Firmaet der gennem mere end halvtreds år, har givet spil entusiaster klassikere som Outrun, Space Harrier og Sonic The Hedgehog, har de seneste år været i en krise. Det engang så stolte og velfungerende firma, der havde arkadehallerne og konsolverdenen i sine hænder, tabte det hele på gulvet og har først fornyelig fundet storformen tilbage.
Lad os gå tilbage...
Sega’s historie går langt tilbage. Det hele startede i 40’ernes USA, hvor Martin Bromley, Irving Bromberg ag James Hupert dannede Standard Games i Honolulo. I 1951 flyttede firmaet sine aktiviteter til Japan, hvor de producerede spillemaskiner til det amerikanske militær som var udstationeret der. I 1965 blev firmaet slået sammen med Rosen Enterprises, der gjorde i både spil og mobile fotobåse. Resultatet blev Periscope, der i følge firmaet blev et hit verden over og som lagde grundlaget for Sega.
Det er ikke før 1974 at Sega, antager den form som firmaet har i dag. Efter nogle år med trange kår, når firmaet endelig en egentlig succes med utallige arkade- og pinball maskiner. Konsol markedet etableres kort derefter med hits som Frogger, Zaxxon og Turbo på de nu hedengangne Atari 2600 og ColecoVision. Sega’s egen konsol bliver det kendte 8-bit Master System. Firmaet kæmper på dette tidspunkt mod Nintendo’s Famicom eller Nintendo (NES) og opnår et solidt salg i både Europa og USA. Dog vinder Nintendo uden nogen form for kamp Japan - specielt pågrund af Nintendo’s Hiroshi Yamauchi’s krav til spil udviklerne, om at gøre flere af de store spil serier eksklusive på Nintendo’s format.
Kamp til stregen
Kampen kommer først, da firmaet udgiver sin Megadrive i 1990 (i USA kaldet Genesis). Det forrygende 16-bit system er på dette tidspunkt bakket godt op af Sega selv, der laver hjemmeversioner af alle deres arkade klassikere som f.eks. Altered Beast, Afterburner og Outrun. Udover dette leveres der specielt til det amerikanske marked, et stort antal sportstitler som går rent ind. Sega får i lang tid markedet for sig selv, da Nintendo er længe om at udgive deres svar på 16-bit tiden med Super Nintendo - men da den endelig udgives, har Nintendo nogle kort på hånden. Firmaet har nemlig set, at det ikke er nok med gode arkade konverteringer, men at publikum nu tørster efter de dybere og mere længerevarende oplevelser. Disse opfyldes da Square udgiver endnu en episode Final Fantasy og Enix følger dette op med Dragon Quest. Japan er solgt på de nye spil og sammen med Mario sætter Nintendo endnu engang standarden. Dette får Sega til at gå i tænkeboks og med ekspertise fra Yuji Nake fremtrylles Sega’s svar på Mario i form af Sonic The Hedgehog. På RPG siden træder Phantasy Star for alvor i karakter og selvom serierne ikke sender Sega tilbage i førerposition, så sikrer Sega sig nogle habile serier og nogle store muligheder for fremtiden.
Den tvivlsomme periode
Sega kommer aldrig rigtig tilbage i kampen mod Nintendo og selvom firmaet ligger på en flot anden plads stort set alle steder i verden, så bliver tiden efter Megadrive turbulent, med tvivlsomme add-ons og dårlige beslutninger. Sega forvirrer forbrugeren med tåbelige udgaver af deres tidligere spil og oplevelserne er for det meste enorme FMV projekter, der ganske simpelt ikke holder. Stædige fans forbliver ved firmaets side og et par titler er i dag klassikere, men på det økonomiske plan, stod det dårligt til. Det er først da firmaet kaster sig ud i 32-bit systemet Saturn, at verden for alvor finder Sega interessant igen. Desværre lanceres systemet kun ganske kort efter annonceringen af Sony’s nu legendariske PlayStation. Sega går i panik, og propper mere hardware i deres maskine, for at kunne hamle op med Sony’s påståede monster. Resultatet er en maskine med masser af kræfter, men med et så indviklet chipssæt, at selv de mest ihærdige udviklere finder det svært at lave ordentlige spil. Sega selv leverer naturligvis varen i form af Virtua Fighter 1 og 2, Panzer Dragoon og Sega Rally - men vælger også at lade andre om at finde vejen til den hellige programmerings gral. Noget der får flere udviklere til at droppe formatet for altid.
Da Sony kun et år efter PlayStation lanceringen, har solgt utallige maskiner og spil og i det hele taget har en meget liberal holdning til udviklerne, taber Sega de sidste kort. Core udgiver deres første Tomb Raider episode på Saturn, men må sande, at det var på Sony’s format der for alvor solgte. Firmaet annoncerer herefter kun en fortsættelse på PlayStation. Tendensen går gennem hele udvikler samfundet og snart er det kun de mest platformstro og Sega selv der udvikler, noget der er værd at sætte tænderne i. Formatet forsvinder langsomt fra de mange butikshylder og Sega trækker sig tilbage, for at finde på et modtræk til Sony triumfen.
Det drømme er lavet af
Svaret kommer d. 9 september 1999 i form af Dreamcast, Sega’s 128-bit mastodont, der som det første konsolsystem indeholdte både blændende grafik og muligheder for online spil. Maskinen bakkes op af mange gode og innovative spil og specielt i USA, går det godt for Dreamcast, der med Sega’s sports titler og Namco’s Soul Calibur slår formatet fast. I Europa og Japan var succesen langt svære at finde. Systemet var dyrt og spillene måske lidt for langt fra, hvad PlayStation 2 havde tilbudt - og så tog det mere end lang tid for Sega, at komme online - noget som firmaet havde brugt i sin markedsføring. I Danmark kom maskinen aldrig online og uheldige fans kunne i stedet få to nye spil som kompensation. Det efterfølgende år slippes der mange meget flotte og innovative titler i form af Shenmue, Jet Set Radio og Samba De Amigo, og selvom firmaet høster mange internationale priser for deres mange spil, så stiger salget af maskinen aldrig til højder, der gør det til en ubetinget succes.
Rygterne i omløb
Da rygterne i december ruller hen over Internettet om Sega’s påståede opgør med hardware branchen, er der ikke mange der tror på det. Men på et møde i Japan i januar, står det endelig klart, at Sega ikke længere vil udvikle spillekonsoller. Firmaet lover at bakke konsollen op i hele år 2001, men har derefter ingen planer om at lave software til den dødsdømte maskine. Firmaets nye status er nu som multiplatform udvikler og allerede i februar annonceres store titler i form af Virtua Fighter 4 til PlayStation 2 og Jet Set Radio Future til Microsoft’s Xbox. Herefter følger utallige annonceringer til både Nintendo’s GameCube og deres håndholdte maskine Game Boy Advance.
Resultatet kan for alvor ses i år 2002. De første tidligere eksklusive Sega titler indtager et utal af formater med rimelig succes. I flere uger er Sonic Adventure 2 på GameCube den bedst sælgene titel, mens Jet Set Radio Future får 39 ud af 40 mulige i Japans spil bibel Famitsu. Sega vender også et tordnende underskud til et lille overskud og fremtiden ser igen lys ud. År 2002 er Sega’s år med rigtigt mange projekter i støbeskeen og helt sikkert flere i kulissen. Kun tiden vil vise om det engang så store firma, igen kan etablerer sig som fronten i spiludviklingen.
Sega’s vigtigste konsoller:
Sega Master System 8-bit (1987):
Sega’s første egentlige konsolsystem. Master System klarede sig bedst i USA. I Japan blev systemet kaldet Mark III, og maskinen var på alle måder stærkere end Nintendo’s NES - men tabte kapløbet til Nintendo på grund af firmaets eksklusiv aftaler med mange af de store udviklere, samt Nintendo’s langt mere attraktive pris på NES systemet. De største spilsucceser på maskinen var: Wonderboy, Alex Kidd, Phantasy Star 1 Space Harrier.
Sega Mega Drive 16-bit (1989):
Absolut Sega’s største glans periode. I USA blev maskinen omdøbt til Sega Genesis. Maskinen kom på markedet før Nintendo’s Super Entertainment System (SNES) og var i USA mere populær end Nintendo’s maskine - delvist på grund af de mange sportstitler. Maskinen blev lanceret til en rimelig pris og havde nogle af de mest spilbare titler nogensinde. I Europa fik den moderat succes, hvor specielt England var med til at gøre den til en succes. De største spilsucceser på maskinen var: Sonic The Hedgehog, Shining Force, Phantasy Star IV og EA’s mange sportstitler.
Sega Game Gear 8-bit (1992):
Dette var Sega’s eneste forsøg med en rigtig håndholdt spillemaskine (hvis man ikke aner Nomad for at være en sådan). Desværre var maskinen noget af en batterisluger og Nintendo’s Game Boy var ganske enkelt ikke til at slå af pinden, og det var selvom Game Gear var i farver og havde nogle utroligt gode spil til systemet. Det håndholdte system blev aldrig rigtig en konkurrent til Game Boy og her ti år senere er den stort set glemt, mens Nintendo er kørt videre på succesen med Game Boy Advance. De største spil succeser på maskinen var: Dynamite Heady, Sonic the Hedgehog: Triple Trouble, Columns og Streets of Rage.
Sega Saturn 32-bit (1995):
Sony annoncerede deres PlayStation ganske kort før udgivelsen af Sega Saturn, hvilket fik ledelsen hos Sega til at gå i tænkeboks og proppe nogle ekstra chips i maskinen. Resultatet var en stærk med også indviklet maskine, der stort set kun kunne tæmmes af Sega selv. Støtten fra andre udviklere udeblev og Saturn tabte ræset og kunderne til PlayStation med en meget stor margin. Ligesom Mega Drive havde systemet en masse klassikere, som i dag er på vej til bl.a. PlayStation 2 og GameCube. De største succeser på maskinen var: Shining Force III, Panzer Dragoon Saga, Nights, Virtua Fighter 2 og Sega Rally.
Sega Dreamcast 128-bit (1999):
Med sikkerhed Sega’s største genistreg rent hardware mæssigt. Flere spil som f.eks. Dead or Alive 2, så mærkbart bedre ud på maskinen end på Sony’s PlayStation 2. Support fra udviklerne var til at starte med god, men som Sega klokkede i promoveringen og det store salg udeblev, droppede mange udviklere maskinen til fordel for PlayStation 2. Langsomt forsvandt systemet fra hylderne og online blev aldrig den succes, som Sega havde håbet på. Systemet blev taget ud af produktion i marts år 2001 og Sega er nu multi platforms udvikler i stedet. De største succeser på maskinen var: Soul Calibur, Jet Set Radio, Phantasy Star Online, Sonic Adventure og Dead or Alive 2.