Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
artikler
Max Payne

Holder Det?! - Max Payne

Claus vender endelig tilbage med et nyt kapitel i sin artikelserie, hvor han igen stiller det altafgørende spørgsmål: Holder Det?!


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

"De var alle døde! Det sidste skud var et udråbstegn, som havde ført til denne situation. Jeg løsnede min pegefinger fra aftrækkeren." Sådan begynder spillet Max Payne, som blev udgivet den 23. juli 2001 af finske Remedy Entertainment, til først og fremmest PC, og senere diverse konsoller. Jeg var en ung purk på bare 22 dengang, og jeg var dybt forelsket i det på det tidspunkt. Det var et nyskabende tredjepersonsskydespil, men mere om det senere.

Når jeg husker tilbage på Max Payne, så er der to ting som falder mig ind med det samme. Det er stemningen i spillet, og visse spilmekanikker som senere skulle blive implementeret i mange andre spil. Spillet var nemlig ret nyskabende inden for genren, så lad os kigge på gameplayet i Max Payne.

Max Payne er, som nævnt, et tredjepersonsskydespil, hvor du ser handlingen over hovedpersonens skulder, eller hoved i dette tilfælde. Det var ikke specielt revolutionerende dengang heller, og heller ej var selve det at rette et våben mod fjenderne og skyde. Passé, måske, men velfungerende. Men det var én bestemt mekanik, som spillet nærmest brugte i hver eneste sekvens, noget der skulle ende med at placere spillet som et pejlemærke i historien. Dette var det som blev kendt under navnet "Bullet Time". Remedy havde fået ideen fra især Matrix-trilogien, som i 2001 stadig var en enorm del af den popkulturelle bevidsthed. Remedy gjorde denne mekanik til deres egen, så man kunne sænke tidens gang, for derved nemmere at kunne skyde spillets fjender. Man kunne også hoppe til siden og bagud med "Bullet Time" slået til, hvilket førte til nogle meget filmagtige sekvenser, hvor man så projektilerne flyve om ens ører. Sjovt nok implementerede Remedy først dette element seks måneder før spillet skulle komme ud, og man må spørge sig selv om spillet ville have haft samme succes uden. I det hele taget var der her tale om aktion uden de store bagtanker, men "Bullet Time", gav det ligesom et ekstra taktisk element, som kunne redde en ud af farlige situationer. Spillet satte flere gange situationer op, hvor man kun kunne overleve ved at bruge mekanikken. Til sidst skal det såkaldte, "Kill Cam" nævnes. Denne sørgede for at man fik en super slow motion-scene når man slog den sidste fjende ihjel i en gruppe, hvor man så ham blive ramt af de sidste kugler i langsom gengivelse. Dette gav spilleren en fed følelse af tilfredsstillelse, da man så vidste at man kunne slappe lidt af igen, da alle fjender var nedlagt.

Max Payne
Max PayneMax PayneMax Payne

Resten af spillet var ret standardiseret action, hvor man havde et kæmpe arsenal af mere eller mindre dødbringende våben. Disse var alt fra håndvåben til haglgeværer som skød som maskinpistoler. "Over the top", men tilfredsstillende. Min personlige favorit var sniper-riflen, hvor man fulgte kuglen hele vejen til sit mål, når man havde trykket på aftrækkeren. Denne variation var glimrende i et ellers ret lineært banedesign.

Banerne foregik i alt fra en brændende cafe til i en højteknologisk skyskraber, så man må sige at de var ret varierede. Derudover var der to meget syrede sekvenser, hvor man løb rundt på nogle overnaturligt syrede baner, som skulle forestille Max Paynes underbevidsthed. Her skulle man holde sig til stier af blod, og kom man bare lidt på afveje, faldt man ned i afgrunden. Meget syret, men også det der er med til at gøre Max Payne 1 og 2, til noget særligt. Forfatteren på spillet, Sam Lake, var nemlig meget fascineret af Twin Peaks på dette tidspunkt, og det kan man se. Historien har nemlig en masse referencer til David Lynch og Mark Frosts serie fra 90'erne.

Historien i Max Payne er den klassiske "mand har mistet alt, og derfor skal alle onde, som har hjulpet til denne situation jages og dræbes"-historie. Man ser i starten hvordan Max Kommer hjem til ét styks dræbt kone og barn, og derfra går det stok over sten. Historien er inspireret af Film Noir genren, og har derfor også en femme fatale, Mona Sax, som man møder flere gange undervejs. Hun deltager i historien på sine egne præmisser, og man føler at hun følger sin egen motivationer, som tilfældigvis krydser Max Paynes. Spillet er genrebevidst, og selvom det betræder bekendt grund, så gør det det med en selvsikkerhed som er én af grundene til at det blev så mindeværdigt.

Max Payne
Max PayneMax PayneMax Payne