Vi går denne gang ind i genren; Racing's univers. Vi sætter fokus på fænomenet som enhver spiller har taget til sig. Vi går bag om denne udbredte genre og hvordan den udviklede sig fra Commodore 64'erens dage og op til vores nymoderne high-tech monstermaskiener. Både på Pc'en og konsollerne. Hvordan arkade og simulationstitlerne står, alternative racers og hvordan vi kan forvente moderne racingspil om blot 2 år...
Racerspil har været fremme i lyset, siden den spæde start af arkademaskinerne, men det var ikke de mest medrivende oplevelser. Man kunne finde racerspil et par steder i arkadehallerne, men rene arkadespil var stadig det helt store hit. Racerspillene havde ikke vundet særlig stort ind på dette område. På Commodore 64'eren, kom der også et par racers. Mange af dem var en del alternative og bød ikke på noget som ligner vor tids racerspil. Man skulle lede længe i støvbunken blandt ens disks til den tids vidunder maskine.
Racerspillene vandt først for alvor terræn, da Amiga'en og NES kom. Amiga'en tilbød utrolig mange racers. Et var et racerspil, hvor det gjaldt ikke at smadre ud i rabatten på et hotel, mens man i et motorcykelspil, skulle undgå at smadre over nogle underlige sten på vejen - og så forresten helst undgå at blive kølerfigur på de modkørende biler. Alle spil var mere eller mindre lige medrivende og publikummet begyndte efterhånden at åbne øjnene for genren. Først da arkademaskinernes udvikling nåede længere og længere og brød spillekonsollerne og Amiga'ens kræfter, begyndte man at kunne tale om ægte racers. Grafikken blev jo bedre og bedre, og der udkom flere og flere spil. - Men desværre udkom der ikke for mange nævneværdige klassikere som skulle skrives i bogen over kanonspil. Da SNES'en kom, blev udviklingen sat i omdrejninger, men det var stadig som det ikke var nok. I mellemtiden havde 2 suveræne spil i arkadehallerne udkommet; Sega Rally samt Ridge Racer. Begge spil tog tråden op fra de konkurrerende spil, men forbedrede dem bare med flere lysår. Princippet var noget som man havde set før, men det var som både Namco og Sega havde taget deres spil og bygget på alle de fede ting de eksisterende spil indeholdte. De blev begge klassikere - frem for alt Sega Rally som i modsætning til Ridge Racer, havde hele 3 baner. Men der var en verden til forskel mellem de 2 spil. Sega Rally - var som navnet hentyder til; et rally spil, mens Ridge Racer var baseret på total arkaderacing - hvor tyngdeloven var omskrevet og hjulenes holdbarhed og støddæmpernes udholdenhed var mangfoldiggjort. Folk syntes om begge spil og det viste salgstallene også da både PlayStation og Saturn udkom. Ridge Racer var noget af det vildeste på PlayStation på det tidspunkt og folk elskede det. Samtidig blev konsollernes kræfter vist på denne facon. Spiludviklerne vidste, at her var der tale om et par ekstraordinære konsoller med kræfter til at tilføje racerspillene en hel ny dimension. En dimension som man kun førhen havde set på arkademaskinerne, som var den eneste platform der på det tidspunkt var moden nok til at modtage så veludviklet en genre. Der udkom selvfølgelig utallige racers på begge platforme, men på Segas Saturn, så vi desværre ikke nogle andre racers, som kunne efterligne Sega's Rallyspil. På PlayStation så vi op til flere spil, som tilførte nye elementer til racing genren og tog glemte udgrene fra racergenren op. Der udkom både Formel 1 spil, GT Touring spil, Destruction spil, banekørsel spil (EG. Need For Speed) samt mange andre. - Der var ingen tvivl om, at PlayStation var (og stadig er) den fødte maskine til racerspil.