Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler

Gamereactors Store Taskeguide: Rains Backpack

Vi tager fra Saint Tropez til Danmark for at kigge nærmere på Rains' populære taske.

Dette er bare én artikel i en række af artikler om tasker du bør kigge nærmere på, når du skal vælge hvilket udstyr du skal bruge til at fragte elektronik rundt. Vi har forsøgt at designe vort line-up på en sådan måde, at flere forskellige designs og filosofier kommer til orde.

For nylig sparkede vi gang i en stor serie af artikler, hvor vi kigger nærmere på nogle af de bedste rygsække du kan bruge til at transportere alle de lækre gadgets du bær rundt på hver eneste dag. For hvis man tænker over det, så er netop rygsækken en af de vigtigste stykker grej vi ejer, og her er sikkerhed, design og byggekvalitet afgørende.

Vi startede med det mest luksuriøse vi kunne finde, den lækre Urban Backpack fra Noreve i Saint-Tropez, som du kan læse alt om her, men nu skal vi Frankrig og hele vejen hjem til kære Danmark, for herhjemme har vi en producent der løser problematikken på en lidt anderledes facon, og de gør det ganske glimrende.

Gamereactors Store Taskeguide: Rains BackpackGamereactors Store Taskeguide: Rains BackpackGamereactors Store Taskeguide: Rains Backpack

Vi taler om danske Rains, som du måske allerede har set rundt omkring, for taskerne har et slående design. Vi har kigget nærmere på én af deres tasker, den måske mest alsidige fra deres ekspansive portefolio, nemlig tasken med det rammende navn; "Backpack".

Tasken er meget rektangulær, og fremstår derfor ganske "lang", men det skyldes at den rent strukturelt er opbygget som en slags pose med magnetiske knapper og en central krog så den kan lukkes helt. Ideen er at den ser anonym ud men giver plads til mange forskellige ting nede i, og det må man sige at Rains formår.

Men tilbage til det ydre, for hvad Rains-navnet også indikerer er det matte, regntætte materiale som taskerne er beklædt med. Det giver dem både et distinkt og kvalitetsmæssigt udsøgt udseende, men at den ja, sjovt nok, er regntæt.

Indvendig består af tasken er ét gigantisk rum, men med dedikeret computerlomme med plads til op til 15.6 tommer. Desuden er der et ekstra rum lukket med lynlås, samt endnu et uden på i ryggen, hvor man eksempelvis kan have nøgler.

Gamereactors Store Taskeguide: Rains BackpackGamereactors Store Taskeguide: Rains Backpack

Det er altså sikkerhed og plads der er i højsædet, og det er svært at forestille sig nogen sikrere løsning når man skal transportere sin dyre bærbar, og hvor der er chance for at himlene åbner sig med jævne mellemrum. Det skal dog siges at hvis man ønsker en meget opdelt brugsoplevelse med mange dedikerede rum, så vil det poselignende design inden i Rains Backpack måske ikke være optimalt, og når man både skal åbne de to magnetiske knapper og for karabinhagen for at få adgang er der ikke ligefrem "quick access".

Men ved du hvad det bedste ved Rains Backpack er? Prisen er 599, og det er uhyggeligt billigt, når vi her taler om dansk design og produktion, samt robust byggekvalitet og et komplet regntæt materiale.

Vi kan ikke andet end at anbefale Rains Backpack, og du kan i øvrigt finde den lige her.

View comments

Indlæser mere indhold