Siden World of Warcraft trådte ind på den internationale spilarena tilbage i 2004, er MMO-genren gået fra at være et temmelig niche-præget produkt til et enormt og tungt uhyre. Da Funcom begyndte udviklingen af Anarchy Online tilbage i 90'erne, vurderede de at 25.000 spillere ville være en enorm succes - i dag har et selskab som EA angiveligt brugt $100 millioner på deres Star Wars: The Old Republic. Selv indie-selskaber som Icarus Studios og Avatar Creations vælger at lave MMO'er, og hvad der engang blev set som et ret lille marked bliver til stadighed mere komplekst.
På den anden side har der for spillerne aldrig været så mange spil at vælge mellem. Millioner af folk går på eventyr i Azeroth hver uge, mens tusinder kæmper om resourcer i galaksen New Eden. I denne artikel taget vi et kig på de myriader af oplevelser, der er tilgængelige for dig - eller bliver det i en nær fremtid.
I Azeroth-verdenen vil alting dræbe dig - fra de mindste bjørneunger til de største guder. World of Warcraft sprang ind og åbnede MMO-genren til masserne i 2004. Vi har alle spillet det, eller kender nogle der har. Blizzard har vendt op og ned på MMO-verdenen og spillernes forventninger. Den tredje udvidelse, Cataclysm, blev udgivet sidste år. Den genskabte Azeroth, introducerede flyvende mounts til den gamle verden og slog alle salgsrekorder i løbet af de første 24 timer. PVE, PVP eller bare et evigt grind? WoW har det hele.
Den oprindelige forkortelse var MMORPG - "massively multiplayer online roleplaying game". Men det er simpelthen for langt og klodset et udtryk til at bruge jævnligt, så i dag skipper man sædvanligvis "RPG"-delen. For folk, der ikke er bekendt med genren, er den nemmeste måde at beskrive det nok som et spil, der centrerer omkring en virtuel verden i stil med de fleste andre spil - men hvor verdenen ikke kun er befolket af computer-styrede figurer, men også af spillere.
De fleste MMO'er understøtter at tusinder af spillere kan være til stede i den samme verden på samme tid - hvor de hænger ud, går på eventyr eller kæmper mod hinanden. Den sociale del er et vigtigt aspekt i alle disse spil på den ene eller anden måde, og de fleste MMO'er har en form for rammeværk for spillere, der vil arbejde sammen - som regel kaldet "guids".
For mange er de sociale aspekter det, der gør genren interessant. Konceptet om at leve i en virtuel verden, sammen med andre spillere, er det der får os til konstant at vende tilbage. Det er en helt særlig følelse at høre 25 personer juble højlydt på Ventrilo når dragen endelig bider støvet, eller se en guild-sal blive dekoreret. Og hvor byer i singleplayer-rollespil kan føles levende på trods af at en computer styrer alle indbyggerne, så slår det ikke følelsen af at se hundredevis af rumskibe lægge til og fra en rumstation i EVE Onlines Jita-system hvert eneste minut.
Warhammer Online: Age of Reckoning har ikke haft det særligt let indtil videre. Det solgte ganske solidt den første måned, men siden dengang har det været plaget af problemer. I dag er der kun to aktive servere tilbage. Det er en skam, da PVP-delen (Player vs. Player) havde, og har, masser af potentiale.
For nogle år siden arbejdede jeg i en spilbutik. En ting jeg ofte oplevede var forældre, der var blevet overbeviste af deres børn om at købe World of Warcraft, og mange af dem var overraskede over at høre, at de skulle betale abonnement for at spille mere end 30 dage. Konceptet med månedlig betaling er noget der ligeledes deler mange spillere, men det har længe - i hvert fald her i Vesten - været mere eller mindre et faktum, når det kommer til næsten alle MMO'er.
I disse dage forholder det sig ikke længere helt så simpelt som "pay to play". Free To Play-modellen (ofte forkortet F2P) er vokset enormt i popularitet - i stedet for at betale for æsken og et månedligt abonnement, er spillet gratis tilgængeligt, og financieres gennem salg af diverse genstande inde i selve spillet. Det er en forretningsmodel der ikke er uden kontroverser, men den er ikke længere så tabubelagt blandt MMO-spillere, som den engang var. Endelig er der den model, der kaldes "freemium", der blander abonnement med F2P - du kan spille gratis, men en månedlig betaling giver dig visse fordele. Lord of the Rings Online er nok det mest berømte af disse, mens Champions Online sigter efter en lignende løsning.
Fremtiden for forretningssiden af MMO'er er stadig uklar, og tiden vil vise om nogen af disse måder at betale på vil tage livet af de andre.
Lige nu er der to varianter af MMO'er - forlystelsesparker og sandkasser. Selvom mange spil blander elementer fra begge, bruges de to betegnelser til at forklare de temmelig store forskelle i design mellem diverse spil. De har begge deres egne dyder og problemer, og at finde en flamewar mellem fans er ikke sværere end at søge på de to udtryk. Og de er vigtige at kende før du begynder at shoppe efter et spil at spille.
Forlystelsesparken bliver generelt set som det klassiske MMO, med World of Warcraft som det mest berømte eksempel. I en forlystelses-park vil alle være i stand til (i teorien, i hvert fald) at køre i alle forlystelserne og se alle omgivelserne. Der er popcorn og slik til alle, og alle bliver budt god fornøjelse. Som regel er der store neonskilte, der viser hvilken vej du skal gå. "Alle får lov at være helten, alle får lov at besejre dragen", som CCP's CEO Hilmar Petursson engang sagde.
Funcom's Age of Conan: Hyborian Adventures satsede alt på at levere et univers, der levede op til kildematerialet. Robert E. Howards klassiske fantasy-bøger blev forvandlet til et online-spil, og udvikleren fyldte det med så meget sex, vold og blod, som de overhovedet kunne komme afsted med. Fremfor mere velkendte MMO-kampmekanikker benytter spillet et combo-system der gjorde kampene mere aktive. The Rise of the Godslayer-udvidelsen tilføjede Khitai-kontinentet til spillet uden at hæve level-niveauet. Conan-holdet arbejder stadig på spillet, mens Funcom har kastet sig over The Secret World, som også er et MMO.
I sandkassen har du som regel mere frihed til at forme dit eget eventyr. Der er masser af sand, og du får de nødvendige værktøjer til at bygge dit eget smarte sandslot. Der er også andre folk i sandkassen, og hvis du vil, kan I bygge noget sammen - eller du kan gå over og sparke sand i deres øjne. EVE Online er et eksempel på et traditionelt sandkassespil, hvor spilleralliancer kan skabe deres eget imperium og føre krig mod deres fjender. Som man nok kan forvente, kræver sandkassespil mere fra deres spillere - hvis man ikke er særligt kreativ eller god til at bruge værktøjerne, vil de sandslotte man bygger ikke blive særligt imponerende.
Som nævnt før, er der spil der tager inspiration fra begge disse genrer. I Star Wars Galaxies kan spillere tage på store eventyr sammen, og være helte hos enten Rebellerne eller Imperiet - men de kan stadig slå sig sammen og bygge hele byer. Everquest II og Lord of the Rings Online (billedet ovenover), to spil der på mange måder er traditionelle forlys-telsparker, har spillerejede huse, hvor du kan bruge timevis på at dekorere dit hjem. Og i Runes of Magic kan guilds bygge slotte.
At sige, at der er masser af hype om Guild Wars 2 ville være en underdrivelse. ArenaNet, der bakkes op af udgiveren NCsoft, gør deres bedste for at genop-finde genren med masser af nye ideer. Et event-system, interessante klasser og et fantastisk grafisk design. Guild Wars 2 har potentiale til noget stort.
En imponerende ting ved mange MMO'er er, at de ofte kører i meget lang tid. Selvom genrens historie er fyldt med spil, der ikke levede op til den financielle investering og lukkede ned - Tabula Rasa og Asheron's Call 2 er blandt de mere spektakulære eksempler - kører mange spil stadig for fuld damp trods deres alder.
Det oprindelige Everquest, der blev lanceret i 1999, kan fejre sin 12 års fødselsdag i år. Ultima Online udkom i 1997, og bliver stadig spillet den dag i dag. Asheron's Call, trods aldrende grafik, hænger stadig ved.
Vanguard: Saga of Heroes var tæt på at falde død om umiddelbart efter lanceringen - men det er stadig tilgængeligt, selvom spiller-antallet er skrumpet ned til næsten ingenting.
Der er mange grunde til at dette sker, og de fleste af dem er økonomiske. For spillerne er forklaringen ikke så vigtig som det faktum, at der er tonsvis af spil at vælge mellem - hvoraf mange har været under udvikling i flere år, og vil byde på en mængde indhold som nyere spil ikke tør drømme om at hamle op med. Siden udgivelsen i 2004 har World of Warcraft fået tre udvidelser - Everquest fik sin 17. sidste år. Selv Everquest II, der udkom samme år som World of Warcraft, har fået syv udvidelses-pakker gennem årene.
EVE Online har eksisteret siden World of Warcraft, men takket være nogle bemærkelsesværdige opdateringer til sin grafikmotor både føles og spiller det som et moderne MMO. Det er også det mest populære sandkasse-MMO lige nu, med et spillerantal på 360.000 abonnenter. I de 5000 solsystemer kan du forvente at møde svindlere, forretningsmænd og masser af modstand.
Når man kigger på hvordan genren ser ud i dag, er det let at glemme disse ældre spil, da de ikke får så megen opmærksomhed i main-stream-spilmedierne længere. Men de danner en baggrund, en levende spilhistorie som stadig er tilgængelig for os. Mange af dem kan anskaffes ganske billigt, og mange af dem er stadig din opmærksomhed værd - hvis du altså kan leve med den gamle grafik.
I en vis forstand kan World of Warcraft ses som et af de ældre MMO'er i klassen, taget i betragtning at det nu er syv år gammelt. Men eftersom den tredje udvidelse, Cataclysm, solgte 3,3 millioner eksemplarer i sine første 24 timer sidste år, og med et rapporteret spiller-antal på 12 millioner verden over, er det svært ikke at placere det eftertrykkeligt i nutiden. Blizzards gigant er stadig det pejlemærke, som både udviklere og MMO-spillere sammenligner nye titler med, når de udkommer. Nok har det fundet meget af sin inspiration i de MMO'er, der kom før det, men med sin succes har det sat en ny standard for hvad folk forventer af et online-rollespil disse dage.
World of Warcraft tog som bekendt en niche-genre og gjorde den mainstream. Meget af den succes bygger selvfølgelig på, at det var udviklet af Blizzard - der har spil som Warcraft, Starcraft og Diablo i bagkataloget. Men spillet strømlinede også hvad der var kommet før det, og gjorde genren tilgængelig for et bredere publikum. Det fik også spilchefer over hele verden til at savle vildt og drømme om millioner af spillere til deres egne spil, da de så World of Warcraft som bevis for at genren - og markedet - pludselig var eksploderet i popularitet.
Android-, iPhone- samt iPad-ejere kan spilles sammen med og mod hinanden i lomme-MMO´et Pocket Legends.
Gennem årene har det indtryk vist sig ikke at være helt korrekt. Mange spillere spiller det ikke, fordi det er et MMO, men i stedet fordi det er World of Warcraft - den generelle interesse er der simpelthen ikke. Mens markedet lærte den lektie på den hårde måde, blev der lanceret adskillige spil, der blev afskrevet som simple "WoW-kloner".
En nylig tilkommer, der har modtaget en del opmærksomhed, er Trion Worlds Rift. Mange MMO'er er kendt for at være plaget af utallige fejl, når de lanceres, men Rift har vist sig at være utrolig stabilt og (relativt) fejlfrit. Tiden vil vise hvor lys dets fremtid ser ud, men indtil videre ser det ud til at Trion har haft en af de mere succesfulde MMO-lanceringer i den seneste tid.
Cryptics Star Trek Online fik også megen kritik ved udgivelsen, men har siden da fået masser af kærlighed, og har ændret sig væsentligt siden de første par måneder. Leder du efter et post-apokalyptisk fix, er der altid Fallen Earth. Og F2P-markedet vokser fortsat, med spil som Allods Online og Forsaken World, der tilbyder deres verdener gratis.
Darkfall Online, der er noget mindre, udgør rosinen i pølseenden med sin ubarmhjertige og brutale fantasy-sandkasse.
Gameloft har store planer for deres iOS-MMO Order & Chaos, der låner heftigt fra World of Warcraft, og allerede har indtjent 1 million dollars på under tre uger.
Fremtiden er fyldt med enorme satsninger i MMO-verdenen: Star Wars: The Old Republic havde vi mere om i nummer 118 af magasinet, mens vi skrev om Guild Wars 2 i Gamereactor nummer 115.
Indtil nu har MMO-genren for det meste fokuseret på fantasy og science fiction, hvilket Funcom vil ændre med deres kommende The Secret World (traileren herunder). Spillet er fyldt med Lovecraft-inspirerede monstre, men finder sted i et alternativt nutidigt univers med navne som New England/Kingsmouth på repetoiret. Ragnar Tørnquist har planlagt en historie fyldt med konspirationer, haglgeværer og en ander-ledes tilgang til genren. Med titler som The Longest journey og Dreamfall i bagagen, er der lagt op til noget ganske specielt.
Men udviklingen stopper ikke der. For lige som Everquest fylder 12, vil de andre MMO'er vokse sig ældre og vokse i indhold. World of Warcraft får uden tvivl en udvidelse mere, og Blizzard arbejder samtidigt på et helt nyt MMO.
Incarna-udvidelsen, hvor spillerne endelig kan forlade deres skibe og vandre omkring i rum-stationer, skal udkomme til EVE Online på et tidspunkt i år. Trion vil helt sikkert annoncere en udvidelse til Rift.
Og uanset hvilken side du befinder dig på, kan du være sikker på aldrig at have tid nok.
Bioware og EA er på vej med Star Wars: The Old Republic. EA har pumpet enorme summer i projektet i håb om at Bioware - kendt for deres fantastiske singleplayer-rollespil - vil kunne skabe en utrolig succes. Der er stort pres på udvikleren, da fans og kritikere vil nærstudere hver eneste detalje, og prøve at regne ud om det vil snuppe så stor en del af markedet som investorerne håber.
Konkurrencen er overstået, og vinderne kan ses her: https://www.gamereactor.dk/nyheder/84247/Vindere+i+Rift-konkurrencen/