Det er ikke altid lige let at definere hvad simgenren egentlig er. Selv her inde på redaktionen sad vi og bed os lidt i nakken over, hvordan en sådan feature kunne konstrueres og hvilke spil der hørte med under betegnelsen. Og så var det ordet 'strategispil' slog os. Strategispil er en utrolig vid genre - dækker både Real Time Strategy (RTS), turbaseret strategi og ikke mindst de byggesimulatorer som vi kender fra nutidens Sim City spil. Det kan samtidigt også være besværligt at bestemme grænsen mellem strategispil og simulations spil. Er Age of Empires f.eks. i virkeligheden en byggesimulator, som foregår utallige århundreder tidligere, eller er det et rent basalt et Command & Conquer style strategispil - blot med implanterede byggeelementer? Vi har i denne feature trukket grænsen mellem de 2 typer, hvor Age of Empires kan betragtes som linievogteren.
Vi ser som altid på begyndelsen og alle de store titler. - Vi kigger på udviklingen gennem tiden - og på hvordan markedet ser ud fremover. Dette og meget andet, kan du læse i denne Uges Genre!
Udviklingen
Det var en hedens dag i 1987, hvor 2 mænd: Jeff Braun og Will Wright diskuterede hvorvidt det kunne lade sig gøre, at lave en form for spil, der satte en i rollen som den 'moderne' borgmester der skal sørge for at en pulserende by kan leve og ånde osv.. - Med andre ord: Styr en by på egen hånd og tiltræk så mange mennesker som muligt til den. Jeff og Will satte sig ned ved det gode gamle skrivebord og begyndte programmeringen af et af tidernes mest populære spil: Sim City. Og det utrolig hårde arbejde viste sig at bære frugt 2 år efter - da Sim City udkom. Spillet blev revet væk med storm og det dengang forholdsvis ukendte udviklingsfirma, Maxis, blev verdenskendt af alverdens strategispillere, som aldrig havde set noget lignende. Spillet bevægede sig ind på ømme områder ingen andre før havde vovet at kaste sig ud i. Vel havde spiludviklere spekuleret på det flere år før Jeff og Will overhovedet blev programmører. En af de primære grunde at til et sådant spil ikke var blevet udviklet før, er sandsynligvis at der har været manglende ideer og ressourcer. Men Will og Jeff gjorde det som mange mente var umuligt: Tilførte helt nye elementer i strategigenren og vendte computerspillerne med vrangen ud af beundring. En ny æra var startet: Sim-spillene.
Jeff og Wills ideer strømmede ud som ispinde på en -øh... ispinde-fabrik - og hvorfor blot lave ét spil, mulighederne var jo mange med denne nyfødte genre ? Hvorfor ikke også lave spil, hvor man kunne administrere en bygning, en bondegård osv.? Sim-spillene blev hurtigt verdenskendt og der var ikke mange computere at finde, hvor mindst bare et af simspillene optog en smule af harddiskpladsen.
Udviklingen af Sim City 2000 - naturligvis efterfølgeren til Sim City, blev sat i gang og skulle tilføje helt nye elementer. Og ganske rigtigt, bragte Maxis det originale Sim City ind i 90'erne, med en splinterny grafik og masser af nye features. Sim City 2000 slog sig fast på hitlisten, som en solid etter og ligger den dag i dag, stadig som et af de mest solgte spil, med ikke mindre end 6 millioner solgte eksemplarer - faktisk ret imponerende men sandt udgør dette 84% af Maxis' samlede Sim-omsætning...