Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
artikler
The Division 2

Her er vores første indtryk af The Division 2

Vi har spillet, vi har smidt mange timer i det allerede, og her er vores første indtryk af Massives ambitiøse opfølger.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

The Division 2 udkommer i dag for dem der har forudbestilt, men så først på fredag for alle andre. Min endelige dom må I vente lidt med, spillet er trods alt meget langt, og erfaringen har lært mig, os, at den store opgave et spil i denne genre skal udføre er at skabe et engagerende "endgame". Vi vil derfor følge op i næste uge med gameplay, billeder og en endelig anmeldelse.

The Division 2 er gigantisk. Det er måske efterhånden en floskel at bruge hyperbel på denne måned om vor tids store spiludgivelser, for er de i grunden ikke alle det? Men Massive Entertainements opfølgning til 2016's store hit redefinerer ordets betydning en smule, for i forhold til selve indholdsmængden, variationen og sågar ambitionsniveauet så er det ganske rammende.

Men at noget er stort er ikke nok. Anthem tilbyder bredde som få men dybde som en vandpyt, så hvordan svarer The Division 2 igen her? Det gør det ved at grave dybere ned, ved at udbygge de kernekoncepter vi allerede har stiftet bekendtskab med, men tilbyde mere frihed, flere valg, flere taktikker og mere strategisk råderum. Det her er stadig The Division, men Massive har så sandelig udnyttet at vi her taler om en efterfølger - for det føles sådan på den bedst tænkelige måde.

The Division 2
The Division 2The Division 2The Division 2The Division 2

Det mørke og dunkle New York er nu skiftet ud med et solrigt og tilnærmelsesvis frodigt Washington D.C., men selvom vejret, floraen og faunaen er anderledes, så er problemerne der stadig. Du er endnu engang din personlige, navneløse, stemmeløse Division-agent, der skal forsøge at tage byen tilbage, gade for gade, fra en række brutale og opportunistiske bander, der nærmest har nydt civilisationens fald, og nu terroriserer de få gode, fredfyldte mennesker, der gør deres for at overleve. Det er et effektivt narrativt tapet, og hvad Ubisoft har lært i denne omgang er at beholde det som tapet - historien er ikke designet og tilrettelagt, men snarere indbygget i alt hvad du gør - og ikke altid på den dovne måde. I stedet viser spillet dig konstant hvordan dine missioner, dine prøvelser hjælper med at skabe en infrastruktur hvor der før ikke var en.

Alle sidemissioner resulterer i at en fæstning får rent drikkevand eller bedre kommunikationsudstyr, alle baser du indtager gør at flere venligtsindede folk patruljerer gaderne - historien bliver ligesom du der ankommer som sheriffen i en lovløs by, og skal rydde op, og selvom spillet da også introducerer karakterer og forsøger sig med en mere traditionel fortælling, så er det denne centrale narrative konstruktion der hurtigt bliver den primære motivation. Det virker, og det er en trick der virkelig ikke altid virker, men her gør det bare.

The Division 2 ser ud som originalen, og føles tilnærmelsesvis også sådan, men det står hurtigt klart at Massive Entertainment har foretaget en række skelsættende mekaniske og balancemæssige ændringer, der gør spillet sjovere og mere engagerende at spille.

Først og fremmest er der flere fjender at have med at gøre. Der er en række faktioner, ligesom i originalen, men hver af dem føles bare mere distinkte end tidligere, og det gør det mere interessant at kæmpe imod dem. Hvorimod Hyena-banden har larmende, nærkampsorienterede fjender med skudsikre veste og hjelme på, så ofrer True Sons-fjender sig ved at sprænge sig selv i luften nær en. De er heller ikke "projektilsvampe" længere, eller mange af dem er ikke. Der er en fin balance imellem de almindelige fjender med røde livspoint, der går ned på lidt mere realistisk vis, og dem med henholdsvis lilla og gule livspoint, der kræver ekstra taktik, de går ikke i gulvet sådan lige. Det er en forståelig differentiering der skaber mini boss-kampe hele tiden, og balancen sidder lige i øjet.

The Division 2
The Division 2The Division 2The Division 2

Selve loopet med at udforske, indsamle ressourcer til både baserne og crafting, gennemføre hoved- og sidemissioner som resulterer i bedre fæstninger og en større mere dominerende tilstedeværelse på gaderne er uhyre tilfredsstillende, og ved at introducere en række forskellige måder at finde nyt grej og få XP-point, fremstår spillet slet ikke lige så ensformigt som andre looter shooter-spil (endnu om ikke andet). Der er Strongholds at indtage, Control Points at overtage, dynamiske begivenheder såsom propagandahøjtalere at slukke for at offentlige henrettelser at forhindre, og samtidig med det finder du vand og mad til de andre overlevende. Jeg ville aldrig påstå at The Division 2 ikke handler om at udføre de samme ting igen og igen, alle spil er på sin vis ganske ensformige hvis man tænker over det, men hvad jeg kan sige er at loopet har nok indbygget variation, og der er rigelig med muligheder for at afprøve diverse taktikker med anderledes våben, evner på forskellige fjender på tværs af spillets verden, der denne gang tilbyder mere visuel adspredelse.

Det lader til at netop introducere mere variation til formularen har været primus motor for Massive, der også byder på adskillige Dark Zones i denne omgang. Jeg har endnu kun været i den ene af slagsen, nemlig Dark Zone East, der tilbyder åbne områder som naturen har generobret, og allerede her er der mere at sætte tænderne i end i hele Dark Zone-området i det originale spil. Desuden vender Control tilbage, som er en mere traditionel PvP-suite, men hvorimod denne del af spillet så sandelig er funktionel, så er det intet imod den intense og fortsat unikke oplevelse det er at skulle fragte loot ud af en Dark Zone med fjender i hælene. Denne oplevelse er stadig blandt de mest overraskende og positive PvP-oplevelser jeg nogensinde har haft, og i The Division 2 er det bare større og bedre.

Det er for tidligt at sige om The Division 2 i sidste ende vil føles som værdig efterfølger til det mest effektive looter shooter-spil til dato, og jeg vil tillade mig at tage mig god tid til at udforske spillets endgame, der byder på Specializations, klaner, andre Dark Zones, Strongholds, bedre grej og meget mere. Indtil nu, efter omtrent 18 timers spil kan jeg dog sige at The Division 2 er en fantastisk spiloplevelse slet og ret, en velsammensat, klogt udtænkt og balanceret struktur, som beviser lige præcis hvad de her slags spil egentlig kan.

Så håber vi bare at det kan holde til mange flere timers spil.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce