I starthalvfemserne var Neo Geo AES omgæret af mystik. I skolegårdene gik der rygter om en nærmest urealistisk stærk maskine, hvis spil var så mageløse, at de øjeblikkeligt gav alt på Super Nintendo og Sega Megadrive baghjul. Et par af skolens lystløgnere gik måske endda så langt, som til at påstå, at de enten havde konsollen derhjemme eller i det mindste kendte en, der kendte en, der havde set den. På gymnasiet var snakken den samme. Spil så store som to VHS-bånd, joypads på størrelse med et formbrød og en pris omkring de 4000 kroner, var alle påstande, der blev kastet frem og tilbage - nogle naturligvis mere troværdige end andre.
Sandheden er, at Neo Geo AES var, og stadig er, en dyr fornøjelse, og at maskinen, til trods for visse overdrivelser, faktisk var noget nær et knusende monster af et underholdningscenter, da SNK lancerede den i 1990. Før udgivelsen af hjemmekonsollen Neo Geo AES, gjorde SNK (Shin Nihon Kikaku) sig udelukkende i arkadespil, altså spil, som man kender dem fra den lokale grillbar eller spillehal. Her havde de stor succes med forløberen til Neo Geo AES, nemlig Neo Geo MVS (multi version system), der gjorde det muligt, at have op til seks spil tilsluttet et og samme kabinet, uden nogensinde at skulle udskifte hverken printplader eller joystick. Dette var både enormt pladsbesparende for ejerne af spillehallerne, ligesom det gjorde det muligt, hurtigt at forvandle NAM 1975 til f.eks. Magician Lord. Igennem en periode på et par år voksede SNK eksponentielt i størrelse, og firmaets MVS-løsning blev en kæmpe succes.
Alligevel kunne firmaet ikke bare sidde på hænderne og lade de mange yen rulle ind på kontoen. Interessen for konsoller, der kunne stå under fjernsynet var enorm, og det var noget som både Nintendo og Sega kunne mærke, da de lancerede henholdsvis deres Super Nintendo Entertainment System (SNES) og Sega Megadrive (Genesis i USA) i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Hos SNK havde man dog problemer med at følge med på det prismæssige punkt. Neo Geo var i bund og grund et arkadebaseret firma, og mens både Sega og Nintendo kunne levere maskiner til en rimelig pris, udelukkende skabt til at blive solgt i alverdens butikskæder, så var Neo Geo AES svinedyr. Grunden var enkel: Neo Geo AES var tiltænkt rollen som et decideret udlejningssystem og som en fast bestanddel af visse japanske hotellers underholdning på værelserne - det var ikke et system, der var tiltænkt pladsen i de japanske og tit trange stuer.
Neo Geo AES (Advanced Entertainment System) blev dog alligevel lanceret som en hjemmekonsol i stil med Super Nintendoen og Segas Megadrive, men rent prismæssigt kunne den aldrig konkurrere mod de andre maskiner. Det oprindelige prispunkt blev fastlagt til omkring den tids 599 dollar (ca. 4.000 kroner) men inden maskinen overhovedet var til at få fat i ude i butikkerne, så var udsalgsprisen visse steder nærmere 649 dollar, altså en god sjat over 4000 kroner, og dette var naturligvis engang i begyndelsen af halvfemserne. For de penge fik man to joypads, et memory card og et spil, der kunne være enten Baseball Stars eller Nam-1975. Ved lanceringen af systemet i USA blev prisen heldigvis sat ned, men selv til omkring 399 dollar, var det kun en lille håndfuld spilentusiaster, der havde råd og lyst til at investere i konsollen.
Til gengæld så fik den gruppe af entusiaster, der lagde deres hårdt opsparede penge på bordet, noget der mindede om en Porsche 911 Turbo, tilsluttet direkte til deres fjernsyn. Neo Geo AES, der ikke gik på kompromis med spiloplevelsen, var en arkadefornøjelse fra start til slut, der leverede både lyd og grafik i absolut verdensklasse. Konsollen var nemlig udstyret med intet mindre end to Motorola 68000 CPU'er, der kørte ved 12Mhz og som leverede 380 sprites i en opløsning på 320x224. Til sammenligning havde Super Nintendo en CPU kørende ved 3.58Mhz og kun 128 sprites kørende i en 256x224 opløsning. I dag er det ikke svært at se, hvorfor Neo Geo AES var skolegårdens helt store samtaleemne.
Alle AES-spil blev leveret i en mammut af et omslag, mens selve spillet indeni var på størrelse med et VHS-bånd. Størrelsen af disse printplader med spil på varierede meget i antallet af bits, men da både Nintendo og Sega på dette tidspunkt, nærmest brugte størrelsen af megabits som en indikator for, hvor avanceret et spil var, så kunne SNK ikke gøre andet end at hoppe med på vognen, og her var firmaet også imponerende. For mens både Nintendo og Sega nåede at udsende spil på 16 megabits, så var de fleste af Neo Geo-spillene allerede rundet de 100 megabits. Maskinens maksimum skulle angiveligt have været 330 megabits, men da King of Fighters '96 blev lanceret i 1996, var det overskredet og erstattet med intet mindre end 362 af slagsen. For nogle år siden, da det sidste spil blev lanceret til maskinen, var de på lidt over 700 megabits. Neo Geo AES var i øvrigt også den første hjemmekonsol, der brugte et memory card til at gemme spil på, noget der siden hen har været fast inventar på PSOne og PlayStation 2.
Bust a Move fik også plads på konsollen, så var du en puzzle-fanatiker, så kunne du more dig i timevis med denne klassiker. Der findes også spil som Blue's Journey, Neo Turf Masters og Trash Rally, men den slags spil er klart i mindretal på konsollen.
I årene efter lanceringen af systemet, gik SNK's amerikanske kontor virkelig til stålet for at gøre opmærksom på maskinen. Firmaet vidste, at de aldrig ville kunne konkurrere med bl.a. Nintendo på prisen, så den grundlæggende marketingsstrategi var i stedet at spille med musklerne. Ingen maskine kunne bryste sig af så arkadeperfekte spil som Neo Geo AES, og det skulle der gøres opmærksom på. SNK gik så langt som til at sammenligne sig selv med en hotdog, der var fyldt til randen med ketchup, løg, sennep og en enorm pølse mod Nintendo og Segas små cocktailpølser. Det var kort sagt den gamle nedstirring ved pissoiret, som SNK gjorde brug af.
Med en så sær fødsel, er det heller ikke underligt, at Neo Geo AES er blevet noget af en samlerhobby, og en dyr en af slagsen. Systemet blev ikke produceret i et stort antal, nogle af spillene var udelukkende tilgængelige i Japan, mens andre blev lavet i et så lavt et antal, bl.a. her i Europa, at de var sjældne alene på den baggrund. Ligeledes er nogle spil udgivet med en manual, der så senere er blevet erstattet af en revideret udgave, og det er netop den slags småændringer, der kan indbringe tusindvis af kroner hos en passioneret samler. Kizuna Encounter er et af den slags spil. I samlerkredse kendes der kun til fire eksemplarer af spillet, og da det seneste eksemplar røg under hammeren for et par år siden, blev det solgt for intet mindre end 12.000 amerikanske dollar.
Spillene til maskinen er stort set alle i 2D, og det er derfor bydende, at man savner den slags "gamle" og alligevel smukke oplevelser, hvis man vil have en Neo Geo stående derhjemme. Fighting-genren er fremherskende på maskinen, og med spil som Fatal Fury, Art of Fighting, King of Fighters og Last Blade, er der mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af den genres største øjeblikke. Bl.a. Fatal Fury, var SNK's ubestridte svar mod Capcoms omsiggribende steppebrand, Street Fighter II - og det var fantastisk. Oven i hatten er der alle Metal Slug-spillene, der på det eneste har nydt sollyset via PlayStation 2 og Wii-remix udgaver, samt den R-type-agtige shooter Pulstar. Var man til fodboldspil, golf eller bilspil, så fandtes disse også til konsollen, men Neo Geo AES var aldrig kendte for sin bredde, sådan som Super Nintendo var det.
For samlerne, er det i høj grad det at eje de sjældne spil, der betyder noget. Det tidligere nævnte spil Kizuna Encounter, er ifølge fans af konsollen, nemlig ikke et af de gode spil, men det betyder ikke så meget, hvis bare der er få af dem i omløb. Af samme grund, så er de såkaldte bootleg-udgaver heller ikke interessante. Det er historien bag det enkelte eksemplar, der er spændende, og har spillet f.eks. aldrig været taget ud af sin folie, så er det endnu mere værd.
Dog er det ikke kun spilentusiaster, som leder efter de gamle konsoller. Flere engelske og ret så kendte indretningsfirmaer har konsulenter, der løbende besøger bl.a. de engelske loppemarkeder, for at opkøbe gamle konsoller til brug for indretningen af f.eks. en stue for en betydningsfuld kunde. En Neo Geo AES-konsol er nemlig ekstrem retro-chic på den helt rigtige måde. I forbindelse med tilblivelsen af denne artikel snakkede jeg med en amerikansk samler, der flere gange er blevet brugt som konsulent for den slags firmaer, og han sagde, at det ikke er utænkeligt, at f.eks. stjerner som Robbie Williams eller Paris Hilton, muligvis havde en Neo Geo stående et eller andet sted med et eksemplar af Fatal Fury i.
Det oprindelige Metal Slug er i dag hundedyrt, så skal man spille det, så bør det gøres i de mange genoptryk der er kommer til bl.a. PlayStation 2 og senest Wii. Kun rigtige samlere bruger flere tusinde kroner på at få fat i originalerne.
I Danmark findes der også samlere af spillekonsoller, og en af disse er Kristian Meller, der er fast bruger af samlingsstedet Playright.dk, et forum bestående af spilentusiaster og ivrige samlere. Han er en af de få danskere, der ikke bare har drømt om at få fingrene i en Neo Geo AES, men som også har gjort det. Han hørte første gang om maskinen gennem det nu hedengangne spilmagasin Power Player, men det var alligevel lidt af en tilfældighed, at valget faldt på netop den maskine:
"Jeg havde først prøvet at få en MVS-opsætning med Supergun og det hele, men jeg fik det aldrig rigtig til at virke, hvorefter jeg så fik det solgt igen", fortæller Kristian og fortsætter: "Så fandt jeg frem til en englænder, der havde en AES-konsol i god stand, som jeg så endte med at købe, velvidende at det jo er en noget pebret platform at gå i gang med. Jeg har altid gerne villet have det arcade-perfekte som Neo Geo-maskinerne tilbyder, men at det skulle blive AES, var ikke planen fra starten. Men da chancen bød sig, var jeg selvfølgelig ikke i tvivl; jeg skulle have en AES med et par af de lækre joysticks, og nogle af de vilde 2D-fightere der findes til maskinen."
Den slags oplevelser er Kristian ikke alene om. Langt de fleste der i dag ejer en Neo Geo AES, har enten købt den af en samler eller fundet den tilfældigt på et loppemarked. Prisen på konsollen var nemlig dengang en decideret stopklods, der selv efter utallige avisruter og opvaskertjanser, stadig ikke gav den økonomiske ballast der skulle til. Desuden var det ikke til at opdrive Neo Geo-konsoller i danske butikker, da maskinen havde sin storhedstid, hvilket betød, at man enten skulle en tur til udlandet for at få fat i et eksemplar eller sætte sin lid til importscenen, et sted, der i Internettets tidlige år, var præget af en uigennemsigtighed. Og uigennemsigtighed kan koste mange penge, specielt når visse spil kan koste rigtig mange penge. Jeg stillede forsigtigt spørgsmålet til Kristian om, hvilket spil han helst ville have, hvis ikke pengene var et problem. Han svarede:
"Det er et svært valg! Det må jo stå mellem Metal Slug og Metal Slug 3. Sidstnævnte er til at købe for penge, men koster stadigvæk nogle tusinde, mens Metal Slug er hundedyrt, og i hvert fald koster på den forkerte side af 10.000,-. Begge spil er geniale, men skulle jeg vælge alene på baggrund af spilværdi, ville jeg vælge treeren. En god blanding af samler- og spilværdi findes i form af Metal Slug. Skulle jeg gå alene ud fra hvilke spil, der kunne sælges for flest penge, så findes der andre spil, der er meget dyrere, såsom Neo Turf Masters og Kizuna Encounter, der begge er lavet i ekstremt få eksemplarer, og går for uhyrlige summer, når de sættes til salg på neo-geo.com eller eBay."
I dag er det heldigvis langt lettere at finde rundt i junglen af spil, konsoller og joysticks, og har man pengene til at brænde af, så er det absolut ikke umuligt, at få fat i en maskine. Men det er en hobby der, hvis den tages seriøst, kan komme til at koste mange penge, en hulens masse timer på Internettet og en god portion tålmodighed. Specielt det økonomiske aspekt kan Kristian tale med om:
"Det mest sjældne spil i min samling må være Garou: Mark Of The Wolves, som i sin tid kostede mig en mindre bondegård. Selvom det er den japanske version (Fatal Fury: Mark Of The Wolves, som det hedder i USA, er lidt mere sjældent, og dermed dyrere, til AES). Det er spil som MOTW, der alene kan retfærdiggøre købet af en Neo Geo AES.", og han fortsætter: "Eftersom jeg ikke har vanvittigt mange spil til maskinen, er skaden nok relativt begrænset, især sammenlignet med, hvad jeg ellers har brugt på spil og lignende. Jeg vil umiddelbart skyde på, at jeg har brugt på den forkerte side af 7.000,-, men så heller ikke meget mere."
Kristian Meller har svært ved at vælge mellem Metal Slug og Metal Slug 3. Begge spil er propfyldt med action og bør nydes i fulde drag.
Men selvom du har pengene, så er det stadig vigtigt, at du sætter dig godt ind i tingene. F.eks. er arkadeudgaven, altså Neo Geo MVS, altid billigere end AES-modellen og det selvom det er nøjagtig de samme spil, der kan fås til maskinen. Rune Keller, bestyrer af Playright.dk, er på dette område nok landets førende samler, med omtrent 350 spil til sin arkade-variant, og han vil gerne have, at der slås et slag for MVS-alternativet:
"Det er jo de helt samme spil - og i modsætning til AES, så har MVS rent faktisk haft en væsentlig indflydelse på spilbranchen. Derudover bruger de fleste bare MVS-spil som AES, på grund af det ofte absurde prisleje på sidstnævnte."
Skulle det alligevel være Neo Geo AES, altså den svinedyre, men også ret lækre konsol, du vil have fingrene i, så vil Kristian Meller gerne hjælpe dig på vej med en portion gode råd. Råd der bør følges op på, hvis du ikke skal ende med regulære lommesmerter:
"Bliv 'gode venner' med sider som eBay, neo-geo.com, videogameimports.com og lignende. Og man skal selvfølgelig starte med at gøre sig klart, at hvis ikke man er til puzzlespil, shoot 'em up, platformere eller 2D-fightere, så er der ikke meget at komme efter på maskinen. Et udvalg af spil i andre genrer findes skam, men det er trods alt relativt begrænset. Vil man derimod have arcade-perfekte konverteringer af nogle af de bedste 2D- fightere nogensinde, og vil man ikke rode med decideret arcadegrej, så er der ikke nogen vej udenom. Er man skudt i Metal Slug og har man oceaner af penge til rådighed, så er der også en del at komme efter, men det vigtigste at huske i sidste ende er nok, at Neo Geo AES bestemt ikke er en billig hobby."