"Jeg synes det er godt, at de har et forspring.". Ordene siver lige så stille og roligt ud af munden på Anders Lauge Madsen, redaktøren for GameZone, mens han hanker op i hans taske og begiver sig mod udgangen - og han er ikke den eneste, der har det sådan. Efter en noget langtrukken præsentation af Xbox 360 i hjertet af Amsterdam, slentrer vi sammen ned af en bred grussti. Hans ord indrammer meget fint den generelle stemning mange af spiljournalisterne imellem. Microsoft har underleveret. De har punkteret den helt naturlige livscyklus for en konsol og skal, med alt hvad den kan trække, simultanlancere Xbox 360 i henholdsvis USA, Europa og Japan. Det er en ambitiøs plan, der bakkes op af et gennemført og endnu mere ambitiøst Xbox Live-tiltag, men spillene mangler i den grad den sidste polering, måske et mindre kvantespring i visse projekters tilfælde, for at overbevise os om, at den anden december er dagen, hvor næste generation starter.
Den amerikanske gigant har naturligvis ikke fået det lettere ovenpå Sonys åbenlyse store David Copperfield-trylleshow fra årets E3-messe, hvor stort set alt, hvis ikke alt, var CGI-sekvenser og ikke havde en dyt med virkeligheden at gøre. Phil Harrison ville naturligvis ikke ud med sandheden, men som interview efter interview gjorde ham mat i knæene, blev det åbenlyst, at PS3 ikke får et spil, der ligner den omtalte Killzone-video. Det var ikke in-game, det kunne ikke spilles sådan og i øvrigt havde flere engelske CGI-specialister ikke kunnet holde munden lukket på messen. Således blev det klart, at Axis Animations fra Glasgow stod bag den ekstremt flotte, men absolut ikke spilbare Killzone-film. Imens forsøgte Microsoft at holde sig for gode til den slags røgslør. De lod spilpressen gribe joypaddet og tage turen gennem de tidligere koder, spil, der på det tidspunkt, ironisk nok, blev drevet af stærke Power Mac’s. Der var ingen sammenligning og efter messen stod det klart, at Sony havde vundet første omgang. De havde vundet på præsentationen og brolagde nu vejen med skyhøje forventninger. Urimelige forventninger, da der aldrig var tale om reelle spil.
Desværre er det Microsoft, der nu kommer til at bøde for det. Firmaet stikker, som den første af tre konsolfabrikanter, nakken helt frem og søsætter i december deres bud på en næstegenerationskonsol. Og det er med de helt store armbevægelser. To forskellige pakker, trådløse joypads, en 20GB harddisk, en langt mere omfattende Xbox Live-del - og jeg kunne blive ved. På et punkt, og det er nok det væsentligste, ser fremtiden dog ud til at lade vente på sig. Og misforstå mig nu ret. Xbox 360 har kapaciteten til at levere ægte underholdning i en helt ny klasse. Det er en maskine vis visioner nok skal huse store klassikere, og det er en konsol vis succes uden tvivl bliver større end den eksisterende Xbox. Men denne jul får Ken Kutaragi desværre ret. Xbox 360 er Xbox 1.5 rent spilmæssigt, og årets X05 understregede dette på mest skuffende vis. Perfect Dark Zero er stadig spillet der landede på maven med et ordentligt knald, Project Gotham Racing var mere poleret, fyldt med utallige, metervis flere polygoner og nærmest olieglinsende biler, men når man bragende ind i den nærmeste barriere, så faldt hastigheden og det hele hakkede. Desuden var AI’en ikke et klap bedre, til trods for de mange flere regnekræfter. Microsofts bedste kort på hånden var Kameo, et spil der har skiftet format tre gange og som, ifølge Peter Moore, er både bredden og dybden i spilkataloget. Det er usandsynligt, at Kameo kan hive børnefamilierne ind over. Kameo er Microsofts bud på Zelda, men Microsoft har ikke Nintendos etablerede fanbase.
Værst af alt er dog ikke, at Xbox 360 denne jul kommer til at skuffe, nej, det værste er at det behøvede den ikke at gøre. Uanset kvaliteten af tredjepartsprogrammer og Microsofts massive støtte til udviklerne, så vil det tage de fleste udviklere et par år at finde ind til kernen i maskinen. Det kan ikke forceres i jagten på markedsandele og muligheden for at være først ud af starthullerne. Det vil tage tid at få pudset spilkoncepterne helt af, hive de sidste dråber blod ud af maskinen og derved levere et vaskeægte næstegenerationsspil. Det er derfor, at Epic Games utvivlsomt kommer til at lægge en samlet spilpresse ned med Gears of War næste år. Det er derfor, at Biowares Mass Effect virkelig ligner gudernes søde nektar, og Silicon Knights Too Human er et seriøst bud på fremtiden. Men det er næste år. Nøjagtig som Crackdown, Halo 3, og hvad giganten ellers har i ærmet, så sker det først i slutningen af næste, det år, hvor hele branchen fra spilmagasiner til butikker og kunder, reelt er klar til at begive sig ind i fremtidens spiljungle. Ikke nu, hvor vi snubler over hver eneste lille gren.
Dette år må du nøjes med spil, der enten ligner eller er marginaler flottere, bedre og større end deres PC-fætre. Det er ikke ligesom springet fra PlayStation til PlayStation 2, eller hoppet fra Nintendo 64 til GameCube. Jo, smider du tekniske briller på og begynder vi at rode rundt i tekniske fagtermer som multi-pass effekter og geometry instancing, så kan Xbox 360 i virkeligheden nogle imponerende ting - du sælger bare ikke spil på det og slet ikke, hvis de flottere overflader kun kan ses af den mest garvede spiljournalist på et femtentusind kroner dyrt fladskærms-tv. I virkeligheden er det heller ikke sådanne ting, den brede forbruger, dem der langt hen af vejen skal investere i en Xbox 360, går efter. De skuler til prisen, ser på grafikken og overvejer så om det er fremtiden. Bagefter overvejer de, om den bør koste så meget og bliver sikkert enige med sig selv om, at de kan vente.
Jeg ved godt at det lyder enormt vredt, typisk vrissende og uendelig spiljournalist-agtigt, at se alt med solbriller på, men uanset, hvordan man vender og drejer det, så er denne jul ikke året, hvor næstegenerationsspillene indtager hylderne. Denne jul kan du læne dig tilbage i læderstolen og nyde grafisk flottere versioner af eksisterende Xbox-spil på din dyrt indkøbte fladskærm med trådløse joypads, men fremtiden får du ikke lov til at opleve før engang i slutningen af år 2006.