Rasmus Lund-Hansen om Backbreaker
Selvom jeg er fan af amerikansk fodbold, så har jeg altid syntes at Madden-serien føltes stiv og en kønsløs. Gennem årene er de kommet langt med detaljegraden, men animationerne har aldrig været rigtig overbevisende, og styringen er nået et niveau så komplekst at det minder om 90'ernes ultraseriøse flysimulatorer. Alt dette håber Backbreaker at lave om på.
Spillet er udviklet af de samme folk som har lavet de imponerende fysikmotorer, der driver animationen i Grand Theft Auto 4 og Star Wars: The Force Unleashed, og derfor tager Backbreaker et grafisk kvantespring i forhold til andre sportsspil.
Hver eneste tackling og hit er unikt, og det giver spillet et levende og realistisk look som ikke er set før i denne type spil. Udviklerne beskriver det selv sådan at hver eneste situation, der opstår, aldrig vil være set før, og aldrig vil blive set igen. Samtidigt er den traditionelle tv-agtige præsentation droppet til fordel for et mere råt look og en over-skulderen-synsvinkel, der skal give spilleren indtrykket af selv at være til stede på banen.
EA har eneret på NFL-licensen, og derfor har Backbreaker kun fiktive hold og spillere. Men hvis gameplayet er i orden, så er den slags petitesser underordnede for denne skribent.
Carsten Odgaard om Alan Wake
"All work and no play makes Jack a dull boy"
Åh nej! Det her er historien om Duke Nukem om igen, har jeg tænkt flere gange. Et stort og lovende spilprojekt bliver annonceret. Alle glæder sig. Der bliver opbygget en stemning og en hype omkring spillet. Og pludselig hører man intet.
Fornemmelsen af fiasko og kuldsejlet projekt bliver stærkere og stærkere jo længere der går mellem opdateringer og nyheder omkring spillet. Fakta er i hvert fald, at Remedy fremviste Alan Wake for første gang i 2005. Det er fem år siden, og det er nærmest en menneskealder siden i spilbranchen. Men pludselig pippede det igen frem med billeder fra spillet, som nu endelig har fået en udgivelsesdato i maj.
Hvad der især tiltaler mig ved Alan Wake er, at det lader til at Remedy har haft meget fokus på historien i spillet, som bliver beskrevet som en blanding af Stephen King og David Lynch. Forfatteren og filminstruktøren har hver især excelleret i at vende tilsyneladende landsby- og forstadsidyller på hovedet: Ud af de smilende og venlige ansigter åbenbarer sig efterhånden paranoia og hemmeligheder, der indeholder de mørkeste sider og aspekter af den menneskelige psyke.
Jeg glæder mig som en sindssyg til at stifte bekendtskab med Wakes mareridtsagtige rejse til Bright Falls, hvor han er taget hen for at rydde sin skriveblokering af vejen. Men når man ikke kan slippe arbejdet, så lurer kedsomheden og det onde lige om hjørnet: "All work and no play makes Jack a dull boy".
Lee West om Fable III
Fable III må stå på listen som en af de titler, jeg glæder mig mest til. Fable II gjorde så mange ting rigtige: et utroligt tilfredsstillende kampsystem, lækre muligheder for at pimpe ens figurer, en god historie og en følelse af eventyrlyst de mange traditionelle rollespil ofte mangler i deres jagt på Tolkien.
Den større fokus på "farve-puzzles" i Knothole Island bragte tankerne i retning af Zelda, og på nær graverende startproblemer for udgivelsen og for lettjente penge i spilverdenen, glæder jeg mig utroligt meget til efterfølgeren.
At våbnene denne gang kan morphe ud fra dine handlinger, bliver sikkert en meget sjov feature. John cleese som min personlige butler tager sikkert også kegler. Molyneux´ nye touch-system lover jo også en helt ny grad af interaktion, som jeg dog har sværere ved at sluge.
Men jeg glæder mig ganske simpelt til at spille et eventyr, hvor jeg ikke ved hvad der venter rundt om næste hjørne, hvor der er fokus på Albion og hvad der sker med landet når en grådig konge og den industrielle udvikling tager over. Og så håber jeg, at vi denne gang skal opleve den lovede frihed og fornøjelse, ved at tage på eventyr med en ven.
Over de næste par dage kan du læse meget mere om, hvilke titler vi glæder os til!