Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Her er det tilladt at lege!

Vi rundede på ECTS messen Hasbro Interactive's messestand, og hvad var mere naturligt, and at høre lidt nærmere om fremtiden for GrandPrix spillene?
Kristian West 22 september 2000

GranPrix 3: ''99 Season

Hasbro havde allerede op til ECTS høstet stor succes med GrandPrix 3, og man kunne næppe undgå at støde på de Formel-1 freaks, der sad side om side og kørte ræs i Geoff Crammonds bedste spil til dato.

Men der er mere på vej fra Crammond's hold hos udviklerne Microprose: GrandPrix 3 Season ''99 udkommer i november som en add-on pakke til GP3, hvor man vil finde adskillige forbedringer, blandt andet den længe ventede lyd fra andre biler når man kører side om side. Limiteren fjernes i pitten, så man selv kan styre hvorvidt man vil trykke lidt mere på speederen, for at barbere et par sekunder af sin tid. Men her stopper Crammond ikke: På lydsiden får vi også individuelle lyde for hver Formel-1 model, så nu vil det være endnu mere af en unik oplevelse at køre for et team. Og som en sidste tilføjelse kommer den efterspurgte Safety Car er nu også med på banen. Cool!

Dreamcast får også GrandPrix 3 at se, og her udkommer spillet fuldt udstyret med de features som Season ''99 pakken til PC tilføjer (som efter vores mening nu nok skulle have været i GrandPrix 3 til at starte med).

GrandPrix 4!

Med til historien hører dog, at GP teamet hos Microprose nu har fået flere ansatte, hvilket gør arbejdet en del lettere, og mulighederne flere. GrandPrix 4 er undervejs, og vil udkomme til PC i slutningen af 1. halvår 2001. Det fede ved denne udgave er, at man til den tid er opdateret i forhold til hvilken sæson der køres i. Det er nemlig 2001 sæsonen der køres i GrandPrix 4, med alle de detaljer om kørere, teams, bil-udseende og baner man kunne ønske sig.

GrandPrix 4 vil være mere advanceret end nogensinde, med individuel AI for hver kører, nye kameravinkler, det fulde lyddesign fra starten, og endda med chancen for at vi får kørerens hænder at se på rattet, når der spilles i fører-vieew'et. Det bliver den ultimative F1 stil - glæd dig da lige!

Hasbro har sikret Crammond og hans udviklerhold en 5 årig kontrakt med The Formula One Association, som sikrer dem rettighederne til de korrekte data for sæsonerne, og de regner med at lave hele 10 Formel-1 baserede spil i denne periode, hvoraf der hvert år vil komme 1 spil i GrandPrix serien fra Crammond og Co.

Spil på vej:

Hasbro udgiver MANGE spil, for mange til at skrive om ud fra vores visit på messestanden, så her er blot en omtale om 2 spil, vi ser utroligt meget frem til:

B17: Flying Fortress

Hasbro havde generelt et massivt line-up af spil, og mest iøjenfaldende var et spil som B17: Flying Fortress, et bombefly-sim baseret omkring 2. Verdenskrig, hvor man som engelsk pilot for de Allierede skal kontrollere et helt bombefly på bombetogter imod tyskerne. I spillet skal man styre de 10 poster rundt omkring i flyet, lige fra bombemand til Tail-gunner. Faktisk kan man styre hele 8 bombefly og 12 fightere på een gang! Det vi så af grafik og gameplay var noget af det fedeste set i et flyspil til dato, specielt stemningen fra tiden omkring 2. Verdenskrig, skabt igennem grundig research fra perioden. B17 bliver ud fra hvad vi nåede at se, et sejt spil, der vil falde i god jord hos fly-sim fans og folk med trang til at droppe tunge metalgenstande fra højt oppe i luften...

Civilization III (CIV3)

Spillet blev ikke vist på messen, men det afholdt os ikke fra at finde ud af lidt mere om selve udgivelsesdatoen for Sid Meiers næste mesterværk, der laves i samarbejde med Firaxis Games. Som det ligger nu, vil CIV3 udkomme i andet halvår af 2001, højst sandsynligt oktober/november. Og med så meget tid på hænderne, tror jeg nok vi kan sige, at Sid Meier får chancen for at gøre CIV3 til et af de bedste historisk baserede strategispil nogensinde!

Hasbro fortsætter opad

Med 2 af spilindustriens største og vigtigste personligheder indenfor spildesign, Geoff Crammond (GrandPrix) og Sid Meier (Civilization), samt en solid base af børnetitler, spil baseret på filmlicenser og legetøj (X-Com Alliance, Action Man og Starship Troopers) og hele rækken af Atari's arkadespil, ser Hasbro ikke ud til at ville gøre sig mindre synlige i den kommende tid!

Fuld profil 213 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.