Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

2012 bliver vildt - del 3

2011 var fyldt med efterfølgere, og 2012 ser ikke ud til at bryde med dette i stor grad. Alligevel vil vi i løbet af de næste uger tage et grundigt kig på nogle af…
Redaktionen 8 januar 2012

Jak and Daxter Trilogy Collection PS3 Naughty Dog, Mass Media / Sony Forventet premiere: Februar 2012

Denne gang kigger vi på en klassiker, to nye og en fjerde titel som er helt overset.

WildStar
PC
Carbine Studios / NCsoft
Forventet premiere: 2012

WildStar virker som et frisk pust i MMO-verdenen. Hvis du nogensinde har været på eventyr gennem Stranglethorn Vale i World of Warcraft, så ved du hvad ordet zoneudmattelse dækker over. Der er næppe noget værre end at føle, at man sidder fast i de samme gamle kedelige omgivelser, mens man forsøger at høste XP nok til at stige i level. Den slags vil Carbine ikke have i Wildstar.

Faktisk er der en lang række MMO-konventioner, der ryger ud med badevandet. Vil du eksempelvis hellere gå på opdagelse end at kæmpe, så er der store muligheder for at muntre dig med det. Vi er ganske enkelt utroligt nysgerrige på at komme igang med denne titel, da universet minder mere om en velpoleret Pixar-film end endnu et kønsløst MMO.

Ganske snart bliver vores vådeste platformsdrømme til virkelighed. Endelig kan flere af redaktionsmedlemmerne tage tilbage i Naughty
Dogs fantastiske univers. De klassiske Playstation 2-spil: Jak & Daxter: The Precursor Legacy, Jak 2: Renegade, og Jak 3 er hvad der gemmer sig i pakken. Selvfølgelig genudgivet i flot og nypoleret HD-grafik.

Mass Media står for konverteringen af makkerparrets hopperier, og de skal virkelig gøre sig umage, hvis de skal gøre sig håb om at spolere de klassiske titler. Lee glæder sig især til at gense Jak 2: Renegade, som han mener er et af seriens bedste eventyr.

<newpage>

I Am Alive
PS3, Xbox 360
Ubisoft Shanghai / Ubisoft
Forventet premiere: 1. kvartal 2012

Vi har set et hav af survival-spil, men ingen, der virker til at have så meget fokus på realistisk overlevelse som I Am Alive. Spillet handler om at overleve i kølvandet på en enorm naturkatastrofe, men med langt mindre fokus på aktion og kamp end vi kender fra eksempelvis en anden overlevelsesgenre, nemlig survival horror-genren.

En kataklysmisk begivenhed har ramt jorden, og det meste af civilisationen er udryddet. Jordskælv har brudt gaderne op, og ofte er de dækket med giftig aske og støv, så du må søge op mod højderne i bygninger og skyskrabere for at finde forsyninger. Stamina og udholdenhed er en vigtig ressource, der skal administreres, og når du skal klatre højt, er du nødt til at planlægge din rute nøje, da du ellers risikerer at løbe tør for stamina og falde ned. Vi er spændte på at se slutresultatet, når det lander på PlayStation Network og Xbox Live Arcade, og mens den grafiske stil ikke har begejstret lige meget blandt vores brugere, er vi anderledes tilfredse med det foreløbige resultat.

The Testament of Sherlock Holmes
PC, PS3, Xbox 360
Frogwares / dtp entertainment
Forventet premiere: 1. kvartal 2012

Vi skal ikke pege fingre, hvis denne titel er smuttet under din radar. Og vi aner ganske enkelt heller hvordan resultatet bliver, men vi tillader os at håbe på det bedste. For når Frogwares lover at være tro mod Doyles klassiske detektivbøger, så glæder vi os en anelse.

Når historien samtidig presser Sherlock Holmes mere end nogensinde, og faktisk stiller ham i en situation, hvor London har mistet tilliden til den velkendte forbryderjæger, så bliver det straks mere interessant. En lovende trailer har allerede teaset tredjepersons adventure-spillet, og The Testament of Sherlock Holmes har masser af potentiale for fans af den engelske gentleman.

Artikel-serien fortsættes

Fuld profil 1.180 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.