Selvom vi ikke kalder det "E3" længere, og at der udlejes en gigantisk messehal midt i Los Angeles for at danne rammen om en række afgørende udgiver-specifikke showcases, så lever ånden af det show, heldigvis, stadig videre. Det skyldes primært Geoff Keighley, der nærmest har overtaget med sit "Summer Game Fest"-koncept, men også fordi at de andre store spillere, på magisk vis, fortsat placerer shows i nogenlunde samme tidsrum - bare digitalt.
Så vi dækker de her shows, allesammen, det er klart, og via en serie af artikler forbereder vi os sammen på hver af dem. Praktisk info om hvor og hvornår, samt små forudsigelser om hvad der mon ville være sandsynligt at se, og måske en enkelt drøm eller to - det er programmet, så lad os komme i gang med sommerens shows!

Hvad, Hvor, Hvornår
Vi ved en hel del mindre om årets Summer Game Fest showcase, end Sonys State of Play. Hvorimod vi ved at det starter klokken 23:00 dansk tid, og at der er warm-up allerede fra 22:30 via Youtube, så publiceres længde og indhold ikke før tid her. For at skabe tidlig spænding afslørede Sony, at de ville dedikere en betragtelig portion af deres show til Marvel's Wolverine, men her er der ingen løfter. Selv beskrivelsen er forsættelig vag:
Live from Dolby Theatre, join Geoff Keighley, Lucy James and thousands of fans for a look at what's next in video games.
Traditionelt set varer Summer Game Fest omkring to timer, og byder på en langt mere ekletisk blanding af store og små titler.
De Konkrete Forventninger
Nu ved vi hvad det drejer sig om, og hvornår showet løber af stablen, så hvad forventer vi at se?
- Givet af årets show er klemt inde mellem dedikerede showcases fra Sony, Microsoft og muligvis til sidst Nintendo, så er det mere usandsynligt (dog ikke umuligt), at vi kommer til at se centrale førstepartstitler her. Derfor tænker vi, at størstedelen af disse afsløringer kommer fra tredjeparter.
- Historisk har Keighley haft et godt forhold til Square Enix, og afslørede blandt andet Final Fantasy VII: Rebirth som en sidste, stor annoncering. Det samme kunne ske det tredje og sidste kapitel i VII-trilogien.
- Der findes et hav af stærke tredjepartslanceringer, der let kunne blive fremvist under showet, fra Capcoms Onimusha: The Way of the Sword til Control Resonant og Tomb Raider: Legacy of Atlantis.
- Mundfish har traditionelt også favoriseret Keighley, så nye kig på Atomic Hearts 2 og The Cube synes også sandsynligt. Begge spil blev afsløret under sidste års Summer Game Fest.
- Rygterne har svirret, og vi tvivler på at de er helt forkerte: Vi forventer noget Resident Evil-relateret her, både i form af en udvidelse til Requiem, men muligvis også det ventede remake af Code Veronica.
De Vage Forhåbninger
Nu ved vi hvad vi semi-realistisk kan tillade os at forvente, så hvad håber vi så på at se?
- Summer Game Fest ville være et glimrende sted for eksempelvis Cloud Chamber Games, og den første vage teaser for Bioshock 4. Studiet har arbejdet længe, og har rebootet projektet flere gange, men selv med det in mente krydser vi fingre for at en mere formel afsløring ligger i kortene.
- For at blive ved slagkraftige afsløringer fra tredjeparter, så tænker vi også at Avalanche er ved at være klar med Hogwarts Legacy 2. Om det sker her, ved en anden showcase, eller sågar slet ikke lige nu, det ved vi ikke, men det ville passe meget godt til showets fokus på tredjeparter, og et Hogwarts Legacy 2 ville løbe med meget af omtalen.
- Selvom Kojima arbejder på OD lige nu, et projekt der kunne blive vist på Summer Game Fest, eller måske snarere på Xbox Game Showcase, så arbejder han også på Physint. Givet deres venskab, så kunne Kojima indtage scenen for at vise concept art, eller måske en flashy CG teaser.
Hvad ønsker du at se fra Summer Game Fest?