Indledning
Vi kigger i denne uge på det stærkt omtalte fænomen; spilfigurer. For netop dette fænomen har udviklet sig i en stigende grad og vi kigger i denne feature nærmere på - hvorfor netop? Vi ser på de mest populære spilfigurer; Lara Croft, Crash Bandicoot, Mario og alle de andre. Hvad er deres effekt på spilleren derude? Får de spillene til at sælge bedre og vil de måske gå freelance engang i fremtiden? Dette og mange andre spørgsmål, stiller vi os selv i denne dækkende feature!
Idol
Kigger man på spillene fra 95 og opefter, kan man se at idoler ikke kun findes i musik og filmverdenen - men også i spilindustrien. I det herrens år - 1995 kom Duke Nukem 3D, hvor hypen omkring Mr. Nukem virkelig startede. "Sådan en Scharzenegger!", gik det ud fra alles munde. Men der var ingen der havde set en lignende hype, da Tomb Raider blev frigivet af Eidos i slutningen af '96. Eidos havde her fundet et af de billigste salgsmetoder. At implantere en kvinde med så store implantioner i barmen, at hun nærmest behøvede en trillebøre til hjælp for overhovedet at kunne løbe! - Okay, måske ikke helt sandt, men stadig er der et gran sandhed i dette. Denne nye cyberbabe havde alt hvad den krævende (mandlige) spiller ønskede sig. The Looks.... Meget mere var der ikke i det. Havde det været Kurt fra MDK som havde været at finde i spillet, havde det naturligvis ikke solgt nær så godt, selvom denne cyberbabes velskabte kurver ikke var det eneste der gjorde spillet velsælgende. Men en ting er sikkert: Sex sælger! Og dette er op til flere spilfirmaer ganske udmærket klar over. Tecmo gjorde det også med deres Dead or Alive og Ridge Racer 4 fra Namco havde selvfølgelig endnu en cyberbabe - Raiko Nagase på forsiden, for at spilleren lige skulle tage spillet ud fra hyllen i den lokale Fona og sige "heeyy, fed forside. Lad mig lige se nærmere på det!". Underligt nok har spilindustrien ikke før '96 indset at spontane sexsymboler er et vigtigt element i et spil der skal være velsælgende. Eidos gjorde det med Tomb Raider, og i det utrolig kiksede Incubation forsøgede man at redde spillet, ved at sætte en kvindelig figur i hovedrollen. Men det solgte desværre ikke for godt af den grund. - Sandsynligvis fordi det var et skodspil man ikke ville opreklamere lige så meget som Tomb Raider. - Men alligevel er der ingen tvivl om, at inkludere en lækker kvindelig hovedperson, er noget der sælger...
Verden havde aldrig set denne form for hovedperson. Hidtil havde figurer i spil, været 'toughe' Arnold Schwarzenegger lignende figurer, men Eidos ville her noget nyt - og noget som de vidste ville virke. Kvindes navn? Behøver jeg overhovedet sige det? Lara Croft. Navnet alle kender, men som 40% ikke aner hvor kommer fra(!). Lara Croft har været på forsiden på "The Face" med overskriften "Silicon Chok" og i "The Times". Samtidigt har hun været på turne med U2 i en musikvideo og været element for en reklamefilm! Og se er der jo også en film under opsejling med den utrolig populære spilfigur i hovedrollen! Ja, der er ingen tvivl om, at netop denne kvinde er utrolig populær blandt fansene. Dette har også betydet diverse 'kreative' billeder af denne kvinde, som er smidt på nettet - med efterfølgende retsager ført fra Eidos' side. Eidos mener at disse billeder har "Svinet Lara Croft's ellers usværtede ry til". Men der er ingen tvivl om, at Lara Croft er Number One sexsymbol i computerbrachen. - For de unge/voksne spillere. Hos de yngre spillere er der selvfølgelig også idoler til stede. Og dette ligger naturligvis i platformspillenes verden. Blandt tidens mest populære, er naturligvis vores alle sammen Mario. Denne lille italienske elektriker har medvirket i op til flere film og i umådeligt mange spil. Siden denne helt kun eksisterer på Nintendoen og ikke på hverken Sonys PlayStation eller på Sega's Saturn eller andre forrige (og kommende) konsoller, har det betydet yderligere platformshelte. På Sony's område er en af de mest populære figurer for øjeblikket, Crash Bandicoot - den lille punggrævling, der klarer løjerne i de foreløbig 3 spil. Naturligvis er det sædvanlige 'nuttede' blik og udseende til stede, hvilket også er tilfældet med Nintendo's Mario, som ubestridt må kåres som årtusindets mest kendte spilfigur. Selvom mange vil hævde det er Lara Croft - men hun har ikke just haft 2 årtiers erfaring i computerspillenes historie gennem 2 generationer...
Kigger man på det mere actionagtige look, finder vi naturligvis Mr. Duke fra de foreløbig 4 Duke Nukem spil (Duke Nukem 1, 2, 3 Å Time 2 Kill). Med den Schwarzenegger lignende overkrop, solbrillerne, cigaren, det skæve smil og naturligvis alle de mange sindssygt overdrevne våben, er der ikke meget at tage fejl af her. I mange andre genrer er der ikke skabt deciderede idoler, men det er helt sikkert kun et spørgsmål om tid. - Og selvfølgelig også konkurrenter til de eksisterende helte på maskinerne...