I spilbranchen varierer kvaliteten af det samlede spilår væsentligt. Nogle år formår at skille sig ud med de bedste line-ups, hvorfor andre kan virke tørre til sammenligning. 2014 og 2012 anses som de mindre stærke år sat ved siden af f.eks. det legendariske 1998. Netop dette år bliver ofte citeret som det ultimative eksempel på en samling titler, der alle satte deres mærke på, hvordan spil skulle sammensættes. Half-Life revolutionerede FPS-spillet, The Legend of Zelda: Ocarina of Time skabte et paradigmeskift for action-adventure og Metal Gear Solid ændrede historieformidling og stealth for altid. Sågar det første spil i Ivalice-universet, Final Fantasy: Tactics fik sin vestlige udgivelse selvsamme år.
En anden udfordrer til den prestigefulde status som bedste spilår er 2013. Hvis 1998 er innovationens år, var 2013 bare bundsolidt med direkte klassikere som Bioshock: Infinite, Grand Theft Auto V, Tomb Raider reboot og det mest prisvindende spil nogensinde, The Last of Us.
Denne artikel vil argumentere for 2017 som den næste værdige deltager i kampen mod 1998. Selvom året endnu ikke er færdigt og vi kun befinder os i Juli, har den første halvdel været fantastisk og efterårets prospekter ser alle sammen lovende ud. Jeg vil liste tre forskellige punkter som jeg mener er grundende til, at netop dette år skal finde sin plads på den mindeværdige stjernehimmel.
De tre 10-taller: The Legend of Zelda: Breath of the Wild, Nier: Automata og Persona 5
Det svært at tro, at disse tre titler udkom i løbet af tre måneder, og alle Japanske. Links eventyr har altid været et kvalitets stempel, men ikke siden Ocarina of Time har hans kamp mod Ganon været så innovativ og høstet ros i samme skala. Lige omkring udgivelsen var mange endda enige om, at Breath of the Wild var en kandidat til bedste spil nogensinde. Selvom jeg ikke deler samme begejstring som andre anmeldere eller kollegaer her på redaktionen, kan jeg ikke underkende Nintendos bedrift med Breath of the Wild.
Persona 5 er blandt de sejeste og stilistiske spil på markedet. Alt fra kampene, menuerne, mellemsekvenserne og omgivelserne har et æstetisk udtryk med en unik identitet som andre spil kun drømmer om. Atlus har med Persona-serien altid leveret en høj kaliber af rollespil, men det femte kapitel tog alle elementerne og skruede 100 procent op for hver eneste.
Sidst, men bestemt ikke mindst, fik vi Nier: Automata. Et spil, som uden tvivl vil opnå en endnu større status som årene skrider frem. Dette skyldes, at Yoko Taro og Platinum Games ikke bare skabte et spil med et fremragende narrativ, men også en helt ny måde at tænke i genre og mekanikker. Nier: Automata beviste, at et spil kan være mere end en platformer, twin-stick shooter eller intens action med sværd og økser.
<newpage>
Overraskelserne: Resident Evil 7: Biohazard, Horizon: Zero Dawn og Nioh
Ved siden af de tre kæmper har vi også fået de fantastiske nye ip'er Nioh og Horizon: Zero Dawn samt et reboot af den største horror-serie i spilbranchen. Efter at have været i udvikling siden 2004 udkom Nioh som en Onimusha og Dark Souls hybrid om det feudale Japan med brutalt gameplay. Det bød på nok variation til at skille sig ud fra konkurrencen og havde nok identitet til at etablere sig som en solid ny ip.
Horizon: Zero Dawn er et bevis på, hvad der sker når du giver en talentfuld udvikler hundrede procent frie tøjler. Efter at have arbejdet i årevis på fem forskellige Killzone-titler, gik Guerrilla Games endelig videre til noget helt nyt. De havde bevist deres værd med især Killzone 2 og 3, men Horizon: Zero Down demonstrerede deres evner som en af de bedste udviklere i branchen. Et anderledes tag på post-apokalisme og en vanvittig smuk grafisk side er kun få af spillets stærke elementer.
Horror-kongen Resident Evil gjorde sin relevans tydelig. Efter en skuffende 5'er og 6'er vendte Capcom tilbage til rødderne og fokuserede alene på at skabe klaustrofobisk gys i et øde hus. Især med VR er Resident Evil 7: Biohazard en exceptionel uhyggelig oplevelse som anbefales alle at prøve.
De kommende: Call of Duty: WWII, Assassin's Creed: Origins og The Evil Within 2
De seks forrige spil er netop eksempler på, hvor godt 2017 allerede har været i den første halvdel, men nu bevæger vi os ind i sværvægternes sæson. Call of Duty vender tilbage til rødderne og smider dig ind i 2. Verdenskrig. Et mere tungt gameplay, ikke mere Sci-Fi samt en væsentlig forbedret grafisk front, gør Call of Duty: WWII til det mest interessante i årevis.
Trods det ekstremt cliché-navn har det næste kapitel i Ubisofts populære serie, Origins høstet en masse ros. Med et fokus på den første snigmorderorden og en stor ørkenverden at boltre sig i, giver Assassin's Creed en ny identitet. Hvor meget nutiden fylder og hvordan det hænger sammen med de andre spil er stadigvæk uvidst, men det bliver spændende at finde ud af.
Shinji Mikamis The Evil Within-serie fra 2014 var en blanding af horror-elementer og galskab. Efter en trailer og gameplay-bidder fra kapitel 2 er jeg overbevist om spillets kaliber. Nummer et introducerede en masse interessante elementer, men ramte ikke klassiker status. Jeg håber inderligt at The Evil Within 2 gør.
Udover de 9 spil, som er blevet nævnt i artiklen har vi også Star Wars Battlefront II, Mario + Rabbids Kingdom Battle, Uncharted: The Lost Legacy, Gran Turismo Sport, en ny konsol og mere i vente. Hvis alle disse formår at levere, må 2017 tage kronen som det bedste år i spilbranchen.