Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Game Boy Advance Week

Fire unge helte skal redde byen Heidia fra at blive ødelagt af djævle. Og til deres hjælp har de elementernes kræfter...
Nicklas Mether 21 marts 2001

Udvikleren Camelot har en lang karriere bag sig, hvor de seneste af deres spil har været noget så usædvanligt som sportspil med elementer af RPG (rollespil). Disse 2 successpil er Mario Tennis og Mario Golf. Bliver det lige så fedt når Camelot fjerner sporten og koncentrerer sig udelukkende om RPG-elementet?

Fire unge helte

Handlingen er som taget ud af historiebøgerne. Fire unge helte skal redde byen Heidia fra at blive ødelagt af djævle som er sluppet løs fra soltemplet. For at bekæmpe djævlene, skal de fire unge mennesker udnytte deres særlige forbindelse til de fire grundelementer.

Robin er gruppens leder, med jorden som specialitet. Hans barndomsven Gerald tager sig af ilden og er desuden en stærkt fighter. Mary har tjek på vandet og på at heale folk, mens Ivan er luftens mand og desuden kyndig inden for magi.

Ikke lineær handling

Camelot har afsløret at de vil forsøge at gøre spillet anderledes end de mange andre RPG, hvilket blandt andet indebærer at spillet ikke bliver lineært. Det betyder at du kan bevæge dig næsten frit rundt i spillet allerede fra starten af og derfra tage tingene som de kommer.

Verden i Golden Sun er opdelt i byer og dungeons. Endnu er der ikke meget der er afsløret om spillet, men det der er blevet fremvist indeholdt en ganske enkelt puzzle, hvor man skulle placere nogle juveler i statuer.

Særligt kampformat

Er handlingen ikke tilstrækkeligt, må man istedet kigge på grafikken, som mildest talt ser fed ud, når man tænker på formatet. Kampsekvenserne bliver udkæmpet i en særlig battle-mode, hvor synsvinklen skifter ned så man ser handlingen fra siden, istedet for skråt oppefra.

Kobl op på Game Cube!

Udover et spændende indhold lader det også til at Golden Sun bliver et af de første spil, som kan kobles til Nintendos kommende 128-bit vidunderkonsol, Game Cube. Præcis hvad man får ud af det vides ikke endnu, men spændende lyder det ihvertfald.

Selv multiplyer skulle også kunne lokke folk til, da man kan spille op til fire samtidigt. Hvordan det vil foregå ved vi heller ikke endnu, men GB Mobile Adapter stikket er blevet nævnt i dette sammenhæng.

Golden Sun er ikke iblandt de 25 titler som udkommer samtidigt med Game Boy Advance, men kommer derimod senere i maj.

Fuld profil 91 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.