Da jeg startede på Gamereactor havde jeg ikke nogen reel interesse i de bagvedliggende tekniske processer, der former de spiloplevelser vi alle elsker så højt. Jo, som de fleste var jeg da bevidst om et spils tekniske tilstand, men at jeg formåede at få et Platinum Trophy i The Elder Scrolls V: Skyrim på PlayStation 3 selvom min konsol bogstavelig talt frøs i adskillige minutter, hver eneste gang jeg skulle overgå til et nyt område, siger måske det hele. Jeg var interesseret, men alligevel ikke så interesseret.
Men at arbejde på Gamereactor med diverse tech-nørder, samtidig med at få en gradvis voksende interesse for alskens forbrugerelektronik og teknologi, skabte langsomt men sikkert en fornyet interesse i de maskiner der leverer vores spiloplevelser til os, samt hvordan de gør det, og hvad der skal til for at sikre den bedst tænkelige af slagsen.
Og bare for at få en lille disclaimer af vejen her, så er jeg fortsat ikke i mål endnu. TDP-opgørelser, multithreading, Cuda Cores, vandkøling, dual-channel RAM, der er meget at holde styr på her, og som en grønskolling er det mildest talt overvældende at skulle finde hoved og hale i præcis hvad der skal til, før en PC, eller en konsol for den sags skyld, kan gøre hvad den gør. Men igen, interessen er jo det afgørende, så i løbet af de sidste par år har jeg set Linus Tech Tips-videoer, studeret diverse byggerier hos Snazzy Labs og Hardware Canucks, og gravet mig ned i tekniske specifikationslister hos Tom's Hardware. Det har været lidt af en rejse, og jeg er stadig slet, slet ikke i mål.
Men som I måske allerede ved, så ankom vi til et punkt, hvor flere producenter ønskede at samarbejde med Gamereactor om videoer dedikeret til specifikke komponenter, snarere end præfabrikerede computere, og på det tidspunkt blev det vurderet, at det da passede glimrende med at jeg burde kaste mig ud i at designe og konstruere min egen arbejds- og gamingstation. Magnus den Naive tænkte; "hvad kan der gå galt?", og resultatet blev den originale "Snowball", som I kan se blive bygget herunder. Og når ja, lad os også lige få specifikationerne af vejen:
- Kabinet: Corsair Crystal 280X
- Motherboard: Gigabyte Z390 Aorus Master
- CPU: Intel i9-9900K
- GPU:Gigabyte Nvidia RTX 2080 Super
- Harddisk: Corsair MP510 NVMe PCIe 480GB SSD
- Køling: Corsair H100i RGB Platinum SE AIO + to LL120 PWM fans
- Strøm: Corsair RM 850X
- RAM: 16GB 2666MHz Corsair Vengeance Pro
Selvom videoen hvor jeg præsenterede disse komponenter blev ganske effektiv, så gik det ikke efter planen. Jeg troede at vores standard ATX-motherboard passede ind i det Corsair Crystal Series-kabinet vi havde bestilt, og det skulle hurtigt vise sig, at det slet, slet ikke duede. Motherboardet var for stort, så febrilsk var vi nødsaget til at skifte til et større kabinet fra NZXT, et H510i, som blev rygraden i den originale Snowball. Efter en lille forsinkelse vendte vi så tilbage i januar, og her blev computeren så langt om længe bygget.
Som I kan se i den anden video under denne paragraf, så var det dog ikke fysisk mine hænder der endte med at indsætte størstedelen af komponenterne, og ærligt talt, så "snowflake"-agtigt som det nu engang lyder, så blev det ret hurtigt tydeligt for mig, at jeg nok stadig var på et stadie, hvor det var sikrest for mig at observere eksperter, snarere end at risikere potentiel skade på de utrolig dyre komponenter. Ikke nok med det, partnerne på videoen, Corsair, NZXT og Gigabyte, ville måske ikke blive synderligt glade, hvis de så en skægabe sætte et dyrt motherboard omvendt i, eller klikke en RAM-klods skævt ned, så for effektiviteten og mit sinds helbreds skyld valgte vi at bruge Halldor og Kim til at sætte mange af delene i. Det blev til vores anden video, hvor vi både forklarede den originale fejl med størrelsen på motherboardet, og byggede computeren.
Det havde dog, alt taget i betragtning, været en gigantisk oplevelse at få lov til at lede an, og om ikke andet overse konstruktionen af min første computer, og det gav mig da også blod på tanden for at lære mere, og det har jeg fortsat gjort.
Det er dog sjovt hvordan den med ekstrem meget erfaring indenfor PC-byggeri ofte tilbageviser potentiel kritik af de systemer man skal forstå sig på for at få mest ud af ens komponenter med et brysk; "det er jo det letteste i verden", når det, om ikke andet for mig, ikke rigtig har været det. Først og fremmest er det problematisk at hver eneste producent benytter sig af sin egen optimeringssoftware, så i Snowball-computerens tilfælde krævede det Gigabytes AppCenter, der kræver specifikt downloadet software til hver eneste motherboard-funktion fra en mildest talt forvirrende hjemmeside. EasyTune og SIV gør tilsyneladende det samme, men vil kun åbne halvdelen af gangene, til gengæld installerede suiten Norton Internet Security mindst fem gange uden min tilladelse.
Det kan lyde som typiske "first world problems", og det er det måske også, men der er en vis nervøsitet associeret med at sidde og arbejde med noget man selv har bygget, for virker det ikke optimalt, jamen så er det din skyld, og derfor er man ekstra opmærksom på enhver lyd, enhver driver-opdatering (som der er mange af, lad nu være med at sige der ikke er), enhver anomali du måtte støde på. Maskinen er dyr, og computere er ikke ligefrem det mest hårdføre mennesket har kreeret.
Dog forløb det efterfølgende uden de store problemer faktisk, alt taget i betragtning. Det ville være løgn at sige at det ikke har krævet arbejde, særligt på softwaresiden, og der er da en vis nervøsitet associeret med at holde AppCenter-drivere, Nvidia-drivere, Intel- og Windows-drivere samt alle mulige andre drivere opdaterede, da det varierer en hel del hvor vigtige de egentlig er, alt efter hvem du spørger. Men jeg gjorde det, og var tilfreds med hele processen. Altså udover at computeren ikke er konstrueret i det kabinet som jeg selv udvalgte - men nok om det!
Og det leder os til der hvor projektet er i dag. Kort efter Snowball blev konstrueret, og vi lukkede ned om projektet blev vi kontaktet stort set samtidigt, men uafhængigt af hinanden, af både Gigabyte og NZXT. Gigabyte ville høre om ikke vi ville skifte vores RTX 2080 Super ud med en hvid af slagsen, og det så vi som sådan ikke nogen grund til at takke nej til. Men vigtigst af alt ville NZXT høre om vi ikke ville teste deres nye H1-kabinet, der som bekendt er designet netop til interesserede PC-byggeamatører som jeg, fordi der er både en Kraken-køler, og en strømforsyning, indbygget. Og vi valgte faktisk at rykke dele af Snowball-komponenterne over i det kabinet, og det gjorde jeg faktisk (delvist) selv denne gang. Du kan lige først se øjeblikket op til her.
Som du kan se i videoen, så krævede det dog et nyt motherboard, nemlig et mini-ITX fra Gigabyte ved navn Aorus Z390i, og vi så desuden også vores snit til at sætte lidt flere RAM i maskinen, og det blev et Fury 64GB-kit på 3200MHz fra HyperX.
Så det er den maskine jeg arbejder fra lige nu, hooket op til en lækker 144Hz 1440p skærm fra BenQ (som er blevet anmeldt her), og sådan kommer det til at fortsætte frem til i hvert fald d. 10 maj. Det har været en kæmpe rejse at overse konstruktionen af Snowball i sine diverse stadier, og forhåbentlig er vi nu der hvor komponenterne har fundet et semi-permanent hjem, og hvor jeg kan arbejde fra, og anmelde spil naturligvis.
Hvis der er interesse for det, vil jeg gerne opdatere jer yderligere om hvordan hele oplevelsen har været på et senere tidspunkt, men lad os nu se.