Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

10 fede apps til din iPhone

Hvilke applikationer bør du eje til din iPhone? Lee giver 10 bud lige her...
Lee West 26 juni 2010

Skype - gratis - 5,6 MB Dette er Skype, som du kender det fra PC-en, bare på din iPhone. Hold kontakt med vennerne, chat og send beskeder fra din telefon.

Enhver iPhone-ejer med respekt for sig selv er konstant på udkig efter nye applikationer til det lille lommevidunder. Men uanset om man vil øge sin produktivitet, gøre livet lettere eller bare fordrive tiden, kan det være svært at navigere rundt i det enorme udbud af apps, der er tilgængelige til Apples supertelefon.

Derfor giver vi her 10 bud på applikationer, der gør dig lidt sejere end alle de andre i skolegården/kantinen/kontoret.

Er du for doven, eller har du for travlt til at læse alle ti bud, så vil vi gerne starte med at anbefale én applikation, som ingen kan undvære.

APPZILLA - 6 kroner - 52,3 MB
Denne app er ikke én, men hele 90 forskellige applikationer, til en pris der er lavere end en pakke tyggegummi. Af de fornuftige applikationer kan nævnes: GoogBuzz, GoogCal, GoogDocs, GoogNews, GoogRead der lader dig få nem og hurtig adgang til alle dine google-dokumenter. Der er en online ordbog og oversætter, en valuta-omregner, virtuelle terninger, lommelygte (i form af en hvid skærm), æggeur, lineal, vaterpas og en støjmåler. De lidt mindre fornuftige inkluderer: opslagsbog med ord der rimer, det nyeste online-gossip, underlige fakta og en parkeringsvagt, der ved GPS minder dig om, hvor du parkerede. De helt unødvendige byder på en vodoodukke, huskespil, hundeårsberegner, en spilledåse og meget mere. Til seks kroner for 90 programmer, bør du snuppe denne.

Steam Update News - gratis - 1 MB
Som ægte gamer vil du naturligvis ikke gå glip af opdateringer eller tilbud i Valves Steam-butik. Derfor bør du hente dette program, så du ved hvad der rører sig af nyt derinde.

Kogebogen - gratis - 4.4 MB
Her får du billeder, tilberedningstip, liste over ingredienser og alt hvad du ellers kan forvente af en kogebog - og så tilmed på dansk. Let og overskueligt med alt fra hovedretter, over brød til desserter. Det hele ligger i programmet, så der skal ikke downloades ekstra.

Sid Player - 12 kroner - 1,6 MB
Denne applikation er uundværlig for alle retro-elskere. Her får du Commodore 64-musik inddelt i titel, kunstnere, popularitet eller dine favoritter. Da de enkelte filer fylder utroligt lidt, tager det få sekunder at downloade det musikstykke, som du vil høre. Du kan til gengæld vælge at hente cirka 36.000 musikstykker i ét hug, hvis du hellere vil have dem til offline-brug.

The GameTrail - gratis - 1,1 MB
Det er en jungle at finde rundt i spiludbuddet på Apples iTunes. Med The GameTrail bliver det dog noget lettere. Her kan du slå de 250 mest populære op eller de nyeste og kommende titler. Allesammen med masser af information, og direkte adgang til Youtube-trailere fra spillene.

IMDB - gratis - 2,1 MB
De fleste kender nok den velfungerende database over film, hvor man kan finde alt nyttig og unyttig information om obskure titler eller de store blockbusters. Denne app lader dig få adgang til en speciel iPhone-optimeret udgave, og den er ganske enkelt en fornøjelse at bruge.

Remote - gratis - 1,6 MB
Med denne app kan du forvandle din iPhone til at touch-skærmsfjernbetjening. Inklusiv billeder af dine covers. Så du snildt kan skifte numre eller lydstyrke uden at skulle forbi din Mac.

Madopskrifter - gratis - 0,8 MB
Her er endnu en kogebogs-app på dansk. Hvor denne adskiller sig fra Karolines er ved online-funktionaliteten. Her kan du finde de mest populære retter, med cirkaangivelser af pris for råvarerne og en snild indkøbsliste, der retter sig efter antallet af personer, der skal spise med.

SoundHound - gratis/30 kroner - 6,1 MB
Tidligere kendt under navnet Midomi og den seriøse konkurrent til gratisprogrammet Shazam. Her kan du nynne, synge, skrive eller tromme bidder af sange ind, og SoundHound kommer op med bud på (og Youtube-links til) sange den mener, at det kan være. Effektivt og en god måde at genopdage "de der numre fra den der sanger". Du kan hente programmet gratis, men så er det ikke længere en reklamefri oplevelse.

Dette var vores ti bud på gode applikationer, men der er jo mange flere. Har du en yndlingsapplikation til din iPhone eller iPod Touch, så skriv den i kommentarfeltet herunder.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.