ikke et skodår 2020 har været, som i helt og aldeles skod. Ikke bare stormer det udenfor vores vinduer, men denne uro har også vundet indpas i vores kære spilbranche, hvor et utal af forsinkelser har givet skår i glæden. Men forhåbentlig vil den globale pandemi komme under kontrol, forhåbentlig vil den politiske uro lede til grundlæggende kulturelle og samfundsmæssige ændringer, og derigennem kan vi så få lov til bare at glæde os til de spil der står til at udkomme i løbet af det næste kalenderår.
For der er masser at glæde sig over, om ikke andet hvis man kigger helt insulært på spilbranchen, for for nylig blev der endelig sparket gang i en helt ny konsolgeneration. Det er et afgørende skift, der må siges at være livsnødvendigt for branchen som helhed. Ny energi hos forbrugerne, ny energi hos udviklerne, ja, det hele går lidt op i en højere enhed. Om så denne positivitet udnyttes, og resulterer i bedre spil? Ja, det må tiden vise.
Men 2021 står, ligesom 2020 i virkeligheden, til at blive et tætpakket år, for ikke bare udkommer der helt nye spil, der er også forsinkede spil, der er blevet skubbet fra det nu forgangne år, og ind i det kommende. Det, kombineret med den førnævnte fornyede energi, bør resultere i et lidt bredere udvalg.
Jeg krydser i hvert fald mine fingre, og jeg har desuden set mit særlig varm på et par spil, som jeg har haft i kikkerten i noget tid, og som virkelig lader til at udkomme i løbet af det næste år. Men altså, Halo Infinite var på min liste sidste år, så man kan altid blive skuffet, men skal vi ikke satse på at det ikke bliver tilfældet?
Nå, det var vist ret meget udenomssnak, så lad os lukke ned for det øjeblikkeligt, og kigge nærmere på spillene.
Hogwarts Legacy
Jeg har ingen sådan konkret grund til at tro at Hogwarts Legacy bliver nogen storslået spiloplevelse. Avalanche Software har godt nok mange år på bagen, men har aldrig stået for en produktion af denne størrelsesorden før, og heller ej er det ligefrem fordi at Harry Potter-universet er en direkte garanti for narrativ dybde.
Men samtidig bliver jeg nødt til at indrømme, at jeg, lige siden jeg læste bøgerne for første gang for mange, mange år siden, ønskede mig sådan en oplevelse i spilform. Og her taler jeg ikke om at opleve Harrys historie i interaktivt format, men snarere selv at få lov til at gå igennem de gigantiske dobbeltdøre, tage fordelingshatten på, og indgå i en magisk sammenhæng fyldt med fare, spændende lærdom og løjerlige væsener.
Netop det at Hogwarts Legacy lader til at være et gedigent rollespil appellerer direkte til mig, for jeg har lyst til at leve i det univers, og det lader til at dette spil, mere end nogen andre Harry Potter-spil før det, vil lade mig gøre det. Jeg krydser for alvor fingre for at Avalanche kan slå et slag med tryllestaven her, for hvor ville det være fantastisk hvis vi kunne etablere en ny, spændende spilserie indenfor det her univers.
Kena: Bridge of Spirits
Jeg kunne have valgt Horizon: Forbidden West, eller God of War PS5, men i forhold til det spil jeg nok mest glæder mig til på Sonys helt nye konsol, så er det altså Kena: Bridge of Spirits. Når nu selve de små gameplay-glimt ikke viste synderligt meget, så handler det igen mest af alt om stemning, og om æstetik.
Ember Labs har en baggrund i udvikling af større animationsfilm, og den ekspertise ses altså her. Der er et form for How to Train Your Dragon-præg over udseendet, eller måske er det Pixar, hvorom alting er ser det her univers så gudesmukt ud, og det er næsten som om at man får lyst til at række ud og forsøge at røre den dunkle skov, de nuttede små væsener eller de tilsyneladende detaljerede landsbyer.
At der så er et form for Pikmin-segment, hvor man skal guide disse væsener til blandt andet at bevæge objekter, synes kun som tyk glasur oven på en i forvejen velsmagende kage. Men igen, det bliver rart at se lidt mere til spillet snart, for Ember skal også lige overbevise mig om, at der er spil er lige så lækkert at spille som det er at se på.
Vampire: The Masquerade - Bloodlines 2
Ja, jeg ved det godt. Afgørende kreativt personale flygter lige nu fra Hardsuit Labs, der har været i gang med Vampire: The Masquerade - Bloodlines 2 i lang tid efterhånden. Præcis hvofor ved vi ikke. Det kan være at der er uoverensstemmelser i forhold til spillets vision, eller at det slet og ret bare er en dårlig arbejdsplads.
Lige meget hvad det er, så er det ikke godt. Det er ikke godt at spillet har mistet vigtige kreative ansvarshavende ansatte, eller at det er blevet udsat en række gange efterhånden. Men jeg må indrømme at jeg stadig bare har brug for flere spil, der benytter sig enten helt eller delvist af Deus Ex-formularen. Når nu Square Enix tilsyneladende ikke har nogen interesse i at fortsætte den serie, som har en struktur som jeg fuldstændig forelskede mig i over to omgange, så må jeg kigget andetsteds for at finde andre projekter der drager inspiration fra netop den struktur.
Og det gør Vampire: The Masquerade - Bloodlines 2 i høj grad. En lille men tætpakket verden, et fokus på specifikke evner, der giver adgang til specifikke scenarier, men hvor du ikke kan få fingrene i dem alle, kreativ problemløsning og missioner der stikker dybere end først antaget.
Please, til trods for alle problemerne, så please vær et godt spil.
State of Decay 3
Igen, jeg har allerede haft Halo Infinite på listen, og det gider jeg altså ikke igen. Men heldigvis er der et andet spil fra Microsoft-studierne, som jeg ligeledes glæder mig meget til, og som jeg håber udkommer i år - dog er det slet, slet ikke sikkert.
Undead Labs er dygtige, selvom at de har snublet forskellige steder med både State of Decay og State of Decay 2. Hverken af de to spil er perfekte, eller måske sågar fantastiske, men pointen er at udvikleren har demonstreret, at de lærer af deres fejl, samtidig med at de tror hårdnakket på den struktur som begge spil er bygget op omkring.
Og for at være helt ærlig? Hvis Undead Labs' adgang til ressourcer og dygtigt personale forøges, samtidig med at deres ambitionsniveau ligeledes bliver større og større, som de får et mere solidt fodfæste som studie, så har jeg al god grund til at tro at State of Decay 3 bliver seriens bedste kapitel, og at det sagtens kan blive helt fast inventar blandt Microsofts førstepartsudvalg.
Men der skal knofedt til, det er helt sikkert, men mon ikke de har hvad der skal til?
Metroid Prime 4
Vi står i samme situation her. Jeg har allerede sat The Legend of Zelda: Breath of the Wild II på listen sidste år, og som vi vist allesammen tydeligt kan se, så udkom det ikke i år. Faktisk udkom der ikke meget fra Nintendo i år i det hele taget. Men fremtiden ser stadig lys ud, og jeg kaster i denne omgang min kærlighed på et andet spil jeg stort set intet ved om, men hvor de små indikationer skaber en konkret forventning om noget ganske spændende.
For nej, Metroid Prime 4 har ikke engang fået en trailer. Vi har et logo, og en officiel meddelelse fra Nintendo om, at hele udviklingen er blevet genstartet, og nu ligger ansvaret ovre hos Retro Studios i Texas, der tidligere har stået for spil i serien.
Så hvorfor er jeg spændt? Jo, jeg er spændt fordi de få jobopslag der har givet os vage detaljer om spillet, fortæller mig at Retro her er ved at gå i en lidt anden retning. Indikationerne er sådan set bare, at Metroid Prime 4 kunne gå God of War-vejen, og redefinere sig selv som noget mere narrativt præget, og noget lidt langsommere og indlevelsesrigt.
Det er uden tvivl ikke det ønsker alle Metroid-fans har, der jo i første omgang forelskede sig i det hurtige, intens gameplay, men jeg tænker at det nok sagtens kan bibeholdes, ligesom det var muligt i God of War.
Så er der vist ikke andet tilbage end at spørge, hvad I glæder jer mest til i 2021?