Mens internet rygterne har svirret omkring både Unreal 2 og Unreal Tournament 2, har GameReactor måtte kigge på stiltiende. Redaktionen besøgte nemlig i november fremtidens højborg for FPS spil, i form af Digital Extremes og Legend Entertainment og har først nu fået fjernet mundkurven.
Den 25. november 2001 var en glædens dag - for mig i hvert fald. Det var nemlig dagen hvorpå jeg skulle rejse til det store udland, nærmere betegnet U.S.A og Canada, sammen med kollegaer fra hele verden. Vores mål var to udviklingsstudier i form af Digital Extremes i London, Canada og Legend Entertainment i Washington, U.S.A. Formålet som indtil videre har været hemmeligt, var at se Unreal 2 samt det ultra hemmelige Unreal Tournament 2.
Søndag d 25.11.2001
På min fly-billet står der, at jeg skal flyve fra Kastrup kl. 06.40, så jeg stiller op i lufthavnen et par timer før, for lige at vågne og tænke lidt over turen. Forventningerne er skyhøje. Et at det absolut mest hæsblæsende FPS spil, får en opfølger og jeg skal røre, smage og se det hele. I tasken ligger min Gameboy Advance og en spandfuld spil, klar til at blive nydt på den lange rejse. Da det endelig bliver tid til at boarde flyet, er jeg mere end spændt og selvom disse ture er ved at være hverdag, så er netop denne tur noget specielt. Om bord på flyet finder jeg ud af, at jeg skal rejse med to andre journalister fra norden. Min guide og allerede gode ven Frans fra Infogrames fortæller, at vi møder dem i Amsterdam. Med to kollegaer ombord på flyet og den sædvanlige omgang hilsen og præsentation, flyver vi mod vores første mål - Canada.
Efter at vi er landet i London, Canada og har været igennem ca. 12 milliarder sikkerheds check, sætter vi os ind i en stor, flot limousine (intet mindre kan gøre det) og kører til vores hotel, det fashionable hotel Hilton i hjertet af byen. Der er sørget for alt og med lidt tid til overs, får jeg tænkt på hvor hårdt det egentlig er at være en spil journalist - og hvor meget jeg egentlig glæder mig til at gå i kødet på de to spil. Godt træt og med meget lidt batteri på min Gameboy Advance, går jeg i seng og prøver at justere kroppen og sindet til de nye omgivelser.