Skip to main content
Gamereactor Artikler Hitman: Codename 47
Artikler

På skudhold med Hitman: Codename 47

GameReactor var i sidste uge på besøg hos IO Interactive, for at se nærmere på Hitman: Codename 47. Vi tog en snak med Muff og fik 5 nye screenshots!
Kristian West 29 august 2000

Vi har tidligere kigget på Hitman: Codename 47 i dette preview/interview med Janos Flösser og for nylig i et interview med lydmanden Simon Holm. Og da vi slet ikke kunne få nok, vendte vi så tilbage endnu engang, denne gang for at tale med IO´s Christian Muff.

I Hitman: Codename 47 spiller du en mand, der imod betaling tager sig af det beskidte arbejde, som ingen andre vil tage sig af. Du er nemlig en lejemorder.

Du tjener kassen, men...

Før hver mission i spillet er der en grundig briefing, hvor man kan få info omkring opgaven og dens mål, og ofte ser man også en lille videosekvens, så man ved hvem Hitman leder efter. Derefter skal man købe udstyr der passer til missionen. Pengene indtjenes alt efter hvordan man gennemførte den mission man spillede inden, fordi jo større et rod man efterlader sig, jo flere penge skal du af med til det 'cleanupteam', der kommer og skal ordne dine efterladenskaber. Kommer der politi til stedet skal der også bestikkes til deres badges kan forgyldes! Man kunne jo også tage kampen op...

Hvorfor lige Hitman?

Hvorfor valgte IO Interactive lige netop at lave et Third Person action spil frem for for eksempel et Real Time Strategy spil? Jo, IO Interactive ville lave et spil, med en genkendelig figur, et spil der var filmisk og realistisk. Et spil hvor du ved at kigge på et screenshot straks vil kunne genkende miljøet og personerne, istedet for endnu en typisk forvirrende krigsscene fra et eller andet strategispil.

Idéen blev hjulpet af...

Som inspiration til spillet Hitman, har IO Interactive haft spil såsom Thief og Metal Gear Solid på nært hold, spil som alle har et præg af høj realisme og modereret action. Desuden har filmverdenen unægtelig haft stor betydning for visualiseringen af scenerne og handlingen. Her bør nok nævnes John Woo´s film, som de mest genkendelige inspirationskilder.

Intelligent

AI'en i spillet reagerer på forandringer, som de ikke er vant til. Dette inkluderer lyde, våben, underlig opførsel (er man for eksempel klædt ud som chauffør, men ikke kan køre bilen, bliver de mistænksomme), ting der ikke passer ind i miljøet og andre vagter (eller manglen på samme). Ligger der en blodpøl, eller et lig for den sags skyld, vil vagterne straks blive mistænksomme, og gå i Guard-mode et stykke tid. Så er det tid til at Hitman holder lav profil, hvis ikke han vil ende som rigtig mør nakkefilet! Vi havde lidt af en klump i halsen, da Christian koldblodigt dumpede en Limousine-chaufførs kadaver ned i en kloak, pæntiført hans tøj som camouflage til resten af missionen. Frygteligt, børn, frygteligt!!

Shoot to thrill

At skyde folk i Hitman er en ren fornøjelse, hvis man skal se på Hitman's realisme ved denne typiske gamer-nydelse. Aldrig er der blevet lavet et spil, der med positionel skade på kropsdelene får modellen der skydes på, til at reagere i forhold til kuglens kaliber og retning. Bliver man f.eks. skudt i låret, vil benet bukke væk under manden i samme retning som kuglen, og resten af kroppen følger bevægelsen. Hermed er et utal af døds-animationer muligt, og man vil aldrig komme ud for at se en mand dø på samme måde to gange. Som Christian Muff udtalte, "Du vil aldrig kunne gå tilbage til andre spil, og få samme skydeoplevelse som i Hitman, når først du har prøvet det.". Og om vi tror ham: Dø, Soldier of Fortune! Inverse Kinematics er fremtiden!

Yes! Hitman demo på vej!

Eftersom Alpha-versionen netop er blevet præsenteret for Eidos Interactive, udgiverne af spillet, regner IO Interactive med at der kommer en demo af Hitman: Codename 47 i løbet af september og spillet skal være ude inden jul. Demoen vil indeholde mission nummer 2 fra det fulde spil, en opgave der lyder på at myrde The Blue Lotus Emmisary og hans bodyguards i Hong Kongs gader. Og i kan godt begynde at gnubbe Buddha´en...

Link til IO Interactive's website.

/af Kristian West og Jacob H. Nielsen, GameReactor

Fuld profil 213 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.