Symptomatisk for dette års ECTS show var det, at flere af de tunge drenge, som Microsoft, Electronic Arts, Nintendo, Sony, Activision og Eidos ikke var at finde ved selve messen i London ExCel, men derimod enten havde meldt afbud, eller valgt selv at holde et show.
Eidos (kan du sige Lara Croft?) inviterede os en tur på landet til en en-dags spilkonference i den eksklusive Pennyhill Park Country Club i Surrey, en times kørsel sydvest for London. Med titlen "Emotion" ville den engelske udgiver ramme nerven i, hvad der kendetegner deres produkter, nemlig bevægelse og følelse. Og gennem 12 spilpræsentationer denne onsdag, skulle vi opleve en lille bid af, hvad der er i vente fra Eidos i det kommende års tid.
Efter at have ankommet midt om natten i en London Black Cab umiddelbart før præsentationsdagen, og desuden fundet mig til rette på det 25 m2 store hotelværelse med et ligeså stort badeværelse i den vildeste Victorianske stil, var eders udsendte klar til at få smidt en serøs omgang pixels i hovedet. Nå, skulle vi få smagt på den hjerne?
Spillene:
Who Wants To Be A Millionaire, 2nd Ed. (PC, PS2, PS One)
Herdy Gerdy (PS2)
Popstar Maker (PS One)
Project Eden (PS2/PC)
Thunderhawk: Operation Phoenix (PS2)
Blood Omen 2 (PS2/Xbox)
Commandos 2 (PC/PS2)
Championship Manager 01/02 (PC)
Championship Manager Quiz (PS One)
Soul Reaver 2 (PS2)
Jet Ski Riders (PS2)
Eve Of Extinction (PS2)
Deus Ex (PS2 - udgik desværre fra præsentationen)
Jeg vil ikke kede jer med en langsommelig beskrivelse af hvert spil, da langtfra alle havde noget at byde på. Der var dog et par spil, som blev siddende på nethinden sent torsdag aften, efter gallamiddagen og den fri bar:
Herdy Gerdy (PS2)
Core Design præsenterede for første gang deres nye fusion af et action/adventure/strategy-spil, med den fonetisk klingende title ’Herdy Gerdy’. Core er kendt for Tomb Raider serien, Fighting Force og Thunderhawk spillene, og ser med Herdy Gerdy ud til at ville det hele på en gang, idet Core fusionerer elementer fra hele tre spilgenrer. Problemet bliver nok at få overbevist folk om, at spillet er de tre genrer værdigt, og ikke bare kradser overfladen af dem.
Stuart Abrahart viste på et kvarters tid, som var den tid hver titel på Emotion fik, lidt ingame action, hvor vores ven Herdy fik til opgave at genne nogle små pinke fluffy-dyr rundt på en bane, der mest af alt lignede en tur i en Disney-tegnefilm - flot, farverig grafik, bløde kurver og skøre lyde. En stor lilla gorilla, kaldet en Grump, humpede rundt og ville have ram på vores lille ven, og generelt var der konstant gang i den.
I Herdy Gerdy er gameplay’et åbent, og giver plads til rejsen frem og tilbage. Man skal dog gøre en vis procentdel af hvert område færdigt, for at komme videre. Eidos ser selv spil som Zelda, Banjo: Kazooie og Abe’s Odyssee som konkurrenter til Herdy Gerdy - og om Core Design gaber over for stor en madpyramide med Herdy Gerdy skal blive spændende at se. Sjovt og flot er ikke nødvendigvis nok.