Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Sidste års bedste spil præmieres

Det er næsten ved at blive en tradition i Sverige: igen i år blev der delt priser ud til sidste års bedste spil i 14 forskellige kategorier.
Nicklas Mether 3 april 2001

Det er næsten ved at blive en tradition: igen i år blev der i Sverige delt priser ud til sidste års bedste spil i 14 forskellige kategorier. Det var brancheorganisationen MDTS, som endnu engang stod for dette kæmpe arrangement, der denne gang løb af stablen på Circus i Stockholm.

Dagen begyndte med at de forskellige spildistributører fik muligheden for at fremvise sine seneste og kommende produkter på en mini-messe. Mest spektakulære var nok Nintendo, som havde fået et par Gameboy Advance hjem direkte fra Japan. Chancen var der selvfølgelig for at prøve denne lille stykke legetøj, som klart står højt på ønskelisten for denne sommer. F-Zero med linkkabel var virkelig underholdende!

Microsoft´s udstilling var også var også et besøg værd, da en Xbox (antageligvis kun det ydre skelettet?) stod placeret i en montre bevogtet af en vagt. EA Games viste bl.a. også det meget aktuelle Black & White, som du kan læse en anmeldelse af her på sitet inden så længe. En masse andre interessante ting var også at finde - en god start på dagen uden tvivl.

Derefter fulgte hvad det hele jo egentlig drejede sig om, nemlig selve prisuddelingen, der startede efter en udsøgt middag. Der skulle deles priser ud i 14 kategorier plus to specialpriser. Vinderne i de fleste kategorier kom ikke overraskende og var velfortjente.

Specialpriser

Årets spilbutik: Game, Tõby

Årets markedsføringskampagne: EA, F1

Årets Børnespil: Spyro: Year of the Dragon (PSX)

Øvrige nominerede: Chicken Run (-), Traveller (PC), Mario Tennis (N64

Årets leg og lær produkt: Byg fly med Mulle Meck (PC)

Øvrige nominerede: Fem myrer er mere en fyrre elefanter - del 2 (PC), Traveller (PC), Dukkehuset (PC)

Årets Eventyrspil: Shenmue (DC)

Øvrige nominerede: Legend of Zelda: Majora´s Mask (N64), Resident Evil: Code Veronica (DC), Escape from Monkey Island (PC)

Årets Strategispil: Ground Control (PC)

Øvrige nominerede: Red Alert 2 (PC), Shogun (PC), Close Combat V (PC)

Årets Rollespil: Baqldur´s Gate 2 (PC)

Øvrige nominerede: Deus Ex (PC), Diablo 2 (PC), Nox (PC)

Årets Simulator: The Sims (PC)

Øvrige nominerede: Combat Flight Sim 2 (PC), B-17 (PC), Grand Prix 3 (PC)

Årets Actionspil: No One Lives Forever (PC)

Øvrige nominerede: Dead or Alive 2 (DC), Driver 2 (PSX), Perfect Dark (N64)

Årets netværksspil: Half-Life Generation (PC)

Øvrige nominerede: Crimson Skies (PC), Totally Unreal (PC), Midtown Madness 2 (PC)

Årets Onlinespil: Asheron´s Call

Øvrige nominerede: Allegiance (PC), Ultima Online: Renaissance (PC), Planet Ring (DC)

Årets Musikprodukt: Magix Music Maker G6 (PC)

Øvrige nominerede: Beatmania (PSX), Vib Ribbon (PSX), Dance 3 eJay (PC)

Årets Racerspil: Colin McRae Rally 2.0 (PSX)

Øvrige nominerede: Crazy Taxi (DC), Gran Turismo 2 (PSX), Grand Prix 3 (PC)

Årets Sportsspil: Virtua Tennis (DC)

Øvrige nominerede: NHL 2001 (PC), Tony Hawk´s Pro Skater 2 (PSX), SSX (PS2)

Årets Svenske Spil: Ground Control

Øvrige nominerede: Traveller (PC), Airfix Dogfighter (PC), Rally Masters (PC)

Årets Spil: The Sims (PC)

Øvrige nominerede: Baldur´s Gate 2 (PC), NHL 2001 (PC), Virtua Tennis (DC)

Spilgalan, som startede forrige år, virkede denne gang mere professionel. Det virkede som om der var kommet lidt mere stil over hele linien - hvilket var ret sejt. At man denne gang havde betydeligt mere live-optræden på scenen var også en klar bonus.

Efter middagen og prisuddelingen, flyttede man selskabet videre til dspillestedet Circus til mavedunkende musik. Først med dancemix fra DJ Tony Zoulias, og senere fra göteborg-rockerne Mustasch.

Efter showet var ovre, måtte jeg i den halvvarme Stockholmsnat begive mig hjemad med endnu en arbejdsdag i sigte... og ikke mindst - med endnu et yderst interessant spilår i sigte!

Fuld profil 91 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.