Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

9 oversete efterårstitler og én enkelt underlig udgivelse

Efteråret byder på masser af alternative muligheder for at slå den mørke tid ihjel.
Søren Svanhof 7 oktober 2018

Stiv kuling og sekundmeter der rammer stormniveau. Tusmørket mærkes allerede omkring klokken seks om aftenen. Efter en evig sommer, skal jeg love for at Slagelse er blevet ramt af efterår. Til efteråret hører dog en vis ro. Det er ikke længere ilde set at hænge indendørs, med DJ Krush på højtalerne, og spille computerspil hele dagen. Om det er af samme årsag vores kære chefredaktør samlede os til et lille skriv om vores mest ventede spiludgivelser hen over efteråret ved jeg ikke. Til gengæld, så præsenterer jeg denne listen som et supplement dertil. Alting kan jo ikke gå op i Spider-Man, Red Dead Redemption 2 eller Assassin's Creed Odyssey, og jeg ynder blot at vise, at mangfoldigheden i spilindustrien lige nu er gigantisk.

Spraglede tillægsord til side, så lad os tage et dyk ned i hvad der ligner et spraglede efterår i stedet for. Selvom den store åbne verden som spilkoncept stadig slår sine folder på skærmen for mange af os, så er der meget andet. Meget anderledes, og det skal belyses. Disse spil er ikke præsenteret i en afskygning af kvalitetsmæssig rangorden, men derimod opslået efter udgivelsesdato. Derved kan du, kære læser, nemt danne dig et overblik over hvor lang tid der går før dit næste yndlingsspil i år rammer de digitale hylder.

Absolver: Downfall

(PC, PS4) 25. september

Gode gamle Absolver. Et hjertebarn af mine, og et spil jeg i mine tidligere stunder her på GameReactor udråbte til at have sat en standard for mit fremtidige virke som anmelder. Spillet har fortsat udviklet og udvidet sig, og bryster sig nu af usammenligneligt meget indhold. Dette er endda før den gratis udvidelse, Downfall, ankommer til spillet. Downfall tilføjer ikke blot masser af nye genstande, udvidelsen tilføjer også et nyt område og en helt ny kampstil baseret på Jeet Kune Do, den eklektiske kamsportsfilosofi udviklet af Bruce Lee. Det giver lidt et sundt sug i maven når en spiludvikler adressere alle de fejl man som anmelder nævner - om end det med sikkerhed er ubevidst, da jeg tvivler på sloclap har læst en dansk anmeldelse - til sådan en præcision, at jeg uden tøven ville give Absolver et 9-tal (eller endnu bedre), hvis det var udkommet i denne tilstand i dag.

Let It Die

(PC, PS4) 26. september

Det er måske at stramme skruen en anelse, at kalde Let It Die for en overset efterårstitel. Spillet udkom trods alt for snart to år siden. Det var dog kun til PlayStation 4, og det ekstremt Suda51-agtige Suda51 online-rollespil havde sit indtog på Steam i sidste uge, uden meget fanfare. Det er enormt synd! Let It Die begyndte som en usleben diamant, tilbage som rosinen i pølseenden i 2016, men har siden hen udviklet sig til en aldeles unik hack n' slash oplevelse. Masser af forbedret spilkvalitet, balancering af spilsystemer, og en mindre overvældende spiller-mod-spiller funktionalitet, er bare et par nævneværdige ændringer. Så er det muligvis også det mest gakkede spil Suda51 nogensinde har skabt, hvilket siger ikke så lidt, mandens repertoire taget i betragtning. Desuden er det gratis, så bare se at få skruet op for den bredbåndsforbindelse.

Fist of the North Star: Lost Paradise

(PS4) 2. oktober

Er du til post-apokalyptisk animé og masser af håndkantsslag, så se at få givet din PlayStation 4 et ordentligt cirkelspark i retning af PlayStation Store (eller hvor du nu køber dine spil). Fist of the North Star er en japansk tegneserie fra midt-80erne der omhandler en kampsportsudøvende muskelmand, Kenshiro, der skal redde en lille pige. Kulissen for dette er et post-apokalyptisk Jorden følgende en atomkrig i 90erne. Der har selvfølgelig været et utal af computerspil baseret herpå, hvor nærmest alle er udgivet eksklusivt i Japan. Fist of the North Star: Lost Paradise er kun det tredje der ankommer til Vesten, og SEGA håber at kunne ramme plet ved simpelthen at tage alt hvad der er Yakuza og give det hvad der på dansk kaldes et re-skin. Den japanske stemmeskuespiller, Takaya Kuroda, der ligger stemme til Kiryu Kazuma, leverer endda sin røst til hovedpersonen Kenshiro. Det lyder billigt sluppet, og er det måske også, men fra hvad jeg kan se, hører, og forstå fra fans, så er formlen faktisk brugt yderst underholdende i forhold til kildematerialet. Mad Max møder Yakuza i bedste sendetid, anyone?

Achtung! Cthulhu Tactics

(PC) 4. oktober

Okay, det her er også allerede udkommet. Derfor er der intet der stopper dig fra at kaste gluggerne på spillet lige nu! Som alt andet til din hjemmecomputer, så er spillet tilgængeligt på Steam. Nuvel, hvad er det her så for en størrelse? Hvis der er noget der er in lige nu, så er det turbaseret taktiske spil og nazisme. Af to helt forskellige årsager. I Achtung! Cthulhu Tactics skal du på taktisk turbaseret vis, bekæmpe nazisterne som de stod under Anden Verdenskrig, og ligeså deres evigt allierede, mørkets intergalaktiske stormogul Cthulhu og dennes tentakelmonstre. I ved, præcis som i historiebøgerne! Spillet er en af de mindre Kickstarter-succeser der har huseret i stødt tiltagende produktion i en række år, og emmer i det hele taget af charme og kvalitet.

<newpage>

Mark of the Ninja: Remastered

(PC, PS4, Xbox One, Switch) 9. oktober

2018 synes at have haft et bredere udvalg af meget udfordrende spil end 2017. Det siger jeg dog uden egentlig belæg. Min fornemmelse er måske også en anelse problematisk, når den tilkommer ved et spil der blev udgivet i 2016 i første omgang. Nu får det ultimative ninja-spil, udviklerenes egne ord, så sig et ansigtsløft, og smides på samtlige platforme, foruden Nintendo Switch. For selvfølgelig skal det også på Nintendo Switch. En kvalitetsplatformer af rang hører jo hjemme på den konsol. Spillet ankommer med både de sædvanlige restaureringer, inklusiv en restaureret lydside, men også med lidt lækkert ekstra lir, som kommentarspor fra udviklerne. Det er bare herre snigeren, mand, totalt.

Spintires: MudRunner

(PC, PS4, Xbox One) 14. oktober

Det kan tælles på tre fingre, hvor mange bilspil jeg hidtil har spillet. Rock n' Roll Racing, Carmageddon og Gran Turismo 5. Jeg ved ikke hvorfor det absolut var det femte kapitel i serien, skal det lige siges. Ikke desto mindre, kan det roligt konstateres, at bilspil slet ikke er min forté. Dog har i år allerede budt på ikke blot en, men hele to nye spil i den genre der har fanget min opmærksomhed. Forza Horizon 4 og nu Spintires: MudRunner. Jeg kan forstå at MudRunner er en optimeret genudgivelse af Spintires, med ekstra indhold, flere baner, og en endda en afart open world-tilstand, hvor man kan kører fri terræn kørsel i de bredskuldret amerikanske vidder. Det lyder egentlig som en fantastisk afslappede deroute fra hverdagens kvaler, overvejelser, og stress. Specielt når man umiddelbart ikke kan foretage sig det i virkeligheden.

The Quiet Man

(PC, PS4) 1. november

Spillet hvis eksistens har lagt grundlag til titlen på artiklen. Jeg har absolut ingen idé hvad Square Enix vil med The Qiuet Man, eller hvor idéen kommer fra. Den er jo ikke ligefrem ny, selvom Square Enix påstår den er. Et spil der er skabt som halvt film, halvt kampspil, med sømløse transitioner mellem disse to medier (selvom alt peger på det modsatte), der handler om en tilsyneladende døv gadehelt der glemmer sin netop indkøbte aftensmad i en gyde. Jeg sværger også at jeg har set hovedrolleindehaveren før. Jeg kan bare ikke huske hvor. Sød ser han dog ud. Uanset, så foregår hele spillet i en lyddæmpet tilstand hvor alting er mumlet eller angivet ved fagter, og hele molevitten kan klares kun i en sidden. Om det betyder, at du kan klare spillet ved at stå tidligt op, spille hele dagen, og nå slutningen om aftenen, ved jeg ikke. Måske er spillet ligeså langt som en helaftensfilm? Nu må vi se hvor tungt stilheden lyder, når spillet rammer Steam og PlayStation 4 d. 1 november.

11-11: Memories Retold

(PC, PS4, Xbox One) 9. november

Jeg har altid haft betænkeligheder, hvad angår computerspil om de to verdenskrige. Er det etisk forsvarligt? De fleste synes ikke at dele mine bekymringer. Nuvel, Bandai Namco har besluttet sig for at kaste bæltet i manegen, med 11-11: Memories Retold, som synes en hel del anderledes end alle de skydespil der har givet mig en moraliserende klump i halsen. Spillet tager en mere personlig vinkel på Første Verdenskrig, og fokuserer på en canadisk fotograf og en tysk familiefar hvis fortællinger forbinder sig på baggrund af krigen. Involveret i produktionen er Aardman Animations, som står for klassiske animerede serier som Wallace og Gromit og F for Får. Noget af et drejningspunkt at gå fra fjollede børnefjensyn til dybt seriøs krigsfortælling.

<newpage>

Edge of Eternity

(PC, PS4, Xbox One) 29. november

Et japansk rollespil udviklet af franskmænd, på baggrund af en Kickstarter-succes. Hvis det ikke er dejligt græsrodsbevægelse, så ved jeg ikke hvad er. Alligevel ligner spillet alt andet end det. Edge of Eternity har været undervejs i en række år, og har omgået en hel del ændringer siden det originale udgangspunkt. Nu hvor den egentlig udgivelse er ved at være over os, ligner spillet en storslået Square Enix-klassiker. Der ledes mine tanker i hvert fald. Det synes i det hele taget en hyldest til de store, episke rollespilsfortællinger man kender fra det japanske spilmarked. Nå ja, og man kan vist have en stor kat som ridedyr. Det kunne være Square Enix skulle kigge til Frankrig for at få gejsten igen? Nogen skal jo lave Final Fantasy XVI på et tidspunkt.

The Wall

(PC) 30. november

Nøj, hvor er der bare mange ensformige holdbaserede skydespil derude i æteren. Jeg brækker mig hver gang jeg hører om den næste, store innovation på markedet, som egentlig viser sig bare at være en Team Fortress-klon. Det var lige indtil jeg stødte på The Wall. Spillet befinder sig lige nu i et meget tidligt alfastadie af produktionen, men konceptet ser ud og lyder enormt spændende. To hold starter på hver sin side af en kæmpe mur, og må nu samle ressourcer, bygge, opfinde, og samarbejde for enten at komme over eller under muren, eller bygge et forsvar op til når modstanderen gør det. Mere kompliceret er det ikke. Måske er Aero Games fanget lidt af, at alle nuværende populære buzzwords har samlet sig i alt deres pressemateriale, men hvis de kan komme i mål med det her spil, har jeg ingen tvivl om at det kan blive en succes. Jeg ser i hvert fald frem til, at blæse Pink Floyd på højeste lydniveau for at runde november af.

Det var så den liste. Min intention om at skabe syn for sagen er forhåbentlig lykkedes. Spilindustrien bevæger sig med otte-tusind kilometer i timen, og jeg kunne snildt have valgt ti helt andre udsnit for at fylde denne liste. Nuvel, det blev til hvad jeg mener er de mest spændende udgivelser uden for den store AAA-fabrik, og jeg håber jer, kære læsere, er blevet bare en smule mere inspireret. Okay, The Quiet Man kan nok godt betegnes som et AAA-spil, og det kan Fist of the North Star: Lost Paradise måske også, hvis man skruer lidt på definitionen, men ikke desto mindre, passer de til konceptet. Jeg er færdig med at plaprer nu, det lover jeg. God søndag!

Fuld profil 252 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.