Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Præsentation af Gangsters II

Sidste onsdag inviterede Vision Park os til en præsentation af spillene: Gangsters II: Vendetta, Startopia og Anachronox.
Jon Andreas Bjerk 13 marts 2001

Sidste onsdag inviterede Vision Park os til en præsentation af spillene: Gangsters II: Vendetta, Startopia og Anachronox. Alle er spændende og store titler som ser ud til at kunne klare sig godt i spilverdenen i år.

Gangsters II: Vendetta

Det originale Gangsters blev en relativ stor succes, på trods af sin ekstreme sværhedsgrad. Dette RTS/management spil fokuserede på stor mængde drøj micro-management, som gør det lettere at sammenligne med for eksempel Championship Manager end andre RTS spil.

Dette har Eidos bestemt sig for at gøre noget ved. Gangsters II er et rent RTS spil med fokus på enklere navigation, bedre tilbagemeldingsrutiner (dagsavisen i byen en gang om dagen), 24/7 gameplay, - hvor både dag og nat er vigtige elementer for strategi og handling.

Spillet ser ikke ud til at være specielt nyskabende, men det bliver utvivlsomt et meget ventet tilskud til genren. Besøg den officielle Gangsters II side for mere info og flere billeder.

Startopia

Startopia er et nyt spil i management/sim genren, udviklet af Mucky Foot, de samme folk, som stod bag Dungeon Keeper spillene.

Spillet går ud på at genopbygge en rumstation efter en massiv og altødelæggende intergalaktisk krig. Her skal du arbejde og planlægge på mange niveauer samtidig, for at kunne tilbyde husly for de mange intergalaktiske flygtninge, som ankommer til din rumstation. Med smuk grafik i fuld 3D opbygger du og udvikler et samfund baseret på dine ønsker. Her kan du styre med jernhånd, eller du kan arbejde for et harmonisk samfund, hvor alle trives.

Alle racerne i spillet har forskellige styrker og svagheder og det er din opgave at sætte dem i arbejde, samt andet der høre til. Men, vælg dem med omhu - alle indbyggerne er nemlig udstyret med komplekse personligheder og deres behov må tilfredsstilles. Dette lyder måske meget komplekst og vanskelligt, men det bliver let at engagere sig og spille.

Vi har uploadet en film i arkivet med en 3D præsentation af fem af racerne i Startopia. Filen er på 5.53 Mb og kan hentes HER.. Spillets hjemmeside er for tiden under konstruktion, men besøg udviklerne, Mucky Foot, for mere info.

Anachronox

Anachronox er den af de fremviste titler, som det er vanskelligst at forudsige noget om. Enten bliver den et hit eller et flop, men det udsagn bliver ingen jo klogere af. Eidos præsenterer selv spillet som en blanding af Deus Ex og Final Fantasy - hvilket bliver svært, men ikke er helt umuligt.

Vi fik også en lille demonstration af dette spil, men udviklingen på spillet er efter sigende nået meget længere end i den tech-demo, vi blev præsenteret for. Blandt andet er hele kampsystemet blevet byttet ud, hvilket jeg mener er en meget afgørende faktor, da jeg synes de fleste turbaserede rollespilskampsystemer har en tendens til at blive kedelige og tidskrævende.

En af de ting, som måske virker lidt skræmmende på gamere, er at spillet bygger på Quake II motoren. Men, det er dog en kraftig modificeret version, som er udviklet af de samme folk oprindeligt byggede den. Det gir lidt begrænsninger af hensyn til lys, effekter og lignende, men det må understreges spillet ikke ligner Quake II på nogen måde, som disse billede også illustrerer:

Vi glæder os i alt fald til Anachronox udkommer. Vil du vide mere om dette lovende spil, så læs vores artikel Anachronox: Work in progress, eller smut forbi spillets officielle sidefor mere info billeder.

Fuld profil 400 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.