Slap nu af. Det bliver fedt!
Rasmus Lund-Hansen
Der har været mange reaktioner på sidste uges nyheder om Diablo 3, de fleste af dem negative. Og ja, de nye tiltag er kontroversielle, men på den anden side synes jeg også at folk både overreagerer og maler fanden på væggen.
For det første er der kravet om altid at være online. Det er selvfølgelig et drastisk skift i forhold til de tidligere Diablo-spil, men helt på linje med World of Warcraft og Starcraft II. Vi lever i en tidsalder, hvor vi render rundt med en konstant internetforbindelse i vores lomme, og i det perspektiv synes jeg ikke der er noget voldsomt krav. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde nedetid på min ADSL derhjemme.
Dertil synes jeg, at Starcraft II blev en bedre oplevelse af konstant at være online, selvom man bare spillede alene. At kunne chatte med mine kammerater, se hvad de lavede og få besked, i samme øjeblik de kom online, gjorde den sociale del meget mere integreret. Og i et spil som Diablo, hvor det at kunne snakke, bytte og hjælpes ad spiller en langt større rolle end i Starcraft, kan jeg kun forestille mig at det løfter oplevelsen markant.
Ja, det bliver svært at spille Diablo, når man er på ferie - men hvem faen tager også på ferie for at spille computer?
Apropos handel mellem spillere, så var den anden store nyhed, at Diablo III vil have et auktionshus, hvor man kan sælge og købe items for rigtige penge. Jeg var selv lidt skeptisk i starten, men jo mere jeg tænker over det, jo mere mening giver det.
Det er ikke Blizzard, der pludselig sælger superitems - det er spillerne selv. Det betyder, at priserne bliver markedsdrevne, og at der kun bliver solgt ting, som du i princippet selv kunne gå ud og samle. Hvis du ikke synes en eller anden økse er 500 spir værd, så lad være med at købe den - loot hænger på træerne i Diablo.
Og lad os ikke et øjeblik være i tvivl om, at der er et marked for det her. Det viser World of Warcraft med al tydelighed. Her bliver man jævnligt spammet med links til websider, der sælger guld, og gode gamle Diablo 2 har også et livligt marked for loot og items - uden for spillet. Ved at tage styringen kan Blizzard både sikre mod fusk og åbne markedet for alle, og det kan forhåbentlig betyde enden for alle guldfarmerne.
Og hvis du vil være purist, hvad forhindrer dig så i at være det? Du kan jo bare holde dankortet i lommen.
Panik. De kommer, de kommer!
Thomas Blichfeldt
For pokker hvor jeg da egentlig glæder mig til Diablo 3, og den lavine af glædesoverraskelser som Blizzard har smidt efter sine fans, hver gang de har vist noget nyt fra actionbraget, har faktisk blot gjort at ventetiden for mig har syntes mere og mere ulidelig - lige indtil den nyeste.
Som Rasmus har jeg ikke det fjerneste i mod at man nu konstant skal være online, faktisk synes jeg det er den rigtige vej at gå, og en af de eneste måde man til dels kan komme pirateriet til livs ved (ja, jeg ved godt at særligt fanatiske brugere vil stille hack-servere op, men den slags bringer oftest kun skidt med sig).
Men hvor jeg er uenig med Rasmus er, når det kommer til auktionshuset, eller rettere den måde Blizzard indtil videre simpelt synes at have klasket det på spillet i håb om at det vil virke. For mig virker det som om at vi skal tvinges til at tro, at fordi det virkede i World of Warcraft vil det også virke i Diablo 3 - et argument jeg på ingen måde forstår.
Forskellene mellem Blizzards gigantiske online-succes og dets actionrollespil er for mange til at nævne her, men helt basalt bydes der i online-spillet på en socialt eksperiment hvor det at tæve monstre og finde udstyr er nogle af de mange facetter der udgør den samlede oplevelse - det er ikke essentielt for nydelsen af spillet.
Det samme kan ikke siges om Diablo-serien, og uanset hvor mange timer jeg har brugt på tæve mig igennem Diablo 2 sammen med vennerne, har der altid været en underforstået regel om, at det gælder om at finde det bedste, mest unikke udstyr for at kunne blære sig over for omverdenen og perfektionere sin spillestil.
Diablo-serien har alle dage stået som definitionen af "loot whore"-genren, hvor det er jagten på magisk udstyr der er drivkraften, hvor blot den unikke "pling"-lyd der kendetegner at noget helt særligt er blevet tabt på jorden, øjeblikkeligt får dig til at samle det op og nærstudere dets fantastiske evner.
Men hvor er incitamentet til at gå på udstyrsjagt hvis jeg blot kan gå forbi auktionshuset og smide et par kroner? Hvor unikt er mit udstyr egentlig, når alle andre også blot kan købe det? Og hvor lang tid går der inden det bedste udstyr findes i så stort antal, at prisen ryger i bund og der ikke længere er det store at jagte efter? - husk igen at spillets fokus er et helt andet end i World of Warcraft.
Jeg er ikke den rigtige til at dømme om der virkelig er noget om snakken, når Blizzard siger at salget af udstyr med rigtige penge alligevel foregår, og at de derfor ønsker selv at administrere det fremover. Men det virker for mig lidt mystisk, at Blizzard lige pludseligt også skal have en procentdel af kagen, hver gang nogen bruger penge på at sætte et stykke udstyr til salg, samt angiveligt hver gang det selvsamme udstyr bliver solgt.
Lee West
Snyd, fup og bedrag. Den menneskelige natur gør, at vores neanderthal-hjerner gerne vil springe over hvor gærdet er lavest. Vi vil gerne snyde os til sejren. Selv der hvor sejren betyder mindre tid med vores hobby. Diablo er ikke anderledes. Igennem min tid med World of Warcraft var det at købe og sælge guld nærmest helligbrøde hos nogle, mens det affødte skuldertræk fra andre.
Personligt solgte jeg selv guld til et kinesisk firma, og havde også på et tidspunkt en asiat til at grinde for mig, da jeg for gazillionte gang skulle gennem Barrens og simpelt hen hoppede af. Jeg har også handlet med konti. Kort sagt: jeg har på mange måder befundet mig i moralske gråzoner i MMO-land.
Men det at købe eller sælge guld gjorde livet usikkert. Og det at handle konti var ubehageligt. For hvad nu? Var firmaet til at stole på? Ville informationerne blive stjålet. Ville ens konto måske blive lukket med efterfølgende påstande om snyd fra køberen? Og så videre.
Derfor er jeg ganske glad for Blizzards tiltag med Diablo III. Mindre snyd og mindre risiko. Og jeg kan godt forstå, at Blizzard gerne vil kontrollere dette aspekt, og faktisk er det hvad eksempelvis mange WoW-spillere har skreget på i evigheder: en mulighed for at købe sig til visse genveje i spillet. Freemium-modeller vinder frem, og dette er i bund og grund et skridt i den retning. Uden at det ødelægger noget for nogle. Med mindre, selvfølgelig, at man vil kunne købe sig til alt det bedste gear (hvilket jeg har tillid nok til Blizzard til at tro ikke bliver tilfældet).
Samtidig er jeg lidt ligeglad. Fordi jeg intet problem har med, at se andre nyde en PVE-del af et spil mod til gengæld at måtte hoste op med ægte kroner. Så længe, jeg ved, at jeg ikke er tvunget til at købe genvejen.
Det glæder mig at snyd vil blive mindre udbredt, fordi der bliver mere kontrol. Og så kan jeg godt leve med, at folk kan købe sig til udstyr. Såfremt det bedste stadig bliver begrænset til de få (Bind on pick up, kan redde en del der). Det her kan passende ende med at modsvare de såkaldte wellfare epics fra WoW (non-arena PVP-gear).
Hvor jeg til gengæld synes, at min frihed som spiller ødelægges, er ved at tvinge et krav om online-forbindelse ned over hovedet på mig. Jaja, ganske vist var det ikke det store problem i World of Warcraft, alligevel kan jeg dog huske de lange dage, hvor serverne var nede og abstinenserne meldte sig.
Charmen for mig ved Diablo har altid været, at det var en low-fi-oplevelse. Der var latterligt lave systemkrav, og det kunne nærmest spilles på brødristeren i køkkenet. Herligt. Selvom en internet-forbindelse i disse dage er let at finde, så bryder jeg mig ikke om tanken.
Derfor føler jeg at de nye ændringer er fine, og så alligevel ikke helt. Det store spørgsmål er vel: hvad synes I?