Der er sandelig ingen mangel på film, hvor androider, skabt til at behage mennesker, går amok og gør det stik modsatte. Robotter og kunstig intelligens har trods alt været et varmt emne i adskillige årtier, især siden The Terminator. Men i de senere år har vi oplevet noget af et comeback. Det er næppe overraskende, i takt med at AI har fået en langt større tilstedeværelse i samfundet - fra at være et mareridtsscenarie i filmens verden til at blive noget, der bruges professionelt og begynder at dominere musik-, film- og litteraturbranchen (sidstnævnte er endda det felt, jeg selv arbejder inden for). Nu bliver det brugt til alt fra billed- og videogenerering til indkøbslister og medicinske råd om udslæt på uønskede steder.
Men nok om AI i den virkelige verden. Vi skulle tale om fiktion. I 2022 blev M3GAN et hit. Umiddelbart så den ret fjollet ud, men den var både underholdende og temmelig stilfuld. Efterfølgeren floppede til gengæld fuldstændigt, hvilket jeg godt kan forstå. Den var også vellaget og ganske underholdende, men den droppede fuldstændig den første films koncept og forsøgte at levere en form for blanding af sci-fi og actionkomedie, som ikke helt fungerede. Sidste år fik vi også Companion, hvor Jack Quaid fra The Boys får en android-kæreste. Den havde sine gyldne øjeblikke, men holdt ikke hele vejen igennem. Jeg læste, at Soulm8te, som er en spin-off til M3GAN, blev udskudt på grund af efterfølgerens fiasko. Den er dog nu blevet udgivet digitalt.
En mand, der for nylig har mistet sin kone, beslutter sig for at prøve virksomhedens nye AI-partner. I et forsøg på at skabe en ægte, følende partner forvandler han ved et uheld en harmløs kærlighedsbot til noget helt andet. En programmeringsfejl med katastrofale konsekvenser.
En film om en morderisk kærlighedsbot. Lyder det fjollet? Ja. På papiret. Men det gjorde M3GAN også, og den endte alt i alt med at overraske mig positivt. Det samme gælder Companion, selvom den måske ikke helt holdt hele vejen. Jeg har derfor besluttet at gribe denne finurlige M3GAN-efterfølger - eller spin-off - an med et åbent sind.
Kate Dolan sidder i instruktørstolen; hun spillefilmdebuterede med You Are Not My Mother, en irsk gyserfilm, som jeg ikke har set. Hun har også instrueret episoder af den fremragende Kin og Netflix-serien The Tourist. Gyserveteranerne James Wan og Jason Blum samt andre fra M3GAN-holdet står på listen som producenter, og det kan ses, idet formlen er den samme, selvom Soulm8te indeholder færre lette elementer.
I rollen som robotten Sara ser vi Lily Sullivan, som blandt andet er kendt for sine roller i Lee Cronins film Evil Dead Rise og The Mummy. Den uheldige, kåde David spilles af David Rysdahl fra Alien: Earth, tv-serien Fargo og Oppenheimer. Hans kollega Aubrey spilles af Claudia Doumit, kendt fra bl.a. The Boys. Skuespillet er generelt godt, og der er reelt intet at klage over her. Lily Sullivan leverer nogle oprigtigt uhyggelige og beundringsværdige robotagtige ansigtsudtryk.
Soulm8te bliver til tider beskrevet som en erotisk thriller. Lad mig aflive den myte. Genren "erotisk thriller" er spækket med konnotationsbærende elementer og leder tankerne hen på film som Basic Instinct, hvor sex og lumre scener er en drivkraft. Indrømmet, der er en smule sex i Soulm8te, og temaet er trods alt en robot skabt til at behage, men decideret vild eller saftig er den ikke. Ikke nok til at kunne kalde den for en erotisk thriller. Så dem af jer, der håber på heftig robotsex, vil sandsynligvis blive skuffede.
Når det er sagt, så er den vældig underholdende og smukt lavet. Det er et interessant og aktuelt koncept, og valget af en kvindelig instruktør føles på sin vis oplagt. Der er et dybere budskab, som hverken hamres igennem eller føles påtaget, men som alligevel tilføjer noget ekstra. Jeg forestiller mig, at der ville have været en hel del mere fokus på overfladiskhed, snusk og tæt på-billeder af specifikke kropsdele, hvis en mand havde siddet ved roret, og måske især hvis filmen var blevet produceret for nogle år siden. Der er intet i vejen med det, ikke mindst fordi den markedsføres med et langt større fokus på erotik, end det endelige produkt rent faktisk leverer.
Tempoet er relativt højt og holder dig fanget, selvom vi naturligvis godt er klar over, at det hele kommer til at gå ad helvede til. Og det går endda ret stærkt. Soulm8te byder desuden på lækkert splatter, selvom den ikke er overdrevent blodig sammenlignet med meget andet i genren. Men det er velkomment.
Jeg finder den hverken decideret uhyggelig eller ubehagelig, men underholdningsværdien og spændingen er høj. Jeg sætter også pris på - hvilket jeg ofte plager om, når det gælder gysere - at rollelisten består af mindre kendte navne. Det tilføjer noget til oplevelsen. Vi kan vist roligt sige, at Soulm8te efterlader døren på klem for mere, og det ville jeg bestemt ikke have haft noget imod. Faktisk kunne jeg endda godt forestille mig at læne mig tilbage i sofaen til mere M3GAN, hvis den krøb tilbage mod noget mere gyserorienteret frem for det forsøg på en unødvendigt langtruffen actionkomedie, som efterfølgeren bød på.
Alt i alt synes jeg, at Soulm8te er en af årets mere interessante oplevelser, selvom den ikke er fejfri og læner sig lidt mere op ad sci-fi og thriller end egentlig gys. Giv den et forsøg.