Kinect, Natal, et forvokset Eye-Toy, fremtiden og Hal. Kært barn har mange navne, og Microsofts bevægelsesfølsomme controller har allerede fået en del øgenavne og rygter påklistret. Først virkede den slet ikke, så var den så præcis, at man kunne aflæse fingerbevægelser og snakke tegnsprog til maskinen. Pludselig skulle man stå op konstant, såfremt man ville bruge den og endelig var den så langsom, at det var som at stå i en anden tidszone end spilfiguren.
Uanset de mange rygter, er der et enkelt fakta der gælder: vi har modtaget Kinect her på redaktionen og er parate til at fortælle jer alt om spiloplevelsen! Vi har lovet udlåneren at gøre opmærksom på, at dette stadig ikke er den helt færdige udgave af Kinect, og at der derfor er plads til forbedringer.
Vi tog Kinect igennem den største og mest gennemgribende test overhovedet: hele Gamereactors redaktion dukkede op til et brag af en fest, og Kinect blev brugt og misbrugt.
Du kan læse svarene på en masse af læsernes spørgsmål herunder, og naturligvis høre redaktionens førstehåndsindtryk. (i næste uge vil du på vores blogsider kunne finde masser af billeder fra festen).
Hvad er Kinect?
Kinect er Microsofts forsøg på at indtage markedet for de bevægelsesfølsomme controllere. Tidligere gik den under navnet Natal.
Hvad gør Kinect bedre end konkurrenterne?
Det er naturligvis op til debat, indtil den helt færdige udgave af både Move og Kinect er testet. Men Kinect tillader op til to spillere at kunne spille sammen eller imod hinanden med kun én enhed. Samtidig er Kinect ikke afhængig af lyskilder, men kan fungere i selv ganske dårlig belysning. Og så knipser den billeder af spilleren under spillets forløb, som derefter kan deles med vennerne over eksempelvis Facebook.
Hvad mangler Kinect?
Man kunne argumentere for at man mangler en fysisk controller, ligesom at Move og Wii-moten indtil videre har potentiale til at levere mere præcise oplevelser.
Hvad er det for noget med at man skal stå op og spille?
Alle de Kinect-spil, vi har haft mulighed for at prøve, kræver at spilleren står op. I de fleste spil virker det naturligt, da de bevægelser, man skal lave for at styre spillet, simpelthen ikke kan lade sig gøre siddende (hvordan løber man på stedet eller hopper mens man sidder i en sofa?). Joyride kunne til gengæld også kun spilles stående, med mindre man ville overkompensere for aflæsningsproblemerne, hvilket virkede fjollet for et bilspil. Så vidt vi ved, er det dog mest af alt op til programmeringen og dermed spillet selv, om man kan spille det fra sofaen, så der kommer forhåbentligt Kinect-spil til de mere magelige typer i fremtiden.
Hvad spillede I?
Vi testede Kinectimals, Adventure, Joyride og Sports, alle spilbare, men i beta-udgaver.
Det bundlede Adventure-spil leverede noget for alle. Adventure var populær af flere årsager: som spiller bliver man budt på en lækker arcadeagtig stil med god grafik, der er sjove konkurrenceelementer, en rigtig god styring, og så er det let at deltage. At Kinect registrerer hvis en ekstra spiller stiller sig op, og automatisk deler skærmen er ganske enkelt en genistreg i sociale spilsammenhæng. Det samme gælder måden den lige knipser et par billeder af spillerne i kampens hede.
Redaktionens favorit: Kinect Adventures
Joyride overraskede ved en rigtig god styring, og især stunt-delen var herlig at spille og især at være tilskuer til.
Joyride: drifting for fuld skrue og sjov stunt-del
Sports fik den maskuline kampgejst helt op at ringe, og testtosteronen fløj igennem luften, mens råbene gjaldede.
Kinect Sports - Wii Sports for de krævende - og ja: man kan tyre bowlingkuglen
Kinectimals ville ganske sikkert være drømmen for alle børn og har potentiale til at blive den nye Tamagotchi. Redaktionen brugte mest tid på at give dyret fjollede navne, eller få det til at stå på et ben. Så for os var dette den svageste bud på underholdning. Vi kan dog sagtens se det her blive en dille hos det yngre publikum. For første gang ens lille kæledyr slikker skærmen, er man solgt.
Kinectimals: det perfekte husdyr til det rene hjem
Er spillene så sjove?
Ja! Vi er her på redaktionen enige om, at hvis man tager spillene med til fest, skal de nok underholde godt, på samme måde som Singstar og Wii-bowling. Som solospil var de dog med undtagelse af Adventure ikke det store hit. Det var tydeligt at spillene hovedsageligt er tiltænkt festlige lejligheder, men både Adventure og Joyride viser stort fremtidigt potentiale for Kinect.
Hvad var redaktionsfavoritten?
Det planlagte bundle-spil Adventure leverer på alle punkter. Styringen er god, responstiden perfekt, grafikken lækker og spiloplevelsen føles helstøbt. Dette er et perfekt festspil og et fint solospil.
I sidste ende er der dog altid ganske mange meninger, og her på redaktionen var vi heller ikke helt enige. Du kan herunder se hvad de deltagende redaktionsmedlemmer syntes om oplevelsen.
Rasmus
Kinect og fest og farver. Jo tak. For mig er Kinect helt som man kunne forvente (eller håbe på): enkelt at betjene, indbydende og med god kontrol. Jeg syntes især bowling fungerede rigtig godt. Naturligvis hjalp det også, at jeg lammetævede resten af redaktionen. Wii Bowling er ingen match for Kinects udgave.
Kenneth
Sportsspillet var helt fantastisk. Jeg faldt for hækkeløbsdiciplinen, det var rigtigt godt. Skulle jeg vælge mellem min Wii og Kinect, så er svaret enkelt, jeg ville springe på Kinect-vognen, det var rigtigt sjovt. 200 meter hækkeløb var klart min favorit, og jeg ser frem til at prøve flere sportsgrene i det endelige spil. Jeg svedte langt mere med Kinect Sports end noget fitness-spil til Wii nogensinde har fået mig til.
Michael
I det store hele føler jeg, at Kinect er en Eye Toy 1,5. Hverken mere eller mindre. Styringen er stadig upræcis, og det var ikke noget jeg ville tage frem for at spille for alvor. Min favoritdel var Adventure og de baner, hvor man står på en vogn og skal undvige forhindringer.
Nikolaj
Jeg må tilslutte mig Michael og sige at Adventure-spillet var klart det mest underholdende af hvad vi fik prøvet. Især syntes jeg godt om delen hvor man skal skyde bolde mod nogle blokke. Jeg kunne ikke forestille mig nogensinde at ville spille Kinect alene. Det virker ganske enkelt for kedeligt. Anderledes er det så snart man er flere, så åbner spillene og indbyder ganske enkelt til morskab. Som party-spil er Kinect helt perfekt.
Lasse (Soffe)
Jeg udfordrede Kenneth i Sports-spillet og vandt naturligvis stort. Hækkeløbsdiciplinen var fed. Det føles som en ny udgave af Eye-Toy, men det er kun indtil man spiller. Præcisionen virker umiddelbart til at være omtrent den samme som Sonys gamle hardware, til gengæld har du ingen lysproblemer overhovedet, hvilket i tilfælde af fest og nattespilning gør en kæmpe forskel.
Thomas
For mig er det teorien om hvad dette med tiden kan levere, der gør at jeg jubler. Det at Kinect kan aflæse spilleren (og dennes følelser) bedre end nogle af de andre bevægelsesfølsomme controllere, er for mig, hvor potentialet ligger gemt. Skulle jeg vælge en favorit fra vores test, var det afgjort Adventure med River Rush. Det virkede for mig som en børnevenlig udgave af Hydro Thunder, og det var herligt.
Emil
Kinect er slet og ret en fantastisk og simplistisk styringsmodel, da det jo nedbryder grænsen mellem spiller og konsol, ved at fjerne joypaddet. Når det så er sagt, har Kinect først og fremmest et bredt appeal blandt casual-gamere, og selv for det segment, er kinect en stor investering. Personligt er jeg mest interesseret i at se hvordan Kinect kan blive implementeret i de større titler, for der er potentialet meget, meget stort. Kinect Adventure var min klare favorit her.
Troels
Hvis du syntes, Wii-moten var fjollet, så bare vent til du ser Kinect. Teknologien er imponerende nok, men Kinect lider nærmest selvfølgelig af samme problemer som alle andre bevægelsesfølsomme controllere: manglen på respons. Derfor er mit bud, at fremtiden vil se den som en interessant fodnote i gimmick-kategorien, sammen med Power Gloven og Virtual Boy. Den er sjov i en kort periode, men du kan ikke bruge den til noget seriøst.
Lasse Borg
Denne type enheder er for upræcise når det gælder de typer spil, som vi kender fra andre konsoller, hvorimod de spil der er bygget til teknologien fungerer som de skal. Et spil som Kinect Adventures er derfor fantastisk til det tiltænkte publikum, da det indeholder Singstar-faktoren, hvor alle kan være med og gøre sig selv til grin overfor vennerne. Gælder det spil der kræver mere præcision, er jeg endnu ikke overbevist om at Kinect kan følge med Nintendos Wii-mote, eller Playstations Move.
Kristian
Modsat Lasse fandt jeg kontrollen rigtig god. Jeg er imponeret. Jeg synes at styringen var lige i skabet især i den del af Adventure-spillet, hvor man skal undgå forhindringer. Det lækre ved den her del af Adventure-spillet var, at når man fejlede, så føltes det aldrig som om det var styringen eller udstyrets skyld. Hvilket lover godt for fremtiden. Ganske perfekt.
Nick
Atletik-spillet var min klare favorit. Jeg skal indrømme at jeg synes det var hæsblæsende sjovt, til gengæld kunne jeg ikke forestille mig, at jeg ville gide spille dette alene. Men til festlig underholdning med vennerne? Helt sikkert. Jeg har endnu ikke prøvet Move, men skulle jeg ud at handle bevægelsesfølsomme styreenheder ind, ville jeg vælge kinect, hvis valget stod mellem den eller Wii.
Lee
Mulighederne. At man ganske enkelt kan stille sig op ved siden af en anden spiller, og dermed automatisk være med, er grænsende til fantastisk. Det er virkelig en barriere der er blevet brudt ned. Personligt kunne godt lide Adventure og River Rush-spillet, især fordi den grafiske stil var ganske lækker og meget lidt Mii/Avatar/bobblehead-agtig som eller nærmest er reglen i casual-spil. Joyride fungerede også langt bedre, end jeg havde fået indtryk af ved reklamevideoerne. Kinect tegner godt for fremtidens festspil.
Dette var vores indtryk efter en festlig aften med Kinect, vi glæder os til at fortælle jer mere, når vi sidder med den endelige udgave af hardwaren.
