Hekseri. Sort magi. Nintendo har indgået en pagt med selveste Beelzebub. Hvordan kan denne 3D-teknologi ellers fungere? Slut med briller, slut med headsets, slut med saltvandsindsprøjtninger direkte i øjet - 3DS giver en rigtig fornemmelse af dybde, uden alt det ekstra gøgl der kræves af polariserede 3D-fjernsyn. Det virker bare, og det er enormt imponerende.
Og dermed er det også ekstra frustrerende, at det er umuligt virkelig at gengive oplevelsen på billeder eller film. Så i stedet er mine indtryk her, efter at have brugt en hel dag sammen med vaskeægte 3D-spil i lommeformat.
Mario Kart
En rullende demo af det helt nye Mario Kart gav en flot demonstration af den nye hardwares evner, gennem tre forskellige baner, der hver især var proppede med flyvende genstande som blomsterblade eller nærgående flagermus. Selvom genstande, der på den måde "popper ud" af skærmen, var en sjældent brugt effekt, er teknologien fremragende til jævnligt at få ting og landskaber til at virke langt væk. Store hop afslørede levende udsigter og gav indtryk af enorme afstande. En tilbagevendende power-up, blækklatten der dækker ens skærm, så ud som om den dækkede indersiden af 3DS'erens øverste skærm, mens løbet fortsatte "længere inde" i skærmen. Ellers har vi grafik i Wii-standard på en håndholdt Nintendo-maskine, hvilket i sig selv er grund til begejstring.
Pilot Wings Resort
3DS'erens flade analog-stick kommer i spil i denne arkade-flysimulator. Mens man flyver er styringen tilpas hurtigreagerende, og taget i betragtning at det snarere er en glidende plade end en styrepind, er den overraskende fintfølende. At styre spillets jetpack kræver lidt mere øvelse, men den analoge pind opfanger små bevægelser uden problemer. Og selv med min famøst svedende venstre tommelfinger oplevede jeg aldrig at den gled på fladen. Pilot Wings Resort er bygget med 3D i tankerne, og derfor er den naturligvis en visuelt effektiv titel, hvor man skal flyve gennem ringe og sprænge bobbler. Man får straks et godt indtryk af afstandende til dem. De lyse, farverige og store baner fremstår også nøjagtige og smukke.
Nintendogs + Cats
Hundehvalpene har fået rigtig pels, og når de sætter deres poter "på skærmen" er det BARE SÅ NUTTET. Ellers er det Nintendogs med en ekstra dimension. At kaste hundenes legetøj gennem værelset er ikke så spektakulært som man ellers kunne tro, og minispillene var ikke tilgængelige. Så det var ikke ligefrem en stor showcase for 3D, men når hvalpene gemmer sig i hjørnet, så ser de virkelig ud som om de gemmer sig i et rigtigt 3D-hjørne. Spændende!
Metal Gear Solid: Snake Eater 3D
Uden tvivl det mest imponerende spil, der blev vist frem. Metal Gear Solid: Snake Eater 3D er en Kojima-drevet tour de force. I den syv minutter lang rullende demo, hvor man kunne dreje kameraet som man ville, så man Snake kravle gennem underskov, og skubbe sig vej gennem højt græs mens han forsøgte at undgå at blive opdaget. Ifølge Kojima er der tale om en konceptdemo, og ikke nogen indikation af hvad de faktisk vil producere til 3DS, men den ser ud til at skubbe den lille konsols ydeevne til grænsen.
Tre sekvenser skiller sig ud. En hvor en vagt taber sine smøger, og rækker ud mod Snakes gemmested - og dermed spilleren - for at samle dem op igen. En anden hvor Snake jages af, jaeh, hvepse. Og endeligt en kampscene, hvor Snake og Big Boss er omringet af en hvirvelvind af blomsterblade. Det er selvfølgelig enormt overdrevet, og Kojima selv har sagt at et spil aldrig skulle hælde så tykt på med de magiske 3D-effekter, men som et syvminutters lynkursus i hvad 3DS kan præstere, er det et inspirerende glimt ind i de tusindvis af muligheder som udviklerne står overfor. Og igen ser spillet rystende godt ud, og kører fuldstændig glat.
Hollywood 61
Tænk Hotel Dusk blandet med et særdeles skrækkeligt afsnit af Hun Så Et Mord. Hollywood 61 er en bekymrende påmindelse om, at det ikke er alt på denne brave nye platform, der kan imponere. Fornærmende dårligt skuespil mødes med 3D-effekter skåret i pap, i hvad der skulle være stilistisk men i stedet bare virker billigt i dårligt opsatte film noir-omgivelser. Prikken over i'et er de to puzzles, der blev vist frem, hvor man i det ene skal kaste lys rundt med spejle, og i det andet skal bevæge analog-sticken til højre og venstre. Ingen af delene gør rigtig brug af 3D-teknologien, eller anerkender den overhovedet, og vi står tilbage med en forvirrende tilføjelse til rækken af spil, der vises frem.
Og resten...
Andetsteds viste 3DS sit smarte 3D-kamera, der bruger to linser på fronten til at skabe stereoskopiske billeder på skærmen. Man skal dimse lidt for at få resultatet til at "springe" i fokus, men effekten er ekstremt overbevisende, især på motiver der er en meter eller to fra kameraet.
For god ordens skyld skal jeg, inden jeg kommer ind på min personlige oplevelse af 3DS, nævne at jeg bruger kontaktlinser på grund af nærsynethed, rummet jeg befandt mig i var godt belyst, og der var drikkevarer og kage i baren. 3DS'erens øverste skærm fungerer lidt som et Magic Eye-billede, men det er et som dine øjne hurtig og naturligt justerer sig til inden for en brøkdel af et sekund. Der var tidspunkter, og kun med visse spil, hvor denne tvungne de-fokusering af mine øjne gjorde det svært at koncentrere sig om skærmen i længere perioder, uden at føle sig lettere søvnig. Jeg vil tro, at det er grunden til at 3D-effekten kan skrues ned, og endda slås helt fra, via en knap på siden.
Måden 3D-skærmen fungerer på betyder også, at effekten ikke virker hvis man holder maskinen sidelæns, som i spil som Brain Training og Hotel Dusk. Ikke nogen lammende designfejl, men en der potentielt kan begrænse udviklerne i deres storplaner om at lave flere sidelæns spil.
Sålænge videnskaben ikke pludselig slår fast at længere tids brug af 3D-skærme får ens øjne til at rådne, er 3DS et utroligt skridt fremad inden for feltet med at lade ting komme mod dig fra en skærm. Man falder øjeblikkeligt for effekten, og når man kender Nintendos tidligere præstationer med DS og DSi, kan man ikke undgå at blive svært begejstret for det massive potentiale der ligger i denne nye maskine. Se dybt ind i den, så snart den bliver vist frem (vi gætter på tidlig 2011, hvis den da ikke når ud til jul), og del vores forundring. 3DS er virkelig noget særligt.