Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler

Hardware Awards 2021: Bedste Gaming-bærbar

Takket være nye CPU'er og GPU'er, og et pres på at mindske vægten, så er gaming-bærbarer i dag virkelig en anden størrelse - bogstavelig talt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Gaming-bærbare er det evige smertensbarn, det er ulogisk at man i det hele taget vælger at spille på en bærbar, men det er en nødvendighed for mange at man kan tage hele sit set-up med sig i tasken, og det er bare så grundlæggende praktisk at det er muligt. Varme, batterilevetid og lav ydelse har altid plaget denne produktkategori, men vi er langsomt men sikkert ved at se forbedringer, og vi håber her på redaktionen at det er fordi at forbrugerne er begyndt at stemme hårdt og bestemt med fødderne, de er ganske enkelt holdt op med at købe de dårlige produkter.

Skærmkvaliteten er også opadgående, og vi er ved at se en stille revolution nu hvor 1440p bliver mere og mere almindeligt, kombineret med generelt bedre køling til at håndtere den megen varme der bliver produceret. Samtidig er strømforsyningerne blevet mindre og mindre, tak for det.

Kombiner det med 120Hz, stærkere mobile CPU'er og GPU'er, og et løft af produktionskvaliteten, og så er det værd at se positivt på fremtiden. Men lad os lige få kåret årets vindere.

Vinder: Asus RGO X13 Flow

X13 er gammel vin på nye flasker, bare renset, forædlet og forbedret. Konceptet er kendt, men udført ret fantastisk. Super let, lille men brugbart grafikkort til at drive den gode skærm, en kraftig AMD Ryzen 9 CPU, 32GB RAM, og så et RTX3080-grafikkort i en ekstern boks. Så super let og bærbar i skolen, hardcore gaming-PC derhjemme, og det uden varmeproblemerne, for de foregår i et andet kabinet.

Dette er en annonce:

For dem der ikke gider at nøjes med 1080p er der også en 4K-mulighed, og så er det også til at betale, eller, det er i hvert fald bedre end high-end gaming-bærbare, hvor det hele er bygget ind i et og samme kabinet - dog ofte med dårlig batterilevetid, høj vægt og høj varmeudvikling til følge. Det er en rigtigt god måde at gøre tingene på, og så kan det betales.

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ
Dette er en annonce:
Hardware Awards 2021: Bedste Gaming-bærbar

Vinder: Gigabyte Aorus 15P YD

Aorus har taget opgaven seriøst, og har skabt en bærbar der ulige 99% af markedet, ikke overopheder og nedsmelter bare man skal starte Word op. Computeren er rettet hardcore imod gaming med 240/360Hz-versioner, og kun 1080p, til gengæld er prisen, sådan relativt, nogenlunde rimelig da den trods alt har en 11800H CPU og et RTX 3080, samt 32GB RAM og 1TB NVME.

Der er både HDMI 2.1, Thunderbolt 4 - hvilket er fantastisk, 2.5Gb Ethernet, WIFI 6 og MiniDisplayport 1.4 og ydelsen er ganske fin i vores testtitler, men den gode køling kommer også med en pris på et højt støjniveau. Men hellere det end en bærbar der smelter.

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ
Hardware Awards 2021: Bedste Gaming-bærbar

Vinder: MSI GP66 Leopard

GP66 er MSI's bud på en bililgere computer der stadig har kraft nok til at spille de seneste titler, men uden at det kræver et bankrøveri at finansiere. Der er en 10750H CPU, et RTX3070 8GB, 16 GB RAM og et 512 GB NVME-drev. Der er lidt ekstra lækkerier som eksempelvis et Steelseries-tastatur og massere af tilslutninger.

Designet er enkelt og ret diskret, der er flere muligheder for at købe en præ-opgraderet computer, eller man kan gøre det selv. Holder man sig til standardkonfigurationen kan man dog nøjes med at smide 12.000.

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ
Hardware Awards 2021: Bedste Gaming-bærbar

Vinder: Asus ROG Zephyrus M16

16 tommer med 2560x1600-opløsning, 165Hz og 3ms input lag, og så endda Pantone-kalibreret og med 120% DCI-P3. Av for den.

Indmaden er en 11900H, og op til et RTX3070, 32GB DDR4 RAM, og hele 2TB NVMe, og det hele vejer mindre end 2 kilo på trods af et rimeligt kraftigt batteri - der endda lader via USB-C.

Den koster lidt, men kombineret med virkelig god køling, og ret god ydelse, så er denne stilsikre bærbare stadig en af redaktionens favoritter i år, da rosinen i pølseenden er et par fine højttalere oven i hatten.

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ
Hardware Awards 2021: Bedste Gaming-bærbar
Hardware Awards 2021: Bedste Gaming-bærbar


Indlæser mere indhold