Vi har her på GameReactor haft en stor afstemning i gang, omkring hvilket spil der var årets spil på PC, PlayStation, Nintendo 64 samt Dreamcast.
Vi har delt featuren i to dele, og i den allerførste uge ligger vi ud med de to største platforme, PC'en og PlayStation. I næste uge følger Nintendo 64 og Dreamcast trop, hvor tallene herfor bliver afsløret!
PC
De fem vindene titler:
Unreal Tournament
Age of Empires II: Age og Kings
Half-Life Opposing Force
Homeworld
Quake 3 Arena
1. Unreal Tournament (32,5 % af stemmerne) Som vi alle nok kunne gætte, er førstepladsens indehaver, det geniale Unreal Tournament der nok også ligger på top-5'en over de sidste 5 års mest opfindsomme spil.
Unreal Tournament formåede at imponere de danske og såvel også de udenlandske spillere, med muligheden for at spille deathmatches mod computerstyrede modstandere - de såkaldte 'bots' akkurat som om når man spiller deathmatches mod rigtige modstandere - dvs. over nettet eller i netværk mod sine venner. Ikke nok med at Unreal igennem tiden er et af de flotteste 3D shooters til dato, indeholder efterfølgeren Unreal Tournament også et genialt gameplay. Nøgleordene i Unreal Tournament er langt mere end grafik. Det er lige så meget gameplay!
2. Age of Empires II: Age of Kings (10,3 % af stemmerne) Mange vil nok tro at det ville være spil som Half Life: Opposing Force der lå på andenpladsen. I stedet indtog Microsoft denne plads med deres geniale Age of Empires II som samlede tråden op fra det allerførste spil i serien og alle dets udvidelsespakker og tilføjede en hel del nye elementer.
En af de mest nyskabende elementer i Age of Empires II, er Campain delen, hvor du kan vælge en person ud af en række berømtheder. Hvad siger du til at styre en historisk person som fx Jeanne D'Arc og lede en kæmpe hær? Grafikken, lyden og de andre features som skal forbedres i en efterfølger; er også blevet rettet; og alt i alt er Age of Empires II: Age of Kings uden tvivl en mere end værdig efterfølger til Microsofts geniale udspil, Age of Empires.
3. Half-Life: Opposing Force (7,4 % af stemmerne) Bekæmp Freeman? Yeps det lyder lidt underligt, men I Half Life: Opposing Force, er det som din opgave, at stoppe Gordon Freeman, og samtidigt stoppe de onde rumvæsener der har invaderet Black Mesa. Let? Nix, det er stik det modsatte. Du skal løse mange forskellige problemer, så du kan komme videre i banerne. Opposing Force indeholder mange nye elementer. Du får følge af en masse af dine kollegaer. En Medic til at kurere dig for den eventuelle skade du lider undervejs, en Marine som har et yderst slagkraftigt maskingevær og sidst men ikke mindst en Engineer, der kan skærebrænde sig igennem diverse døre, som du ellers ikke ville være i stand til at komme igennem. Half Life: Opposing Force er et fedt og gennemført spil, og fortjener uden tvivl en plads i alle 3D Shooter fans' spilsamling! Dette spil er simpelthen for fedt!
4. Homeworld (5,9 % af stemmerne) Et af 99's mest geniale og nyskabende strategispil, er Homeworld. Din opgave i Homeworld er at guide dit store moderskib i sikkerhed, men dette er absolut ikke uden problemer. Derfor får du masser af ressourcer til rådighed til at bekæmpe de onde fjender du møder på din vej. Homeworld er ligesom mange af de nye strategispil, i fuld 3D - og denne gang er det hele tiden! Yeps., HELE TIDEN!!! Du skal udkæmpe kampe mod fjenden i en ustyrlig flot 3D grafik, i en lang række stemningsfulde miljøer. Flot ser det ud, og sjovt er det at spille!
5. Quake 3 Arena (5,8 % af stemmerne) "I think he likes it!". Dette er en velkendt sætning de fleste nok kan genkende fra filmen 'The Matrix'! Dette kan absolut også siges til de mange gamere derude, når vi taler om 3D shootere. Quake 3 ligger på femtepladsen, med en lille procentdel færre stemmer end Homeworld.
Quake 3 Arena har ligesom Unreal Tournament ikke nogen ren 1 player del. Du kæmper mod de computerstyrede 'bots' i en lang række deathmatchkampe på mange forskellige baner. Uheldigvis for Activision, som står for udgivelsen, kom Quake 3 Arena lidt for sent i forhold til Unreal Tournament som var spillet der fik lov til at præsentere verden for denne nye form for spil i 3D shooters.
Det der imponerede mange ved Quake 3 Arena er grafikken, der er støbt af en helt nyudviklet grafikmotor som ID Software har udviklet. Især på de berømte GeForce 256 kort, er spillet en nydelse at overvære. Quake 3 Arena er et fedt spil, og hvis du bliver træt af at spille mod de computerstyrede modstandere, kan du bare logge på 'oraklet' (nettet hvis nogen skulle misforstå min formulering ) og spille mod gamere verden rundt.
Det var uden besvær at vi fik kåret den endegyldige vinder af testen, nemlig Unreal Tournament som havde ca. 3 gange så mange stemmer som andenpladsens indehaver havde. Men kampen om fjerde og femtepladsen var et tæt løb, og det endte med, at Quake 3 Arena måtte rykke sig en plads ned, for det geniale Homeworld som indtog fjerdepladsen! De resterende 32,5 % tilhører spil såsom Seven Kingdoms 2, NHL 2000 og mange andre fede spil, som ikke fik stemmer nok til at komme op på Top 5'en!