Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
artikler
Shovel Knight

Fik du prøvet... Shovel Knight?

Det vrimler med overfladiske retrohyldester, men Shovel Knight går et spadestik dybere...

Shovel Knight

Hvad sker der for menneskeheden i det enogtyvende århundrede og dets usunde overforbrug af nostalgi? Hvorfor fylder vi os med det samme juks, igen og igen? Selvkørende biler, marslandinger og evigt liv venter forude, men vi skuer hellere tilbage i tiden. Alting var jo bedre dengang, åbenbart. Også computerspillene savner vi. Den gammeldags slags. Så vi forsøger at genskabe dem, med blandet succes. Med retrografik og bipmusik - som vor mor lavede dem. Jeg er træt af nostalgien. Så var det alligevel bedre i de gamle dage... hov!

Men jeg er ikke træt af Shovel Knight. Hvordan skulle jeg kunne være det? Trods talrige genudgivelser og løbende ændringer står oplevelsen stjerneklart for mig. Jeg kan dårligt se hvordan nogen kunne opleve andet end barnlig iver og euforisk spilleglæde ved mødet med den mesterlige retrohyldest fra 2014. Fra første færd brager den eventyrlystne titelmelodi ud af højtalerne, uden den mindste antydning af blufærdighed eller selvbevidst mindreværd. Missionen bliver meldt ud, højt og tydeligt: Shovel Knight er kommet for at fornøje og underholde spillere, store og små, i alle aldre - og så er det sådan set lige meget hvor gammelt spillet faktisk er.

For erfarne spillerøjne er inspirationskilderne svære at overse. Der er både Mario, Zelda, Mega Man og Castlevania på ingredienslisten, men Shovel Knight er stadig helt og aldeles sin egen. Ikke alle retrospil er født lige; ofte kan udviklerne ikke holde sig tilbage for selv at påpege lighederne. "Se, vi er ligesom Mario!" siger de. "Kan du genkende den her reference?" Sådan er det ikke med Shovel Knight, nej. Det holder sig for god til den slags usle selvreferencer og patroniserende lefleri. Den fjerde mur får lov at bestå uberørt, med kun en enkelt undtagelse. Ved du hvad jeg snakker om? Lad mig høre!

Måske er det et undervurderet karaktertræk i et computerspil. Ikke mindst et spil som med fuldt overlæg forsøger at imitere gamle titler: diskretion, en æressag. Der er ingen grund til hele tiden at nedbryde facaden og fortælle spillerne hvad de allerede selv vidste: det her spil minder om et andet spil, du også kender. Lad dog selv spillerne om sådanne tanker! Hvis de ved det, så ved de det. Ingen grund til at påpege det åbenlyse. Nå ja, måske kunne jeg sige noget lignende til mig selv, så lad os snakke om noget andet.

Historien! Måske ryster du på hovedet. Det er jo bare et platformsspil af den gamle skole - hvor store fortællinger kan det have at byde på? Men hør nu her: jeg kan faktisk huske historien! Den er ikke glemt, modsat de mange ligegyldige hændelsesforløb som går for at være episke fortællinger i industrien. Jeg kan redegøre for hvert eneste trin - hvert spadestik som den noble Shovel Knight må tage, i søgen efter sin tabte ven og i kampen mod den fæle heks som terroriserer landet. Og bosserne! Påskøn dog den vittige dialog, kløgtig fordeling, skarpt tempo og mindeværdig karakteristik gennem unikke udfordringer. En sådan kombination er næsten altid garant for en vellykket bosskamp - det være sig i så forskellige spil som Metal Gear Solid, Dark Souls og Shovel Knight!

Jeg har været spillet igennem flere gange, men det er nok faktisk et meget beskedent antal timer jeg har brugt med spillet. Alligevel har det levet videre i min hverdag gennem musikken. Musikken! Meget andet kunne være lige meget, hvis ikke de sonisk kødkroge fik lov at sætte sig godt fast i huskekødet. Mange gode spilminder er blevet formet retroaktivt i mit hoved, takket været en spilleliste med musikken. Shovel Knight er ingen undtagelse. Der er i grunden mange andre gode ting ved spillet, men jeg stopper her. For nattesøvnens skyld. Og for shovelry!