Skip to main content
Gamereactor Artikler Wildstar
Artikler

Wildstar - Mød en Aurin

Hvad sker der for de der ører? Hvad er det praktiske i at have en hale? Hvad er en forskers vigtigste udstyr, og hvor meget kan man gøre med et knus? Få svar på…
Lee, Rasmus og Liara 14 december 2011

Det kan man helt klart se. Er alle Aurin så, øeh, veludrustede?

Vi fortsætter vores ganske tåbelige interview-serie. Husk at såfremt du er til det mere seriøse finder du også en Wildstar-udviklerdagbog på vores artikelsider.

Figur: Liara
Race: Aurin
Klasse: Esper
Path: Scientist

Okay, Liara, tak fordi du vil tale med mig i dag. Lad os bare komme i gang. Kan du fortælle mig om dine ører?

Mine ører?

Altså, ja. Mine læsere er ret interesserede i dine ører.

[Sukker frustreret] Virkelig? Dét er dit spørgsmål?

Vi er alle interesserede.

Beklager. Det er ikke for at være en Nova Negativ, men det er som om at alle altid vil snakke om mine ører. Jeg tager altid folk i at stirre på dem, det er så uhøfligt! Jeg mener, man skulle tro de aldrig havde set et par ører før.

Nu er de jo også ret betagende

[Rødmer] Er de? Synes du det? Altså, jeg har altid ment at de var et af mine bedste træk, og jeg gør mit bedste for at jævnligt at børste dem.

Altså, alle er selvfølgelig lidt forskellige. Men ja, vi har alle sammen ører. Også haler. Og eftersom Arboria er dækket af skov, så er ting som ører og haler ganske praktiske. Har du prøvet at tumle mellem træernes grene uden en hale? Det vil jeg ikke anbefale.

Arboria? Er det den planet, du kommer fra?

Intet mindre! Har du aldrig været der? Det er det mest vidunderlige sted i hele universet! Der er blomster overalt, og skovene er det smukkeste, du nogensinde har set. Eller, det plejede de at være, indtil... øh...

Fortsæt bare. Skete der noget med dem?

Ja, der "skete" noget. Dominion dukkede op og ødelagde det hele!

Det lyder som om det gør dig ret vred.

Vred? Det gør mig fuldstændig rasende! Pludselig dukker de bare op uden invitation, og begynder at dræbe vores skove med disse store grimme maskiner. Nogle af de træer var mine personlige venner! Jeg kan ikke lide at tæne grimt om andre, men nogle gange ville jeg bare ønske at de Dominion-bøller bare ville... bare... altså, bare ville falde døde om!

<newpage>

Jeg kan se det her gør dig oprørt. Lad os tale om noget andet. Du er forsker, ikke? Fortæl mig om det.

Altså, da jeg er Aurin og voksede op på Arboria, så ved jeg en masse om naturen. Og da vi sluttede os til Exiles tænkte jeg, at det ville give mening at gøre brug af den viden. Så jeg mødte op på akademiet med et smil, og fortalte at jeg var klar til at tage fat og gøre en forskel!

Hvilken slags videnskabeligt udstyr bruger du?

Altså, det vigtigste redskab for enhver af Akademiets forskere er Scan-Botten Sikke et teknologisk vidunder! Det er som at have en nuttet lille robotven der følger dig og gør alt det kedelige arbejde som at samle vævsprøver og lave biokemiske analyser, så du har frie hænder til al det sjove som at studere oldgamle fremmede civilisationer. Ingen forsker med respekt for sig selv går nogen steder uden den.

Apropos forskning, så kan jeg forstå at du for nyligt besøgte planeten Nexus.

Åh ja! Sikke et fascinerende sted! Vi blev sendt dertil af Akademiet for at studere livsformer på planetens overflade, og jeg så planter og dyr som du ikke ville fatte. Og så startede eventyret for alvor. Jeg ville ønske jeg kunne fortælle dig mere om det, men Akademiet vil gerne holde det hemmeligt indtil videre.

Det lyder mystisk. Jeg går ud fra du ikke var alene.

Nej. Vi var tre i alt. Der var en menneskelig opdager ved navn Buck, og en Granok-soldat der skulle passe på os, men brugte det meste af tiden på at drikke øl.

Det lyder som en sjov gruppe. Hvad synes du om Buck?

Buck? Han er typisk menneske. Han har høje tanker om sig selv og sørger for at alle ved det. Jeg gjorde mit bedste for at ignorere det meste af hvad han sagde.

Du anser ham ikke særlig højt?

Åh, han er fin nok. Men du kender de der opdager-typer, de går altid steder hen, hvor de ikke burde være, og bringer resten af os i fedtefadet.

Og hvad med Granokken? Kunne I enes?

Sarge? Helt sikkert. Han er bare en stor bamse. Altså, han kan lide at snakke hårdt, men inderst inde er han en rigtig følsom fyr.

Virkelig? Er du sikker på vi taler om samme person?

Selvfølgelig! Man skal bare lære ham at kende. Han prøver at bilde alle ind at han er en stor, led lejesoldat, der kan lide at kæmpe og drikke og sprænge ting i luften, men der er ikke noget i vejen med ham, som jeg ikke kunne ordne med et stort knus.

Rygtet siger at I tre fandt et oldgammelt Eldan-tempel på planetens overflade.

Har du hørt om det? Det skulle være en hemmelighed! Hvem har fortalt det?

Jeg har mine kilder.

Det var Buck, var det ikke? Jeg ved det var Buck.

Jeg tror interviewet er slut.

Fuld profil 1 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.