Elysium, World War Z og The Wolverine må se sig snydt for en plads på podiet blandt årets bedste film. I stedet var det især to mexicanske instruktører der overraskede med nogle af årets mest jawdropping, fantastiske filmoplevelser på underholdningsfaktoren. Gamereactor har kigget tilbage på filmåret i 2013 med revolutionerende effekter, endnu bedre 3D film og ind imellem en rigtig god historie.
Vi begynder med en film, som vi endnu ikke har set herhjemme. Dette er listens joker.
Frozen
I skrivende stund har Disneys nyeste animationsfilm, Frozen, endnu ikke haft dansk biografpremiere (25.12.2013), men skal man tro på varslerne fra udlandet og anmeldere uden for landegrænserne, så har Disney rejst sig fra den kreative krise med en lamslående, eventyrlig triumf. Der skrives og snakkes om en ny Disney-film på niveau med The Lion King og Beauty & The Beast - og det er noget af nogle mastodonter at blive sammenlignet med!
Pacific Rim
2013 var også året hvor Guillermo del Toro gjorde granvoksne mænd til fjortenårige drenge i biografstolen. Det, som i traileren lignede en hjernedød omgang Godzilla sell-out, var en overraskende effektiv iscenesættelse af japansk kulturs fascination for kæmpe robotter i fremtidens kamp mod über-gigantiske monstre. Der blev buldret og braget, mens vi glemte alt om verden udenfor biografsalen. Sådan skal en stor filmoplevelse serveres!
Django Unchained
Tarantino kom, skød og leverede sit kram uden en streg i regningen. Denne gang med en eksplosiv og fuldstændig målløs brutal reference til spaghetti western mikset og ristet med black exploitation. Tre timers blodig og bizar rejse gennem den amerikanske slavehandel, særligt husket for de fantastiske præstationer af Leonardo DiCaprio og Christoph Waltz, som blev hædret med en gylden statuette for sin rolle som dusørjægeren.
Oblivion
Blandt årets overraskende store genkomst for sci-fi genren var det nok Oblivion, der løb med prisen for mest elegance. Tron Legacy-instruktøren Joseph Kosinski fortsatte linjen med en minimalistisk, stilren og æstetisk lækker fremtid for Tom Cruise. I stedet for at gå mod nye grænser, genopførte Oblivion sci-fi genrens encyklopædi med indtryk fra Independence Day, The Matrix, Star Wars, Moon, Wall-E og Portal. Giv den et par gensyn, og den vokser i underholdningsværdi.
Star Trek Into Darkness
J.J. Abrams består anden svendeprøve og beviser atter, at han er den retmæssige fremtidige Star Wars-instruktør. Med et teknisk orkester, komiske detaljer og spændende karakterer sendte han Enterprise på anden rejse i konfrontation med franchisens ypperste fjende: Kahn, gjort mindeværdig af den karismatiske, britiske skuespiller, Benedict Cumberbatch. Star Trek Into Darkness er energisk rumeventyr for den nye generation.
Man of Steel
Lidt miskmask og uenige holdninger trak Superman ned på landjorden, mens andre fanboys skældte superhelten ud for hans uagtsomme hærværk på Jordens inventar. Men, ikke desto mindre er genopførelsen helt i ånd med forventningen til instruktør Zack Snyder og hans grænseløse fascination for superheltenes myter, enorme CGI-effekter og visuel gennemslagskraft. Berusende billedlir og Superman uden ydre underbukser, ja tak.
Rush
Instruktør Ron Howard har svaghed for, at lave film om mennesker med særlige talenter, og i 2013 var det tid til at hylde to historiske Formel 1 kørere: James Hunt, Niki Lauda og deres interne strid i racersporten. Det tekniske apparatur var, som altid, fejlfrit under Howards kyndige instruktørhånd, som både mestrer dramaets intensitet og blodsprængte actionsekvenser på vejbanen. Det hjælper hvis man kan lide hurtige biler, men Rush foretog en uventet overhaling i årets filmudvalg.
Captain Phillips
Det var den britiske dokumentarist Paul Greengrass som iklædte Jason Bourne en spændstig troværdighed, og gjorde baggrundhistorien om United 93 til den bedste film affødt af 9/11. I 2013 vendte han tilbage med sin håndholdte, autentiske og menneskeligt intense spidskompetence i Captain Phillips - den virkelige historie om somaliske pirater der i 2009 kaprer MV Maersk Alabama. En grum og intens film, der inficerer nervebanerne.
Wreck-it Ralph
Vinteren 2013 blev varmet med retrospillets genkomst i Disney's Wreck-it Ralph (På dansk: Vilde Rolf). Den opgraderede Toy Story var en nænsom hyldest til arcadehallens kultur og de interaktive karakterer bag skærmen. Både børn og deres fædre (især denne far) blev fyldt med en lun mavefornemmelse over pixelartens genopsætning, de utallige spilreferencer og den sociale relevante historie. Tak Disney, for at holde arcade-ånden i live.
Gravity
"Hvad vil du være når du bliver stor..?" blev der ofte spurgt da jeg var barn. Svaret var tit astronaut. Efter en rumvandring i katastrofefilmen Gravity, siger jeg det aldrig igen. Der blev holdt godt fast i biografsædet, da mexikanske Alfonso Cuarón eksekverede vores værste frygt for det store, sorte tomrum. Både Sandra Bullock og Real 3D blev genfødt i denne neglebidende rumsimulation. Jeg skuer et par velfortjente Oscars i stjernetågen - ellers er der ingen retfærdighed til.
