Redaktionen her på Gamereactor skifter med jævne mellemrum, hvorfor nye medlemmer muligvis har været uenige med en tidligere anmeldelse af et spil. I denne hensigt vil vi indføre vores nyeste segment kaldet retro-anmeldelser, hvor vi bringer gamle titler på banen og kaster et nyt personligt lys på deres indhold.
Måske synes den ene at The Legend of Zelda: Ocarina of Time og Final Fantasy IX var overvurderede eller den anden, at det oprindelige Deus-Ex og Prince of Persia: Warrior Within fortjente bedre? Udover en undladelse af et nummer til sidst, vil disse artikler blive behandlet i samme stil og med samme kvalitet som i kender det fra vores anmeldelser.
Det første spil, som ryger igennem retro-maskinen er det andet kapitel I Capcoms klassiske horror-serie, Onimusha. Her på redaktionen fik Onimusha 2: Samurai's Destiny aldrig den helt store kærlighed, hvilket er en skam spillets høje kaliber taget i betragtning.
Onimusha 2: Samurai's Destiny
Udvikler: Capcom
Instruktør: Motohide Eshiro, Keiji Inafune
Platform: PlayStation 2
Når man tænker på survival horror i spilbranchen, falder vores tanker ofte på Capcoms ikoniske Resident Evil-serie og Konamis Silent Hill, eller de helt gamle ræve vil sågar gå tilbage til Alone in the Darks rædsler. Sjældent er vi dog tilbøjelige til at bringe Onimusha på banen som en relevant spiller blandt de store kæmper i genren.
Det første spil i serien Onimusha: Warlords, tog den velkendte formular med låste kameravinkler og en tung tank-kontrol fra Resident Evil: Code Veronica X og transporterede den fra en forladt ø i nutiden til 1600-tallets feudale Japan. Pressen tog imod det med generelt gode anmeldelser over hele linjen, men et mesterværk hos den brede skare af spillere, blev det aldrig.
Onimusha 2: Samurai's Destiny var Capcoms forsøg på at vende seriens status fra "OK" præstation til "solidt" håndværk.
I modsætning til det første udspil, spiller vi ikke længere med soldaten Samanosuke Akechi, men bliver i stedet sat i rollen som Jubei Yagyu fra den Japanske landsby af samme navn. Efter et dæmonangreb af fyrsten Nobunaga Oda, bliver Jubei kastet med fuld skrue ud i en hårrejsende rejse for at stoppe Nobunaga og hævne sin landsby.
Dette er den simple version af plottet i Onimusha 2: Samurai's Destiny, men en række twists og spændende begivenheder hæver Jubeis rejse udover det sædvanlige. Spillets største styrke er netop historien og den utrolige genspilningsværdi, da plottet kan udfolde sig i mange forskellige retninger styret af dine valg og forhold til andre karakterer tidligt i spillet. Udover Jubei er der nemlig fire andre hovedpersoner med hver deres historie og forhold til Nobunaga og hans dæmonhær.
Den første del af Onimusha 2: Samurai's Destiny foregår i en lille landsby, der fungerer som en hub verden fyldt med interessante Npc'er og forskellige butikker. Det er her Jubei også møder de andre nøglepersoner og skal igennem forskellige samtaler og gaver skabe vigtige relationer, hvilket ender i nogle interessante forskellige scenarier. Efter fem genspilninger har jeg stadigvæk ikke set alt historien har at tilbyde.
<newpage>
På gameplay-fronten minder Onimusha 2: Samurai's Destiny utrolig meget om sin forgænger og Resident Evil. Hovedpersonen er stadigvæk tung at flytte, alle områder er pre-rendered med låste vinkler og kampmekanikkerne er firkant for standard angreb og trekant for speciel angreb. Præcis ligesom i det første.
Men selvom Onimusha 2: Samurai's Destiny styres relativt tungt, er næsten hvert eneste møde med fjenderne lige intense og især bosskampene føles bombastiske og episke. Til tider kan den største udfordring i kampene dog være vinklerne, som skifter en anelse for meget og kan give dig unødvendige slag fra fjenden.
Derudover er det nye som kapitel nummer to bringer på banen Genma-modus, der transformerer Jubei til en nærmest uovervindelig dæmon, hvis han har samlet nok dæmonsjæle. Siden udfordringen er blevet skærpet en del siden det originale Onimusha, er det et ekstremt velkommen tiltag, som tillader mere taktisk tænkning.
Våben arsenalet hører også blandt de mere kreative af slagsen og Jubei bruger alt fra spyd med isangreb til Samurai sværd med lynmagi. Hvert eneste af våbene er associeret med et element, hvilket kan opgraderes til tre forskellige niveauer. Det samme gælder ens rustning, som også løbende skal gøres bedre og stige levels i løbet af spillets 10-12 timer kampagne.
På den grafiske og lydmæssige side skuffer spillet heller ikke, da det er samme fidelitet og skala som spil I Resident Evil-serien. Hver detalje fra de magiske angreb til de diverse omgivelser er flot lavet og man føler virkelig den Japanske feudale stemning, som Capcom sigter efter. Musikken er subtil, men brugen af bambusrør og strenginstrumenter når Jubei løber rundt i de diverse omgivelser er skøn og minimalistisk. Bosskampmelodierne kan dog til tider blive en anelse irriterende.
I sidste ende er Onimusha 2: Samurai's Destiny trods de til tider irriterende vinkler og lidt tunge styring en fænomenal oplevelse, der tager de bedste elementer fra Resident Evil og Onimusha: Warlords, og gør dem til en helt særlig oplevelse. Den store grad af genspilningsværdi og et af de bedste spilnarrativ på markedet gør Onimusha 2: Samurai's Destiny til et must for alle med interesse i Japan og horror.