requiem (PS5, Xbox Series X|S, Switch 2, PC) - 27. februar

Hvad skal du spille i februar?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.