Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

2011 bliver vildt - del 8

Vi fortsætter vores serie om spil i 2011. I dag skal der deles tæsk ud! Følg med de næste to uger, hvor vi dagligt fortæller om tre spil, som vi glæder os til i…
Redaktionen 11 januar 2011

Marvel vs. Capcom 3: Fate of Two Worlds Xbox 360, PlayStation 3 Forventet premiere: 18. februar.

Du kan ligeså godt hoppe denne tekst over, hvis du kræver at dine kampspil er balancerede, har nøje udtænkte taktikker og byder på et gennemtænkt persongalleri. I Marvel vs. Capcom har det nemlig altid været kaosset, de kulørte eksplosioner og de skærmfyldende superangreb der har været i fokus, og det ser ikke ud til at ændre sig i seriens tredje kapitel.

Captain America, Doctor Doom, Hulk, Iron Man, Magneto, Phoenix, Spider-Man og Wolverine er blot nogle af de Marvel-figurer du vil kunne vælge at sende i kamp mod Capcom helte som Amaterasu (Okami), Chun-Li, Dante (Devil May Cry), Mike Haggar (Final Fight), Ryo og Viewtiful Joe.

Vi er helt overbeviste om at et arcadestick igen vil være foretrække, og næsten ligeså overbeviste om at vi (igen) vil få klø så snart vi vover os online, men vi glæder os ikke desto mindre til at komme i gang.

Redaktionens note: det med balancen er selvfølgelig udelukkende brok fra Thomas' side, da han er kendt for at tabe i dette spil.

Mortal Kombat
Xbox 360, PlayStation 3
Netherrealm Studios /Warner Bros.
Interactive
Forventet premiere: 2. kvartal

Det er efterhånden lang tid siden Mortal Kombat-serien for alvor har kunnet blande sig med genrens bedste spil, ikke mindst fordi de mange sidste afsnit alle har syntes at ville forskellige ting. Derfor giver det håb når udvikleren Netherrealm Studios siger at serien vender tilbage til sine rødder, og skærer alt distraktionen fra.

Seriens langvarige designer Ed Boon har som det første nye skridt, låst spillet fast til et 2d-plan ligesom vi også så det med Street Fighter IV. Det skulle gøre det hele lettere tilgængelig, men for også at appelere til de mere dedikere spillere, loves der at kampsystemet denne gang er langt bedre balanceret, samt tunet til, at også specialister inden for genren vil have masser at lære.

Vi forventer combo-fokuserede kampe og afsindige fatalities, men også et Mortal Kombat som vi ikke lægger fra os så snart shockværdien er overstået. Nåe ja, og så er Kratos med på PlayStation 3. Der skal rulle hoveder!

Tekken Tag Tournament 2
Xbox 360, PlayStation 3
Namco / Namco Bandai
Forventet premiere 4. kvartal

Vi ved godt at Namco/Bandai endnu ikke officielt har sagt at Tekken Tag Tournament 2 også udkommer på konsol, men seriens historie taget i betragtning betyder at vi nu alligevel valgt at inkludere det på denne liste.

Og hvordan skulle vi potentielt kunne fortælle jer om de kampspil vi glæder os mest til i 2011, uden også at inkludere efterfølgeren til det muligvis bedste Tekken-kapitel i seriens historie? 32 figurer er indtil videre bekræftet, og selvom Namco endnu ikke har sat navn på den ny tilføjede kvindelige luchador, glæder vi os til igen at kunne tage kontrollen over favoritter som Bryan, Jin, Heihachi, Jun, Yoshimitsu og King II.

Vi glæder os også til at høre mere om mulighederne for samarbejde i spillet, og så man kan jo allerede nu begynde at håbe på solide onlinemuligheder.

Derfor er Tekken Tag Tournament 2 med på listen.

Husk at læse med i morgen, hvor vi byder på tre nye grunde til at glæde sig til spilåret 2011!

Fuld profil 1.180 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.