Denne første weekend i april, danner her i landet rammerne om kvalifikationerne til CPL verdensmesterskabet i Quake III Arena.
40 hårde quakere fra hele Norden stiller op i kampen om flyrejsen over Atlanten, til en af de mest præmie-venlige finaler for computerspillere nogensinde: 40.000 dollars ligger og venter på den endelige vinder i Dallas, Texas senere på måneden, og der er ialt præmier for over 100.000 dollars!
Idag og imorgen går det så løs på The Edge Netcafé i Svendborg, hvor ejer Ulf Myrup, lægger lokaler og mandskab til det store arrangement. Lokale præmier sponseres af Microsoft, GameReactor og IQ Media og hardware, som konkurrenterne spiller på, er sponseret af Guillemot, Sennheiser og Logitech. Forfriskninger leveres af Coca Cola.
GameReactor er på pletten hos The Edge Netcafé, og vil weekenden igennem rapportere om resultaterne fra arenaerne, samt følge op med en fyldig artikel om CPL Kvalifikationen, og adskillige interviews med udvalgte deltagere.
Man kunne følge med i CPL Kvalifikation "live" på IRC chat: irc.dk.quakenet.eu.org i kanalen #eon
Har du ikke et IRC program, kan du f.eks. hente Mirc, som er et godt, småt og brugervenligt IRC program.
Ligeså snart de første kampe er overstået, og det nødvendige forarbejde afsluttet, vil man kunne hente demo-filmene på GameReactor/The Edge's CPL infosite. Så hold øje med førnævnte side, hvis du vil se resultater fra runderne, og hente demo-filmene til gennemsyn på din egen PC (kræver selvfølgelig Quake III spillet!).
Der er allerede demo-film fra de andre kvalifikationsrunder verden over. Se dem hos Gamepig.com.
Skulle du være interesseret i at spille de modificerede versioner af Q3DM3, Q3DM12 og Q3DM13 baner selv, så har vi dem liggende til nem afhentning i Downloads sektionen, eller her fra TeamAbuse.com.
Deltagerlisten ser sådan her ud, men kan nå at ændre sig ved eventuelle afbud/tilmeldinger ved døren i sidste øjeblik:
Cetra
[7th]RAZE
AP*Nord
AP*Drex
uc_Ghost
[CA]Zombie
[CA]PowerRider
UQ|Sergio
ChOleB
trinidy
Nilzor
nikita
LakermaN
[lm]Odium
Bettie
Ambix
siro
[sk.Kila]
[sk.Paracyde]
[sk.Kane]
[sk.Griff]
Zar^Kas-M
[pig]Gant
Shurik
Xorgal
HuGo
Klik
chrom
[CM] Narayan
Krome
Diablo
McFrag
[CM] Odysseus
Gstar
Held og lykke her fra GameReactor. Må den bedste fragger vinde!