Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler

Tanker om Game of the Year 2018

Så er det blevet tid endnu en gang. Vi fortæller mere om Gamereactor-holdets tanker om årets afstemning, og hvad I kan se frem til at læse hvornår.

Vi har i sinde at fortsætte i samme stil som foregående år, så derfor får I lige en genopfrisker her, så I ved præcis hvordan processen kommer til at foregår. Dog er denne artikel stort set den samme som vi udgav kort før uddelingen begyndte sidste år.

Ja, endnu et år er ved at gå på hæld kære Gamereactor-nation, og det er derfor ved at være tid til at begynde at snakke om Game of the Year. Traditionen tro vil vi naturligvis kåre redaktionens samlede Game of the Year, samt dedikere en række kategorier til spil der generelt har brilleret igennem året. 2018 har været et fabelagtigt spilår, og præcis ligesom sidste år står de mange kraftfulde spiloplevelser i stærk kontrast til det politiske og bogstavelige stormvejr der har domineret hele året.

Ja, menneskeheden har oplevet lidt af hvert i 2018, og hvorimod mange af de skandaler vi har oplevet i løbet af året let har slået rod mange år tidligere, så lever de desværre i bedste velgående. I år blev Gaming Addiction officielt tilføjet til WHO's liste over sygdomme, og lige så blev det antydet flere gange at spil kunne have skyld i de mange skoleskyderier der efterhånden sker flere gange årligt i USA.

Dog var det ikke nok til at forhindre udviklere, store som små, i at udgive fantastiske spiltitler, lige fra God of War til Celeste. Alle dem skal vi fejre.

Ja, en kåring må og skal finde sted, så derfor tænkte vi at det ville være oplagt, at forklare præcis hvordan vores Game of the Year-proces ser ud.

Dette initiativ er nærmest lige så gammel som branchen, og er både associeret med glæde og fryd over at kunne fejre årets bedste spil her på Gamreactor, men også frygt over at skulle til at tage hul på en diskussion der hurtigt kan resultere i hånende tilråb, tonsvis af ufortjente skældsord og en relativt stor dosis bitterhed.

For at starte denne diskussion på en så civil måde som overhovedet muligt, har vi valgt at åbne op for vores proces, så I kan se hvordan vi finder ud af her på Gamereactor i Danmark, hvad årets bedste spil er.

Som udgangspunkt starter det hele med en afstemning. En dokument bliver oprettet, og følgende kategorier indsættes:

Bedste spil
Bedste udvikler
Bedste digitale spil
Bedste remake/remaster
Bedste nye IP (spilserie)
Bedste historie
Bedste lokale multiplayer
Bedste online multiplayer
Bedste grafik
Bedste lyd
Bedste udvidelse el. DLC
Bedste håndholdte titel

Herefter er det så muligt for alle redaktionens ansigter og skribenter at tilføje de spil i hver kategori, som de føler fortjener hæderen. Der uddeles point fra 1-5 til fem spil - altså hver deltager laver en slags top fem. Når samtlige deltagere har gjort det, ender vi jo sådan set med et resultat, og herfra kunne vi slet og ret lukke bogen og begynde at skrive de tekster, som ligger til bund for vores Game of the Year-fejring.

Men så let er det ikke, for så begynder diskussionen. For selvom noget kan have fået flest point, er sejren ikke i hus endnu - for pointene fungerer snarere som et slags canvas hvor vi alle kan male videre på, en blank side vi kan skrive på. Der er med andre her, at vi begynder at ville rive hovederne af hinanden.

Den proces vil vi spare jer for, men nu ved I lidt mere om hvordan vi kommer dertil og hvilke kategorier I kan regne med. Vi starter d. 20 december hvor vi udgiver én vinder hver dag.

Ikke bare det, på tværs af juleperioden og hele vejen til begyndelsen af det nye år, så kommer du til at finde en række anderledes artikler her på Gamereactor, som hele staben har produceret. Du kommer naturligvis også til at støde på en anmeldelse hist og her, samt de mange Game of the Year-artikler, men vi har også en række sjove ideer i støbeskeen. Udover faste indsalg som Nytårstalen og artikler der fokuserer på 2019's mest ventede spil, så vil vi blandt andet skrive om den danske spilbranche, tale lidt om Iceborne-udvidelsen til Monster Hunter: World og meget meget mere.

Men alt dette eksisterer endnu ude i fremtiden. Nu kommer det vigtigste spørgsmål dog - hvad er jeres Game of the Year?