Hearthstone: Heroes of Warcraft
PC, Mac, iOS, Android - 2014
Selvom det først for nyligt er gået i åben beta, så er Hearthstone allerede en forrygende succes for Blizzard, med mere end 1 million betaspillere og enorm efterspørgsel. Spillet tager Blizzards flair for det strømlinede og lettilgængelige, og kombinerer det med den vanedannende spilbarhed fra samlekortspil. Resultatet har både tempo og dybde, og betaen er en fornøjelse at spille.
Heroes of the Storm
PC, Mac - 2014
Om man kalder det Dota-klon, MOBA, Lords Management eller Hero Brawler, så kan man ikke komme uden om at genren er vanvittigt populær, med op mod 50 millioner spillere verden over. Den kage vil Blizzard gerne have en del af, og deres bud på genren er ryster den traditionelle pose ganske heftigt, mens de fylder på med deres sædvanlige flair for tilgængelighed. HOTS vil sikkert både kunne fange dem, der er blevet skræmt væk af Dota 2 og League of Legends overvældende kompleksiteter, såvel som at fange veteraner derfra.
The Witness
PC, PS4, iOS - 2014
Bag udviklernavnet Number None gemmer sig Braid-skaberen Jonathan Blow og en håndfuld andre folk, og sammen pønser de på The Witness, et stiliseret puzzle-eventyr hvor man skal udforske en øde ø. Blow slog sit navn fast på indie-scenen med førnævnte Braid, der var en særdeles stemningsfuld puzzle-platformer, så der er store forventninger til The Witness.
Exiles: Far Colony
iOS - 2014
Folkene bag fantasy-rollespillene Ravensword og Aralon bytter sværd og trolddom ud med laserpistoler og rumskibe i deres kommende Exiles: Far Colony. Her er dømt open world sci-fi med inspiration fra Star Wars, Blade Runner, Starship Troopers og mere til, når du skal udforske en fjern ørkenplanet og redde menneskeheden.
Modern Combat 5
iOS, Android - 2014
Hvis du ikke har fået nok af hårde marinesoldater der skyder horder af ansigtløse fjendetyper i anonyme ørkenlande, så er Modern Combat 5 lige noget for dig. Ja, altså, bortset fra at ørkenlandende denne gang er skiftet ud med europæisk renæsance-storby, men ellers er alt ved det gamle.